DI: Biosolutions kan blive næste store eksporteventyr
Rejsen fra en fossil økonomi til en biobaseret økonomi kan blive Danmarks næste store eksperteventyr. Sådan lød det klare budskab fra underdirektør for Dansk Industri, Sofie Carsten Nielsen, da hun mandag og tirsdag besøgte Aarhus Universitet for at se på biologiske løsninger på nogle af tidens store udfordringer.
Kløvergræs, der kan forarbejdes til fødevarer, tøj og byggematerialer, biogas lavet af CO2 og strøm og tang som metanreducerende tilskud til køernes kost. Det er alle eksempler på biologiske løsninger – biosolutions – som forskerne på Aarhus Universitet arbejder på netop nu. Ifølge Dansk Industri har biosolutions potentiale til at blive Danmarks næste store eksporteventyr.
”I Danmark har vi grundlæggende en fantastisk position, når vi taler om udviklingen af biosolutions. Vi har i årevis investeret i forskning og udvikling på området i både offentligt og privat regi, og vi har været begavede med nogle store fondsejede virksomheder, stærke startup-communities og i det hele taget et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv,” siger Sofie Carsten Nielsen. Som direktør for DI Bio og European Biosolutions Coalition arbejder hun for øget opmærksomhed og bedre vilkår for biosolutions-branchen i Danmark og Europa. Og det er der behov for:
”I Danmark har vi alle muligheder, men vi ser også, hvordan danske virksomheder kigger mod udlandet eller flytter investering og arbejdspladser ud af landet. Det er nemlig ikke rigtig gået op for de europæiske beslutningstagere, hvor stort et potentiale vi har i den grønne omstilling, og hvor vigtigt det er at investere i,” siger Sofie Carsten Nielsen.
Tæt på løsningerne: Græs er guld
Mandag og tirsdag var Sofie Carsten Nielsen og hele teamet i DI Bio – Dansk Industris branchefælleskab for biosolutions – inviteret til Aarhus Universitet for at høre om et udpluk af de biosolutions, som universitetets forskere netop nu er ved at udvikle. Eksemplerne strakte sig fra biosolutions til indpakning, alternative proteinkilder og byggematerialer til præcisionsfermentering og cellulært landbrug.
”Det har været en kæmpestor oplevelse at besøge Aarhus Universitet og se, hvor meget forskerne her kan på biosolutionsområdet – og på alle niveauer hele vejen fra jord til bord,” siger Sofie Carsten Nielsen. F.eks. blev hun imponeret over potentialet ved kløvergræs, der ved hjælp af bioraffinering får en bred vifte af anvendelsesmuligheder:
”Græs kan så meget mere, end jeg anede, og der er nok mange, som ikke ved, at græs er guld. Det kan bruges til så meget. Og netop det har altid været min fascination ved biosolutions: Tænk, hvad naturen selv kan. Når vi så tilsætter viden, teknologi og ekspertise til noget så simpelt som græs, så får man så meget håb,” siger Sofie Carsten Nielsen, der ser både stort potentiale og en bydende nødvendighed ved et stærkt samarbejde mellem forskning og industri på nationalt, men også europæisk plan.
”Universiteterne sidder med viden, som vi skal have ud at leve, og vi skal have industrien med, for hvis vi ikke kan leve af det, så kommer vi ikke til at kunne omstille os. Samtidig skal vi fortsætte med række ud over Danmarks grænser, så vi får koblet universiteternes strategiske videnspartnere med det netværk, vi laver i industrien og med beslutningstagerne,” siger Sofie Carsten Nielsen. Og hun tør godt tage de optimistiske briller på - ikke mindst med tanke på EU's Bio Act, der skal forhandles i 2025:
”EU Bio Act er første skridt, men vi har stadig et stykke arbejde at gøre, før folk – beslutningstagere, embedsmænd og den brede befolkning – forstår, hvad biosolutions handler om. Her har forskerne og industrien en fælles opgave i at afmystificere, konkretisere og eksemplificere, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om biosolutions,” siger hun.
Det var Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med Faculty of Arts og Aarhus School of Business and Social Science var vært ved besøget. Her ser også prodekan for forskning, Brian Vinter, stort potentiale i et fortsat samarbejde mellem universitet og industriorganisation:
”På Faculty of Technical Sciences har vi et mål om ikke bare at levere forskning på højeste niveau, men også at have reel indflydelse på samfundsudviklingen. Her kan et tæt samarbejdet med DI hjælpe os til at få vores løsninger ud at leve til fordel for dansk industri, klimaet og samfundet i det hele taget. Så stor tak til DI Bio og Sofie Carsten Nielsen for besøget,” siger han.
Kontakter
Kontakt DI Bio
Tanja Nørregaard
M: TANO@di.dk
T: 20158782
Mikael Wraae Valsted
M: miwv@di.dk
T: 3377 3188
Jannie True HansenKommunikationsrådgiverAarhus Universitet
Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dansk forsker vinder nobelpris i bæredygtighed4.10.2024 13:01:26 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 30 år har han forsket i, hvordan landbruget påvirker klimaet. Nu bliver han belønnet med en slags “lille” nobelpris.
Iltsvindet i de danske kystvande, Kattegat og Storebælt slår atter en dyster rekord4.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et havområde større end Fyn og Sjælland tilsammen er lige nu ramt af iltsvind. Iltsvindet er 50% værre end i september sidste år, hvor det var rekordstort.
Største iltsvind i årtier4.10.2024 10:07:39 CEST | Pressemeddelelse
Arealet med iltsvind i de indre danske farvande er nu større end Fyn og Sjælland tilsammen.
Invitation til Q&A om iltsvind i de indre danske farvande3.10.2024 17:14:34 CEST | Presseinvitation
Mød seniorrådgiver Jens Würgler Hansen fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Bovaer: Sådan sænker det køers klimaaftryk3.10.2024 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Metan fra køers fordøjelse er en af landbrugets store klimaudfordringer, og det er forskningen i færd med at tackle. Med en ny klimaregulering forventes et krav om, at landmænd skal anvende enten fodertilsætningsstoffet Bovaer eller ekstra tilskudsfedt i foderet for at reducere metanudledningen fra malkekøer. Men hvad er et fodertilsætningsstof, og er det virkelig en genvej til store klimagevinster?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum