Sårbare patienter kan blive tabt, når de selv skal kontakte egen læge

Når kræftpatienter udskrives fra hospitalet, har de ofte brug for deres egen læge. Der kan være komplikationer, senfølger og mange andre spørgsmål, som patienten skal have svar på.

Og det er en udfordring for socialt sårbare personer. For selvom de er syge, søger de ofte ikke hjælp og risikerer derfor at blive tabt i systemet. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aalborg Universitet står bag.

Konkret har forskerne interviewet en række læger og patienter for at undersøge de udfordringer, der opstår, når sårbare kræftpatienter skal følges hos egen læge efter endt behandling. Lektor og antropolog Camilla Hoffmann Merrild fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet forklarer:

- Vores undersøgelse viser, at de sårbare patienter ofte er usikre på, hvordan de skal bruge den praktiserende læge til kræftrelaterede problemer. De har en opfattelse af, at alt, der vedrører kræft, hører til på hospitalet. De føler ikke, at de kan gå til egen læge med bekymringer eller senfølger. Og det er særligt alvorligt for de sårbare borgere, der ofte lider af andre sygdomme samtidig.

Patienterne vil ikke være til besvær
Regeringen har netop lanceret sit sundhedsudspil, og et af de centrale punkter er, at det nære sundhedsvæsen kan styrkes, så sygehusene kan reserveres til de mest syge. Egen læge skal således tage sig af flere ting.

I den forbindelse opfordrer Camilla Hoffmann Merrild til at have de sårbare patienter for øje. De kan komme i klemme, når de går fra at være blevet holdt i hånden med planlagte indkaldelser til behandlinger på sygehuset og til selv at skulle tage kontakten, hvis det bliver nødvendigt.

- Den her patientgruppe er faktisk relativt skidt kørende, men vil ikke være til besvær. De ved, at lægen har travlt, og at det er svært at få en tid, så ofte undlader de at handle på det. Men det betyder, at vi risikerer at tabe de svageste patienter på gulvet, siger Camilla Hoffmann Merrild og tilføjer, at en af de ting, der har overrasket hende i undersøgelsen, er, hvor lidt hjælp patienterne egentlig søgte.

Lægen vil gerne – men mangler tid og overblik
Ifølge Camilla Hoffmann Merrild har de praktiserende læger et stort ønske om at hjælpe de sårbare patienter, men det er svært at navigere i sektorovergangen, og lægerne mangler et tilstrækkeligt overblik over, hvilke patienter der har brug for mest pleje og støtte.

 - De har en mistanke om, at de patienter, de betragter som de mest sårbare, ofte afstår fra at kontakte dem, og selvom de ønsker at være mere proaktive over for denne patientgruppe, mangler de både tid og overblik over patienternes situation og kræftforløb, siger Camilla Hoffmann Merrild.

Det er yderligere kompliceret af, at de praktiserende læger ikke altid er opmærksomme på, hvornår de særligt sårbare patienter udskrives fra sygehuset, og at de dermed overtager ansvaret for opfølgningen.

- Det er vigtigt, at vi ikke bare tager fortællingen om familielægen, der kender sine patienter, for givet. De praktiserende læger har rigtig mange patienter og virkelig mange opgaver, så det kan være svært at have overblik over de patienter, der ikke kommer regelmæssigt.

Vil du vide mere?

Undersøgelsen er udgivet som forskningsartikel: Good cancer follow-up for socially disadvantaged patients in general practice? Perspectives from patients and general practitioners

Den er udarbejdet af Lotte Lykke Larsen og Camilla Hoffmann Merrild.