Nyt projekt: Flere unge med ordblindhed skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Ordblinde elever skal støttes bedre i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelseemeddelelse

Cirka en ud af otte elever i folkeskolens 9. klasse er ordblinde. Det viser de seneste tal fra Undervisningsministeriet. Og der er desværre et stort frafald blandt ordblinde elever, når de efter folkeskolen begynder på en ungdomsuddannelse.
Derfor søsætter Københavns Professionshøjskole nu et nyt uddannelsesvejledningsprojekt, som skal støtte ordblinde elever i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Projektet kører fra august 2024 til december 2027 og støttes med 5,3 millioner kroner af Egmont Fonden.
”I dag findes der slet ikke vejledningsfagligt materiale, som er målrettet ordblinde unges overgange mellem uddannelser. Det er blandt andet det, som vi skal producere og afprøve, og vi er glade for, at Egmont Fonden giver os muligheden”, forklarer videreuddannelsesleder Morten Bruun Petersen fra Københavns Professionshøjskole.
Projektet sker i samarbejde med Frederiksberg Kommune, Aalborg Kommune og Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder (NVOL).
Når man er ordblind, har man vanskeligt ved at koble lyde og bogstaver. Det kan gøre det svært at læse og skrive. Det har ingenting med intelligens at gøre. Ordblindhed er den mest udbredte indlæringsvanskelighed hos børn, og ifølge Ordblindeforeningen er der flere drenge end piger, der er ordblinde.
”I dag følger de nødvendige hjælpemidler til ordblinde unge ikke automatisk med fra grundskolen, når de starter på en ungdomsuddannelse. Konsekvensen er, at de risikerer at komme bagud fra start. Og vi ved, at færre unge med ordblindhed gennemfører en ungdomsuddannelse sammenlignet med andre unge. Derfor er vi rigtig glade for at støtte KP’s arbejde for, at unge med ordblindhed kommer godt fra start på en ungdomsuddannelse”, siger Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat.
For yderligere oplysninger:
Morten Bruun Petersen, videreuddannelsesleder, Københavns Professionshøjskole, tlf.: 25231527
Heidi Sørensen, direktør i Egmonts Fondssekretariat, tlf.: 27116896
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkLinks
Fakta om Københavns Professionshøjskole
- Har cirka 21.000 studerende.
- Har Danmarks største pædagoguddannelse med ca. 6.000 studerende, største læreruddannelse med ca. 3.500 studerende og største sygeplejerskeuddannelse med ca. 4.000 studerende.
- Udbyder 22 grunduddannelser: Lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, bioanalytiker, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemoder, radiograf, administrationsbachelor, administrationsøkonom, psykomotorisk terapeut, laborant, laboratorietekniker, pædagogisk assistent, tegnsprogstolk, tekstilformidler, katastrofe- og risikomanager, natur- og kulturformidler, sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i skat og ernæring og sundhed.
- Uddanner årligt ca. 4.500 professionsbachelorer.
- Er en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
- Har hovedsæde på Campus Carlsberg på Vesterbro i København og fordeler sig på 11 forskellige adresser i København, Hillerød, Helsingør, Nødebo og på Frederiksberg og Bornholm.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Reform: Tiltrængt kvalitetsløft af vores vigtige professionsuddannelser26.3.2025 13:45:59 CET | Pressemeddelelse
Den nye reform af professionsuddannelserne giver bedre muligheder for holddeling og feedback – og styrker relationen mellem underviser og studerende. Og så glæder KP-rektor Anne Vang Rasmussen sig over det store fokus på livslang læring
KP-lektor vinder naturfagspris20.3.2025 11:11:19 CET | Nyhed
Lektor og biolog Birgitte Damgaard tildeles Novo Nordisk Fondens pris til Naturfagsundervisere på Pædagoguddannelsen for hendes særlige indsats for at engagere og motivere fremtidens pædagoger inden for natur, udeliv og science
KP holder ny demokratifest for 650 skoleelever19.3.2025 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Selvtilliden hos nye lærere og skoleelever får en vitaminindsprøjtning, når Københavns Professionshøjskole og GRUNDLOVSFESTEN søsætter det nye initiativ Store Demokratidag på Campus Carlsberg
Kvote 2: Markant fremgang til fysioterapeutuddannelsen i Hillerød16.3.2025 11:26:32 CET | Pressemeddelelse
Blandt Campus Hillerøds seks uddannelser var det primært fysioterapeutuddannelsen, der skilte sig positivt ud ved året kvote 2. På Bornholm gik pædagoguddannelsen frem, mens læreruddannelsen kun fik to ansøgninger
Kvote 2: Fortsat nedgang på store velfærdsuddannelser15.3.2025 13:12:05 CET | Pressemeddelelse
KP har modtaget 9.449 ansøgninger via kvote 2, heraf 3.372 førsteprioritetsansøgninger. Det er samme niveau som i 2024, men KP-rektor Anne Vang Rasmussen er især bekymret over den fortsatte nedgang på pædagoguddannelsen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum