HusCompagniet A/S

HusCompagniet og lokal investor indleder samarbejde om ny bydel i Gilleleje

18.9.2024 08:00:00 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

Del

En ny lokalplan gav i november 2022 grønt lys til cirka 200 boliger i den nye bydel Gilleleje Syd. Bygherre Strandhavehus III og HusCompagniet har indgået aftale om opførelsen af første etape på 33 rækkehuse, der forventes at stå klar i sommeren 2025.  

Første etape af Strandholmen Gilleleje går i gang nu og kommer til at bestå af 33 rækkehuse i et- og halvandet plan, som HusCompagniet står for opførelsen af.
Første etape af Strandholmen Gilleleje går i gang nu og kommer til at bestå af 33 rækkehuse i et- og halvandet plan, som HusCompagniet står for opførelsen af.

Fællesskab og fritidsliv kombineret med optimale muligheder for privatliv. Det er nøgleordene i beskrivelsen af Gillelejes nye bydel, Strandholmen Gilleleje. Bydelen opføres over flere etaper med både private og almene boliger, som giver de optimale muligheder for en beboersammensætning på tværs af alle aldre, ønsker og behov. Strandholmen Gilleleje kommer på sigt til at udgøre en bydel bestående af 200 boliger på et 160.000 m2 stort areal ned mod Søborg Kanal i den sydlige del af Gilleleje i Nordsjælland. Første etape går i gang nu og kommer til at bestå af 33 rækkehuse i et- og halvandet plan, som HusCompagniet står for opførelsen af. Salget er indregnet i HusCompagniets regnskab for 1. halvår 2024. 

Strandholmen Gilleleje er et spændende byudviklingsprojekt, som vi er utrolig stolte af at være en del af. Den lokale bygherre Strandhavehus III har sat barren højt, og de er meget ambitiøse omkring udviklingen af den nye bydel. Vi er derfor også glade for, at de har valgt os som samarbejdspartnere på projektet, fortæller Christopher Tranæs, projektudviklingsdirektør i HusCompagniet.

Boligerne i første etape  bliver en blanding af både familie og seniorboliger i størrelsen fra 85-105 m2 . Der kommer til at være grønne fællesarealer med udsigts- og opholdsmuligheder mod syd, og både udearealer og respekten for den omkringliggende natur har været vigtig for bygherren Strandhavehus III. 

Det nye boligområde ligger afgrænset af Søborg Kanal i øst, Parkvej i nord og Gribskovbanen i vest, og i umiddelbar nærhed finder man både skoler, daginstitutioner og Fjellenstrup Station. Første etape fik i juli måned myndighedsgodkendelse, og efter planen vil de første beboere kunne flytte ind i den nye bydel i løbet af sommeren 2025. 

Denne aftale er endnu en vigtig milepæl i vores strategi på B2B markedet, hvor vi har en ambition om at være den foretrukne samarbejdspartner indenfor attraktive rækkehusprojekter i hele landet. Vores B2B-afdeling er en unik aktør i markedet, da vi med vores fokus på udelukkende rækkehusbyggeri, kan arbejde målrettet på optimering og de nyeste løsninger, hvilket har stor værdi for vores samarbejdspartnere, afslutter CEO i HusCompagniet Martin Ravn-Nielsen.  

Kontakter

Billeder

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus. Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Productions og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed. 

For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

HusCompagniet leverer gode resultater i vinterpåvirket 1. kvartal 2026 og bekræfter forventningerne1.5.2026 08:01:05 CEST | Pressemeddelelse

HusCompagniet øgede omsætningen 25% til 791 mio. kr. i 1. kvartal 2026, drevet af alle segmenter efter eksekvering og et godt aktivitetsniveau i forlængelse af den solide salgsfremgang i de første tre kvartaler af 2025. Som forventet faldt bruttomarginen i 1. kvartal 2026, hvor den udgjorde 16,4% mod 19,5% i sammenligningsperioden. Den lavere margin på tværs af segmenterne var påvirket af de tre udfordrede B2B-projekter og i forretningen for enfamiliehuse yderligere af effekterne af den koldeste januar i 16 år i Danmark. EBITDA steg 9% til 18 mio. kr., svarende til en margin på 2,3% sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6% i 1. kvartal 2025. EBIT udgjorde 5 mio. kr., et fald fra 6 mio. kr. i sammenligningsperioden. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi skabte omsætningsvækst og indtjening i tråd med forventningerne efter fortsat eksekvering på vores solide ordrebeholdning. I forretningen for enfamiliehuse fortsatte den lavere tendens med færre salg i starten af 2026, mens der

HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept24.3.2026 07:34:21 CET | Pressemeddelelse

Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere.

HusCompagniet rapporterer fortsat vækst inden for enfamiliehuse og utilfredsstillende udvikling i rækkehusforretningen i 3. kvartal 20257.11.2025 08:01:16 CET | Pressemeddelelse

HusCompagniet havde et vedvarende højt aktivitetsniveau på tværs af alle segmenter i de første ni måneder af 2025 med en omsætningsvækst på 31% til 2.167 mio. kr. og en salgsvækst på 22%. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi fastholdt god salgsfremgang og omsætningsvækst i de første ni måneder af 2025, hvor forretningen for enfamiliehuse klarede sig godt trods faldende forbrugertillid, og samtidig havde rækkehusforretningen en højere tilgang af bekræftede ordrer efter gode dialoger og forberedende arbejde. Selvom vi var tilfredse med den positive udvikling, havde vi også udfordringer på tre B2B-projekter og enkelte HC Elements-projekter, som samlet set førte til en utilfredsstillende udvikling i forretningen for rækkehuse.” I de første ni måneder af 2025 øgede HusCompagniet salget 22% til 1.077 huse (enheder) og antal afleveringer 25% til 713 enheder, en udvikling der var drevet af alle tre segmenter. Den samlede ordrebeholdning udgjorde 2,2 mia. kr., svarende til en sti

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye