Solarstalgia – Julian Charrière
Med udstillingen ’Solarstalgia’, som åbner 28. november 2024, tager den fransk-schweiziske kunstner Julian Charrière publikum med på en rejse gennem fortidens og nutidens skove. Undervejs i udstillingen dykkes der ned i den dybe geologiske tid, hvor den aktuelle miljøkrises udspring kan findes.
Solarstalgia er Julian Charrières første soloudstilling i Skandinavien, og publikum glæde sig til at træde ind i stemningsfulde skovmiljøer, hvor vi kan opleve de planter og livsformer fra fortiden, der har været afgørende for livets udvikling her på jorden og for vores livsgrundlag i dag.
Kurator Jenny Lund beskriver kunstnerens arbejde således: "Julian Charrière skaber værker, der peger på forbindelserne mellem fortidens landskaber og nutidens udfordringer. Han sammenstiller urgamle skove og industriel produktion for at synliggøre den dybe, men ustabile forbindelse der er mellem mennesket og naturen."
Vi taler meget om energi i Danmark og internationalt, ikke mindst på grund af de aktuelle klimaforandringer og globale konflikter. Men der et element, som ofte overses i debatten; hvor enormt lang tid det har taget naturen at danne de fossile energikilder. Solarstalgia udforsker denne forhistorie og konsekvenserne af vor tids kultur, hvor naturskabte landskaber italesættes som ’naturressourcer’; som råstoffer der skal udvindes, brændes og omdannes.
Kunstneren går helt tilbage til sumpområder i den geologiske tidsalder kendt som Karbon eller kultiden for ca. 350-290 mio. år siden, og trækker tråde op til vor tids palmeolieplantager og det solskin, som er fanget i fossil-form i det kul, som nu bliver henter op fra minerne.
I udstillingens multimedieinstallationer peger Charrière på ubalancen i vores forhold til kloden og de planter, der voksede her, længe før vi kom. Titlen Solarstalgia har to sider: dels peger titlens ”solar” på solens energi, som gennem fotosyntese opfanges i planter og over millioner af år omdannes til kul i jordens dybe lag. Og dels leger titlen med begrebet ”solastalgi’, som er en eksistentiel længsel eller uro, som opstår, når der sker negative miljøændringer i steder, hvor vi ellers føler os hjemme.
Kurator Jenny Lund tilføjer: "Udstillingen er en sjælden mulighed for at opleve samtidskunst, der både udfordrer og engagerer. Med sine konceptuelle og sanseligt altomsluttende værker inviterer Julian Charrière os til at tænke dybt over de klimamæssige og energimæssige konsekvenser af vores handlinger."
Solarstalgia er anden del af ARKENs trilogi NATURE FUTURE, der udforsker forholdet mellem menneske, natur og teknologi. Første del var den meget roste Nature Dreams af Refik Anadol.
Nøgleord
Kontakter
Anne AxholmKommunikationschef
Tlf:+45 51670203anne.axholm@arken.dkBilleder
Links
Kunst og arkitektur i verdensklasse
ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.
ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.
Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst
Season Opening: Jeg er ild og vand – Ursula Reuter Christiansen29.7.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kom med til Season Opening af Jeg er ild og vand – Ursula Reuter Christiansen d. 22.08.24 på ARKEN.
ARKEN åbner markant udstilling med Ursula Reuter Christiansen20.6.2024 13:24:48 CEST | Pressemeddelelse
Udstillingen "Jeg er ild og vand" er en unik mulighed for at opleve nye værker af Ursula Reuter Christiansen og reflekterer over, hvordan vi mennesker navigerer i en verden fyldt med både håb og fortvivlelse.
ARKEN leverer driftsoverskud i 202320.5.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En målrettet besparelsesplan, fokus på et bedre arbejdsmiljø, flere gæster og en stram økonomistyring er årsager til, at museet i 2023 leverer et positivt driftsresultat for 2023.
Kom og oplev magnum-kunst i verdensklasse på ARKEN Museum for Samtidskunst21.3.2024 14:23:55 CET | Pressemeddelelse
Torsdag 11. april kl. 18 er der gratis adgang for alle til ARKEN, hvor den nye udstilling ’Anish Kapoor – UNSEEN’ åbner. Den britisk-indiske kunstner Anish Kapoor er kendt kolossale skulpturer og installationer, som har krævet en omformning af museet bl..a. en styrkelse af gulvet, som skal kunne bære værket ’Erindring’ (2018) på 24 tons.
Spektakulær udstilling med Anish Kapoor på ARKEN bliver Skandinaviens største21.3.2024 13:55:14 CET | Pressemeddelelse
Udstillingen ”Anish Kapoor – UNSEEN”, som åbner 11. april 2024, bliver den største visning i Skandinavien af den internationale verdensstjerne Anish Kapoor. Som én af samtidskunstens førende skikkelser gennem de seneste 40 år er Kapoor kendt for at udstille på de mest toneangivende institutioner verden over – og nu også på ARKEN Museum for Samtidskunst på Vestegnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum