Danske Spil A/S

Millionær på Lotto opfylder drøm: ”Jeg vil se når tulipanerne blomstrer i Holland”

21.7.2026 09:15:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Del

En kvinde fra Randers planlægger at leve sit liv som før, selv om hun vandt den store gevinst i Lotto - Og så har hun lige en enkelt drøm, der skal opfyldes.

Lotto har været en fast bestanddel af danskernes lørdage siden 1989.
Lotto har været en fast bestanddel af danskernes lørdage siden 1989.

”Jeg sidder lige hos bilforhandleren. Jeg skal have min nye bil. Kan du ringe i morgen?”

Sådan lyder det korte svar, da Danske Spil ringer til en kvinde fra Randers, for at høre, hvordan det føles at blive millionær på Lotto. Kvinden havde spillet Lotto hos den lokale forhandler, og da hun ville have kuponen tjekket, fik hun at vide, at der var en gevinst på mere end 5.000 kroner. Det viste sig at være en hel million, og dermed var kvinden Lotto millionær nummer 3.984.

Da Danske Spil et par dage senere ringer tilbage, har hun mere tid til at snakke, og så er det jo nærliggende at spørge, om hun nu har fået en ny bil.

”Ja, det har jeg! En ny en i stedet for en brugt. Og så har den automatgear, så jeg ikke skal sidde der og ’røre i gryden’ hele tiden. Da forhandleren spurgte om, han skulle ordne finansieringen, svarede jeg, at jeg bare ville overføre pengene. Det var fedt at sige,” fortæller kvinden.

I det hele taget er humøret højt hos den nyslåede millionær – som dog allerede har gjort et fint indhug i gevinsten.

Hun fortæller, at hun har brugt en pæn sjat af gevinsten på ’arveforskud’ til børnene, at hun har fået nye døre og vinduer – og så har hun hyret et gardinfirma til at levere nye gardiner.

Nu planlægger den heldige kvinde at bruge en del af milliongevinsten udenfor hjemmets fire vægge – og udenfor landets grænser.

”Familien har allerede planlagt årets ferie, men jeg har spurgt dem om, de vil med, hvis vi laver en tur sammen. Jeg er ikke til det der med at ligge på stranden i solen nede sydpå, jeg vil gerne opleve noget,” siger kvinden, som allerede ved, hvad hun godt vil opleve; noget, som hun længe har drømt om at se.

”Jeg vil gerne leje en autocamper og køre afsted, men først til næste forår, for jeg har altid godt villet se, når tulipanerne blomstrer i Holland,” siger hun og fortsætter.

”Jeg tror ikke, jeg ville blive lykkeligere af at tage på luksushotel. jeg er typen, der kan glæde sig over små ting. Det behøver ikke være luksus. Jeg kommer ikke til at leve mit liv anderledes, fordi jeg nu har lidt penge på lommen. Det er ikke penge, der gør mig lykkelig i dagligdagen,” slutter hun.

Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye