ARKEN Museum for Samtidskunst

ARKEN viser flot økonomisk fremgang i 2024

Del

Stram økonomistyring og øget kommercielt fokus resulterer i, at museet leverer et positivt driftsresultat i 2024.

ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg
ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg

ARKEN opnåede i 2024 et overskud på 1,044 mio. kr. mod et resultat på 156.000 kr. i 2023. Dermed konsoliderer ARKEN det økonomiske turn-around, som er sket, siden direktør Marie Nipper satte sig i stolen for snart tre år siden. 

Resultatet for 2024 er opnået bl.a. gennem fortsat stram økonomistyring, et attraktivt udstillingsprogram samt et øget kommercielt fokus på fx events. 

Med store teknisk krævende udstillinger som ’Anish Kapoor – UNSEEN’ og ’Solarstalgia – Julian Charriére’ satte museet i 2024 ambitionerne i vejret. Den internationalt anerkendte samtidskunstner Anish Kapoorsudstilling var den hidtil største på ARKEN – og kunstnerens hidtil mest omfangsrige i Skandinavien: Der var bl.a. gang i 11 byggepladser samtidigt, hvilket betød, at museet måtte holde lukket i længere perioder under opbygning og nedtagning af kunstværkerne. Dette påvirkede årets gæstetal, som landede på 114.454 gæstermod 135.000 i 2023, men på trods af færre gæster end året før, opnåede museet et solidt positivt resultat i 2024. Det internationale gæstetal steg ligeledes i 2024.

Bestyrelsesformand Lars Kirdan er tilfreds med den positive retning for ARKENs økonomi. 

”ARKEN er i gang med den svære øvelse både at omstille sig til en fremtid med lavere statstilskud, men også øge de kunstneriske ambitioner for udstillingerne samt etablere nye kommercielle indtægtsstrømme. Det er mange udfordringer at skulle håndtere på en gang, men direktør Marie Nipper og den samlede organisationviser med resultatet for 2024, at de tackler dem på konstruktiv vis og på blot få år har formået at omstille sig til en ny virkelighed.” 

I 2024 kom ARKEN i omtale blandt gæster og opmærksomhed på sociale medier på det nationale og internationale landkort som et ambitiøst museum for samtidskunst, og som et museum, der tør sætte nye og uprøvede projekter og ideer i søen. ARKEN nedsatte desuden som de første i Danmark et Community Board med ildsjæle fra Vestegnen, der rådgiver museet. Og der kom i 2024 flot fondsfinansiering til projektet THIRD SPACE, hvor unge fra Vestegnen, ARKEN og kunstner Henrik Plenge Jakobsen sammen skulle skabe et nyt mødested for og af unge. Det åbnede juni 2025. Dertil kommer, at ARKEN i 2024 indgik et nyskabende samarbejde med fodboldklubben Brøndby IF, hvilket understreger museets ønske om at være et lokalt forankret museum. Endelige præsenterede ARKEN i 2024 vigtig dansk samtidskunst, der ikke før har haft en stor opmærksomhed blandt museer.

Direktør Marie Nipper udtaler: ”På ARKEN har vi en grundforståelse af, at man ikke kan være et internationalt museum i dag uden at have en stærk lokal forankring på Vestegnen – den bliver vi ved med at udbygge i 2025. Men vi øver os også på i hverdagen at vende vores udfordringer til potentialer, at omstille os, når behovet opstår – og vise omverdenen, at museet som institution godt kan være bærer af en høj faglighed og kvalitet, samtidig med, at det nytænker museets form. Den vision har fondene bakket flot op om i 2024, og vi skylder både dem og vores nye samarbejdspartnere på Vestegnen en stor tak.”

Kontakter

Billeder

ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg
ARKEN Museum for Samtidskunst. Foto: Anders Sune Berg
Download
Marie Nipper. Foto: Petra Kleis
Marie Nipper. Foto: Petra Kleis
Download

Links

Kunst og arkitektur i verdensklasse

ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.

ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.

Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

55.6° North – nordisk samtidskunst i en verden under forandring8.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Arkens kommende gruppeudstilling 55.6° North viser nordisk samtidskunst, som den udfolder sig netop nu – i en opbrudstid, hvor Norden står midt i en række vilde konflikter: Fra geopolitiske forskydninger, der forandrer regionens forhold til USA og Rusland og kaster nyt lys på konsekvenserne af kolonialistisk magtudøvelse over for befolkningsgrupper , til klimaforandringernes realitet og konsekvenser.

ARKEN udnævner Johan Holten som ny direktør8.12.2025 15:48:52 CET | Pressemeddelelse

Den 1. april 2026 tiltræder Johan Holten som ny direktør for ARKEN Museum for Samtidskunst. Johan Holten, der er født og opvokset i København, vender dermed tilbage til Danmark med en markant international profil samt en dokumenteret evne til at skabe og udvikle banebrydende kunstfaglige oplevelser. Han har også opbygget et stærkt blik for, hvordan et museum kan styrke og forny sin relevans i en tid, hvor kulturinstitutioner arbejder på at spille en stadig større rolle i samfundet.

Monira Al Qadiri giver det usynlige liv i ARKENs nye udstilling Chameleon22.10.2025 14:36:30 CEST | Pressemeddelelse

ARKEN Museum for Samtidskunst åbner d.13.11.25 den hidtil største udstilling i Skandinavien med den kuwaitisk kunstner Monira Al Qadiri. I et forsøg på at forstå de forandringer, olieindustrien har skabt – ikke blot for hendes hjemland, men for os mennesker generelt – undersøger AL Qadiri den fossile industri. Hun gør det med både humor, poesi og et kritisk blik, der tager os helt tæt på den sorte olie, på molekylernes geometriske mønstre og havlivets forandringer. Hun minder med sine skulpturer og installationer om, at selv smukke og skinnende overflader kan skjule mørke historier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye