Ringstedvej får ny asfalt syd for Holbæk
18.9.2024 12:31:08 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Ringstedvej syd for Holbæk mellem Igelsø og Kvanløse. Arbejdet vil blive udført i de sene aften- og nattetimer af hensyn til trafikanterne.

Ringstedvej, der også er kendt som rute 57, skal have ny asfalt mellem Igelsø og Kvanløse, da den nuværende asfalt er slidt og trænger til at blive udskiftet.
Der er tale om en strækning på cirka to kilometer, og arbejdet bliver udført i perioden torsdag den 19. september og to uger frem.
Sådan foregår arbejdet
Til at starte med bliver den gamle asfalt fjernet, så man får adgang til at foretage reparationer af den underliggende belægning.
Derefter skal der lægges ny asfalt på, inden man til sidst giver kørebanen nye vejstriber.
Information til trafikanterne
Vejarbejdet har den konsekvens, at Ringstedvej bliver spærret mellem Igelsø og Kvanløse. Trafikanter vil derfor blive sendt ud på en mindre omkørselsrute, som der er skiltet med i området. Beboerkørsel til ejendomme på den afspærrede strækning vil være tilladt, men skal ske med forsigtighed og efter entreprenørens anvisning.
Arbejdet finder i første omgang sted fra torsdag 19. september klokken 18.00 og frem til fredag morgen klokken 6.00. Derefter fortsætter arbejdet som aften- og natarbejde i uge 39 og 40 mellem klokken 18.00 og klokken 6.00.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte påføre naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Bo WamslerEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 71 88bow@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Egtvedvej i Kolding spærres under E45/E2012.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra mandag den 16. marts til onsdag den 13. maj 2026 spærres den tunnel, der fører Egtvedvej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Spærringen betyder, at de lokale trafikanter må ud på en omkørsel, hvis de ønsker at krydse motorvejen.
Til- og frakørsler ved Horsens C <56b> åbner senest 30. marts11.3.2026 15:47:17 CET | Pressemeddelelse
De vestlige til- og frakørselsramper ved Horsens C <56b> har været lukkede siden begyndelsen af januar. Arbejdet har været forsinket grundet den hårde frost.
Spærring af Gelstedvej og Søndergaardsvej på Vestfyn forlænges til april11.3.2026 12:15:09 CET | Pressemeddelelse
Gelstedvej og Søndergaardsvej har været spærret siden sommeren 2025 i forbindelse med anlægsarbejdet til den nye jernbane over Vestfyn. Spærringen forlænges nu til og med april 2026.
Kom til informationsmøde om ny omfartsvej ved Nørreballe10.3.2026 10:22:51 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 18. marts afholder Vejdirektoratet et informationsmøde om udbygningen af rute 9 ved Nørreballe i Lolland Kommune.
Vejdirektoratet tager hul på arbejdet med at sætte støjskærme op ved Pedersborg i Sorø6.3.2026 11:40:25 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet sætter nye støjskærme op langs Vestmotorvejen ved Pedersborg i Sorø. Arbejdet betyder, at tilkørslen til motorvejen mod København spærres fra mandag den 16. marts til udgangen af maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum