Aarhus Universitet Technical Sciences

DI: Biosolutions kan blive næste store eksporteventyr

Del

Rejsen fra en fossil økonomi til en biobaseret økonomi kan blive Danmarks næste store eksperteventyr. Sådan lød det klare budskab fra underdirektør for Dansk Industri, Sofie Carsten Nielsen, da hun mandag og tirsdag besøgte Aarhus Universitet for at se på biologiske løsninger på nogle af tidens store udfordringer.

På AU Viborg hørte delegationen fra DI Bio om de mange potentialer ved forarbejdning af kløvergræs. ”Græs er guld,” lød det efterfølgende fra Sofie Carsten Nielsen, direktør i DI Bio, der her står med en håndfuld fiberpulp fra græs.
På AU Viborg hørte delegationen fra DI Bio om de mange potentialer ved forarbejdning af kløvergræs. ”Græs er guld,” lød det efterfølgende fra Sofie Carsten Nielsen, direktør i DI Bio, der her står med en håndfuld fiberpulp fra græs. Foto: Anders Trærup

Kløvergræs, der kan forarbejdes til fødevarer, tøj og byggematerialer, biogas lavet af CO2 og strøm og tang som metanreducerende tilskud til køernes kost. Det er alle eksempler på biologiske løsninger – biosolutions – som forskerne på Aarhus Universitet arbejder på netop nu. Ifølge Dansk Industri har biosolutions potentiale til at blive Danmarks næste store eksporteventyr.

”I Danmark har vi grundlæggende en fantastisk position, når vi taler om udviklingen af biosolutions. Vi har i årevis investeret i forskning og udvikling på området i både offentligt og privat regi, og vi har været begavede med nogle store fondsejede virksomheder, stærke startup-communities og i det hele taget et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv,” siger Sofie Carsten Nielsen. Som direktør for DI Bio og European Biosolutions Coalition arbejder hun for øget opmærksomhed og bedre vilkår for biosolutions-branchen i Danmark og Europa. Og det er der behov for:

”I Danmark har vi alle muligheder, men vi ser også, hvordan danske virksomheder kigger mod udlandet eller flytter investering og arbejdspladser ud af landet. Det er nemlig ikke rigtig gået op for de europæiske beslutningstagere, hvor stort et potentiale vi har i den grønne omstilling, og hvor vigtigt det er at investere i,” siger Sofie Carsten Nielsen.

Tæt på løsningerne: Græs er guld

Mandag og tirsdag var Sofie Carsten Nielsen og hele teamet i DI Bio – Dansk Industris branchefælleskab for biosolutions – inviteret til Aarhus Universitet for at høre om et udpluk af de biosolutions, som universitetets forskere netop nu er ved at udvikle. Eksemplerne strakte sig fra biosolutions til indpakning, alternative proteinkilder og byggematerialer til præcisionsfermentering og cellulært landbrug.

”Det har været en kæmpestor oplevelse at besøge Aarhus Universitet og se, hvor meget forskerne her kan på biosolutionsområdet – og på alle niveauer hele vejen fra jord til bord,” siger Sofie Carsten Nielsen. F.eks. blev hun imponeret over potentialet ved kløvergræs, der ved hjælp af bioraffinering får en bred vifte af anvendelsesmuligheder:

”Græs kan så meget mere, end jeg anede, og der er nok mange, som ikke ved, at græs er guld. Det kan bruges til så meget. Og netop det har altid været min fascination ved biosolutions: Tænk, hvad naturen selv kan. Når vi så tilsætter viden, teknologi og ekspertise til noget så simpelt som græs, så får man så meget håb,” siger Sofie Carsten Nielsen, der ser både stort potentiale og en bydende nødvendighed ved et stærkt samarbejde mellem forskning og industri på nationalt, men også europæisk plan.

”Universiteterne sidder med viden, som vi skal have ud at leve, og vi skal have industrien med, for hvis vi ikke kan leve af det, så kommer vi ikke til at kunne omstille os. Samtidig skal vi fortsætte med række ud over Danmarks grænser, så vi får koblet universiteternes strategiske videnspartnere med det netværk, vi laver i industrien og med beslutningstagerne,” siger Sofie Carsten Nielsen. Og hun tør godt tage de optimistiske briller på - ikke mindst med tanke på EU's Bio Act, der skal forhandles i 2025​​:

”EU Bio Act er første skridt, men vi har stadig et stykke arbejde at gøre, før folk – beslutningstagere, embedsmænd og den brede befolkning – forstår, hvad biosolutions handler om. Her har forskerne og industrien en fælles opgave i at afmystificere, konkretisere og eksemplificere, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om biosolutions,” siger hun.

Det var Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med Faculty of Arts og Aarhus School of Business and Social Science var vært ved besøget. Her ser også prodekan for forskning, Brian Vinter, stort potentiale i et fortsat samarbejde mellem universitet og industriorganisation:

”På Faculty of Technical Sciences har vi et mål om ikke bare at levere forskning på højeste niveau, men også at have reel indflydelse på samfundsudviklingen. Her kan et tæt samarbejdet med DI hjælpe os til at få vores løsninger ud at leve til fordel for dansk industri, klimaet og samfundet i det hele taget. Så stor tak til DI Bio og Sofie Carsten Nielsen for besøget,” siger han. 

Kontakter

Kontakt DI Bio

Tanja Nørregaard
M: TANO@di.dk
T: 20158782

Mikael Wraae Valsted
M: miwv@di.dk
T: 3377 3188

Jannie True HansenKommunikationsrådgiverAarhus Universitet

Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet

Tlf:93522789jth@au.dk

Billeder

Når kløvergræsset har været igennem bioraffinaderiet, kan græsproteinet bruges som foder til enmavede dyr såsom grise og fjerkræ – og på sigt protein til mennesker – mens fiberpulpen kan bruges til f.eks. byggematerialer, emballage og tekstiler. Fiberpulpen og brunjuicen (som er endnu et sidestrømsprodukt fra græsproteinet) kan desuden komme i biogassen og blive til energi.
Når kløvergræsset har været igennem bioraffinaderiet, kan græsproteinet bruges som foder til enmavede dyr såsom grise og fjerkræ – og på sigt protein til mennesker – mens fiberpulpen kan bruges til f.eks. byggematerialer, emballage og tekstiler. Fiberpulpen og brunjuicen (som er endnu et sidestrømsprodukt fra græsproteinet) kan desuden komme i biogassen og blive til energi.
Foto: Anders Trærup
Download
Besøget gik også forbi AU Viborgs HTL-testfaciliteter, hvor forskerne blandt andet arbejder med at udvikle bio-råolie af bl.a. slam samt affaldsprodukter fra husholdninger og industri.
Besøget gik også forbi AU Viborgs HTL-testfaciliteter, hvor forskerne blandt andet arbejder med at udvikle bio-råolie af bl.a. slam samt affaldsprodukter fra husholdninger og industri.
Foto: Anders Trærup
Download
På Danmarks Kvægforskningscenter hørte de besøgende om potentialet ved at bruge tang som et metanreducerende kosttilskud til kvæg.
På Danmarks Kvægforskningscenter hørte de besøgende om potentialet ved at bruge tang som et metanreducerende kosttilskud til kvæg.
Foto: Anders Trærup
Download
På Institut for Fødevarer i Skejby besøgte delegationen fra DI Bio væksthusene for at se på, hvordan forskerne arbejder på at finde alternativer til spagnum som dyrkningsmedie. Derefter gik turen til instituttets Sensorik og Forbruger Platform, hvor forbrugerne kan gøre forskerne klogere på, hvad de synes om fremtidens fødevarer.
På Institut for Fødevarer i Skejby besøgte delegationen fra DI Bio væksthusene for at se på, hvordan forskerne arbejder på at finde alternativer til spagnum som dyrkningsmedie. Derefter gik turen til instituttets Sensorik og Forbruger Platform, hvor forbrugerne kan gøre forskerne klogere på, hvad de synes om fremtidens fødevarer.
Foto: Faculty of Technical Sciences
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye