DI: Biosolutions kan blive næste store eksporteventyr
Rejsen fra en fossil økonomi til en biobaseret økonomi kan blive Danmarks næste store eksperteventyr. Sådan lød det klare budskab fra underdirektør for Dansk Industri, Sofie Carsten Nielsen, da hun mandag og tirsdag besøgte Aarhus Universitet for at se på biologiske løsninger på nogle af tidens store udfordringer.
Kløvergræs, der kan forarbejdes til fødevarer, tøj og byggematerialer, biogas lavet af CO2 og strøm og tang som metanreducerende tilskud til køernes kost. Det er alle eksempler på biologiske løsninger – biosolutions – som forskerne på Aarhus Universitet arbejder på netop nu. Ifølge Dansk Industri har biosolutions potentiale til at blive Danmarks næste store eksporteventyr.
”I Danmark har vi grundlæggende en fantastisk position, når vi taler om udviklingen af biosolutions. Vi har i årevis investeret i forskning og udvikling på området i både offentligt og privat regi, og vi har været begavede med nogle store fondsejede virksomheder, stærke startup-communities og i det hele taget et tæt samarbejde mellem forskning og erhvervsliv,” siger Sofie Carsten Nielsen. Som direktør for DI Bio og European Biosolutions Coalition arbejder hun for øget opmærksomhed og bedre vilkår for biosolutions-branchen i Danmark og Europa. Og det er der behov for:
”I Danmark har vi alle muligheder, men vi ser også, hvordan danske virksomheder kigger mod udlandet eller flytter investering og arbejdspladser ud af landet. Det er nemlig ikke rigtig gået op for de europæiske beslutningstagere, hvor stort et potentiale vi har i den grønne omstilling, og hvor vigtigt det er at investere i,” siger Sofie Carsten Nielsen.
Tæt på løsningerne: Græs er guld
Mandag og tirsdag var Sofie Carsten Nielsen og hele teamet i DI Bio – Dansk Industris branchefælleskab for biosolutions – inviteret til Aarhus Universitet for at høre om et udpluk af de biosolutions, som universitetets forskere netop nu er ved at udvikle. Eksemplerne strakte sig fra biosolutions til indpakning, alternative proteinkilder og byggematerialer til præcisionsfermentering og cellulært landbrug.
”Det har været en kæmpestor oplevelse at besøge Aarhus Universitet og se, hvor meget forskerne her kan på biosolutionsområdet – og på alle niveauer hele vejen fra jord til bord,” siger Sofie Carsten Nielsen. F.eks. blev hun imponeret over potentialet ved kløvergræs, der ved hjælp af bioraffinering får en bred vifte af anvendelsesmuligheder:
”Græs kan så meget mere, end jeg anede, og der er nok mange, som ikke ved, at græs er guld. Det kan bruges til så meget. Og netop det har altid været min fascination ved biosolutions: Tænk, hvad naturen selv kan. Når vi så tilsætter viden, teknologi og ekspertise til noget så simpelt som græs, så får man så meget håb,” siger Sofie Carsten Nielsen, der ser både stort potentiale og en bydende nødvendighed ved et stærkt samarbejde mellem forskning og industri på nationalt, men også europæisk plan.
”Universiteterne sidder med viden, som vi skal have ud at leve, og vi skal have industrien med, for hvis vi ikke kan leve af det, så kommer vi ikke til at kunne omstille os. Samtidig skal vi fortsætte med række ud over Danmarks grænser, så vi får koblet universiteternes strategiske videnspartnere med det netværk, vi laver i industrien og med beslutningstagerne,” siger Sofie Carsten Nielsen. Og hun tør godt tage de optimistiske briller på - ikke mindst med tanke på EU's Bio Act, der skal forhandles i 2025:
”EU Bio Act er første skridt, men vi har stadig et stykke arbejde at gøre, før folk – beslutningstagere, embedsmænd og den brede befolkning – forstår, hvad biosolutions handler om. Her har forskerne og industrien en fælles opgave i at afmystificere, konkretisere og eksemplificere, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om biosolutions,” siger hun.
Det var Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet, der i samarbejde med Faculty of Arts og Aarhus School of Business and Social Science var vært ved besøget. Her ser også prodekan for forskning, Brian Vinter, stort potentiale i et fortsat samarbejde mellem universitet og industriorganisation:
”På Faculty of Technical Sciences har vi et mål om ikke bare at levere forskning på højeste niveau, men også at have reel indflydelse på samfundsudviklingen. Her kan et tæt samarbejdet med DI hjælpe os til at få vores løsninger ud at leve til fordel for dansk industri, klimaet og samfundet i det hele taget. Så stor tak til DI Bio og Sofie Carsten Nielsen for besøget,” siger han.
Kontakter
Kontakt DI Bio
Tanja Nørregaard
M: TANO@di.dk
T: 20158782
Mikael Wraae Valsted
M: miwv@di.dk
T: 3377 3188
Jannie True HansenKommunikationsrådgiverAarhus Universitet
Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Klimaforandringerne rammer de arktiske kyster særligt hårdt26.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er veldokumenteret, at Arktis opvarmes 3-4 hurtigere end resten af kloden og at havisen, gletchere og permafrosten smelter med foruroligende hastighed. Men hvad sker der, når alle disse forandringer kombineres? Det er virkeligheden langs de arktiske kyster, hvor ændringerne er langt større end på land og i det åbne hav.
Virus spiller en afgørende rolle for en velfungerende jord25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virus inficerer alt fra bakterier over planter til dyr. De har derfor en kolossal rolle for jordens biodiversitet og dens evne til at omsætte næringsstoffer. Med det faktum har endnu ikke været ordentligt belyst, siger forskere fra Aarhus universitet, der har stået i spidsen af et større internationalt samarbejde, der for nyligt blev offentliggjort i det anerkendte tidsskrift ’ Nature Microbiology’.
Forsker om stigende antibiotikaresistens: ”Landmænd og dyrlæger oplever, at medicinen holder op med at virke”20.9.2024 08:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd og dyrlæger oplever stigende problemer med antibiotikaresistens, efter at det i juli 2022 blev forbudt at tilsætte zink til grises foder. Det viser en rapport fra Aarhus Universitet.
Stort forsknings-fremstød inden for interaktion mellem hjerne og computer19.9.2024 10:12:17 CEST | Pressemeddelelse
7 universiteter og 8 virksomheder fra hele Europa samarbejder i et stort, tværfagligt forskningsprojekt, der skal udvikle ny teknologi og nye talenter inden for hjerne-computer interfaces. Projektet er støttet af Horizon Europe.
Klimamodellerne skal opdateres: Forskere opdager kemiske processer i den arktiske luft, der påvirker atmosfæren over Europa og USA17.9.2024 12:22:18 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere troede forskerne, at processerne kun havde betydning for Arktis, men nye beregninger viser, at den påvirker atmosfæren langt ned i Europa og Nordamerika.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum