Usikkerhed bliver overdrevet – Der er fast grund under virksomhederne igen

Cheføkonom i Prognosecenteret beskriver situationen:

”Efter Covid19 ramte, så vi, at de relative priser på råvarer og materialer hoppede op og ned for virksomhederne. Og vi så, at omkostningerne for virksomhedernes materialeforbrug hoppede op og ned. Den slags er gift for erhvervsklimaet.”

Tab og gevinst bliver mindre baseret på dygtighed og mere på held, når priserne er ustabile. For at mindske risikoen må virksomhederne bruge ekstra timer på at undersøge indkøbspriser for ikke at købe for dyrt. De bliver også nødt til at justere deres salgspriser konstant for at ramme det punkt, hvor de er konkurrencedygtige og stadig får et afkast. Oven i det skal de forsøge at skærme sig mod tab, hvis prisforudsætningerne ikke holder. Det fører alt sammen til lavere produktivitet på samfundsniveau.

Men Martin Kyed forklarer at tingene har ændret sig i den seneste tid:

”Den super gode nyhed er, at usikkerheden omkring priser og omkostninger er faldet siden andet halvår 2022, og nu er vi tilbage på det lave niveau fra før Covid19, energikrise og forsyningsproblemerne ramte de danske virksomheder.”

Nedenstående figur dokumenterer, at virksomhederne har haft en lang periode med ustabile priser og omkostningsudvikling, men at vi også har haft en proces siden andet halvår 2022 (hvor usikkerheden var meget høj) mod gradvis større stabilitet. Og nu er vi tilbage i det stabile erhvervsklima, som vi havde i 2019.

2024 byder på mere stabilitet i omkostningsudviklingen for virksomhedernes indkøbskurv (målt ved standardafvigelsen af varekurvens halvårlige prisstigninger over et halvt år), jf. første-aksen i figuren. Det gælder i særdeleshed for industrien, men vi ser den samme proces for B&A.

2024 byder også på mere stabilitet i priserne på de enkelte varegrupper (målt ved standardafvigelse af varegruppernes månedlige prisstigninger), jf. anden-aksen i figuren.

Prisstabilitetens betydning har været underbelyst

De seneste år er udfordringerne med inflation og stigende priser for forbrugerne blevet dækket grundigt af medierne i Danmark. Det er også meget relevant, fordi det påvirker husholdningernes købekraft, reallønnen for de beskæftigede og renterne. Inflation er en central parameter, uanset om man taler om samfundsøkonomiens udvikling, husholdningernes situation eller virksomhederne erhvervsklima.

Samme fokus har der ikke været på de udfordringer, der opstår, når priserne bliver så volatile, at virksomhederne ikke kan bruge observerede ændringer som retningsangivende prissignaler. For virksomhederne er udfordringen nemlig mest usikkerheden om niveauet. I virkeligheden kan virksomheder være ligeglade med, om inflationen er 1 procent, 2 procent eller 5 procent, hvis bare prisstigningerne er stabile. Markedsøkonomien vil skabe en situation, hvor priserne generelt afspejler ressourceforbruget og virksomhedernes afkast afspejler hvor dygtige de er til at levere noget værdifuldt til deres kunder.

Når priserne pludselig stikker af, så opstår der imidlertid mulighed for store tab, der kan føre til konkurser. Eksemplerne fra virkeligheden står ifølge cheføkonomen i kø:

”I byggeriet har vi set mange tvister og konkurser, der i sidste ende er et resultat af de tab, som stigende omkostninger gav anledning til. Vi så til gengæld også, at nogle virksomheder med speciale i energimarkedet fik enorme gevinster, da energipriserne eksploderede. Det var bestemt ikke kun et udtryk for, at de var dygtige.”

Siden da har virksomheder gjort meget for at reducere usikkerheden. Forsyningskæderne er blevet udbygget, så de er mere robuste i forhold til forsyning. Virksomhederne importerer generelt fra flere lande end tidligere. Der er også opbygget langt større lagerkapacitet, så man i højere grad kan købe mængder, når priserne er fornuftige. Markedsøkonomien har dermed givet incitament til en transition mod stabilitet.

Den højere prisstabilitet skyldes også mere stabilitet i omverdenen. Det står i kontrast til de mange historier om kriser, krig og udbudschok.

”Der er helt sikkert choks – fx pga. fejlslagen høst af appelsiner, kakao, kaffe eller andre ting. Og vi har også set meget høje fragtpriser i kølvandet på Houthi-angreb i Det Røde Hav. Men vi ser simpelthen ikke, at det påvirker virksomhedernes indkøbspriser på samme måde mere. Det viser prisstatistikken klart og utvetydigt.”, lyder det fra Martin Kyed.

Virksomhederne oplever i 2024 en prisstabilitet på både deres materialer og deres samlede varekurv, som svarer til situationen i 2019. Det er virkelig gode nyheder, fordi det reducerer virksomhedernes risiko og giver dem mulighed for at træffe langt bedre beslutninger.

På den baggrund er det også naturligt at forvente et mere efficient marked, færre tab og – med tiden - færre konkurser.