Gør det lettere at være nybygger: HusCompagniet åbner nyt showroom i Søborg
16.4.2026 09:04:50 CEST | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse
HusCompagniet åbner helt nyt og stort showroom-koncept. Ambitionen er at gøre det nemmere og mere trygt at være nybygger, når man skal navigere i byggeprocessens mange valg og beslutninger. HusCompagniet inviterer til Grand Opening for alle boliginteresserede den 24. april på Tobaksvejen 21 i Søborg.

At købe hus er en af livets største investeringer, og det kan være særligt overvældende at købe noget, der endnu ikke eksisterer. HusCompagniets nye showroom i Søborg er derfor designet til at gøre beslutningsprocessen mere overskuelig og tryg for alle kommende nybyggere.
Overskuelig vej fra ide til beslutning
Søren Ravn, afdelingsdirektør for Sjælland i HusCompagniet, glæder sig til at byde de sjællandske familier velkommen i de nye rammer:
"Vi har ønsket at skabe et rum, hvor man ikke møder en sælger, men en rådgiver. Vi lancerer derfor et helt nyt koncept, hvor vi holder kunden i hånden og gør det let for kommende nybyggere at vælge netop de løsninger, de ønsker. Vi har fjernet mange af de barrierer, der før kunne gøre byggeprocessen uoverskuelig og skabt en smidig vej fra drøm til færdigt hus," fortæller Søren Ravn.
En tryg oplevelse i fuld skala
I showroomet træder de kommende nybyggere ind i et lyst og imødekommende køkken-alrum, præcis som i et rigtigt hus. Herfra guides de videre til et "creative space", hvor man kan se, opleve og mærke materialerne og vælge alt det, der vil skabe netop deres kommende drømmebolig.
For at skabe de bedste rammer for kunderne, har HusCompagniet allieret sig med adfærdsekspert Marie-Louise Skjølstrup. Hun har på baggrund af kundemøder og interviews med et stort antal kunder rådgivet HusCompagniet om indretningen af showroomet, og om hvordan man bedst guider familier gennem de mange beslutninger i en byggeproces. Hun lægger vægt på, at den fysiske oplevelse er afgørende for følelsen af tryghed:
"Det handler om tryghed. Når man kan opleve materialer i virkeligheden, bliver beslutningerne håndgribelige. Det har været vores mål, at skabe en oplevelse, hvor kommende nybyggere bliver guidet trygt fra de første idéer til de konkrete valg - og at de går fra showroomet med en følelse af ro og overblik", fortæller Marie-Louise Skjølstrup.
Invitation til åbent hus-fest
HusCompagniet inviterer alle, der går med tanker om at bygge nyt til åbningsfest. Der er åbent hus på Tobaksvejen 21 i Søborg. Fredag den 24. april mellem kl 14 og 17 og lørdag den 25. april mellem kl 12. og 16. Alle er velkomne. Dagen byder på masser af inspiration, fagligt indhold og aktiviteter for hele familien.
Praktisk information
-
Ny adresse: Tobaksvejen 21, Søborg.
-
Åbningsfest for kunder og kommende nybyggere.
-
24. april kl. 14.00-17.00
-
25. april kl. 12.00-16.00
-
-
Showroomets generelle åbningstider:
-
Mandag-torsdag kl. 08.00 – 16.00
-
Fredag kl. 08.00-14.00
-
Nøgleord
Billeder
Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 29.000 huse.
HusCompagniet er i dag førende leverandør af enfamiliehuse i Danmark og har en stigende position på markedet for rækkehuse og dobbelthuse til både private boligejere og professionelle investorer. Dette understøttes af produktionen af præfabrikerede træelementer fra HusCompagniets egne fabrikker i Esbjerg samt i Sverige, hvor de producerer præfabrikerede træhuse gennem brandet VårgårdaHus.
HusCompagniet har også high-end forretningsenheden FORMIUM, der tilbyder eksklusive fritliggende huse, samt HusOnline, en digital online salgsplatform.
Morrow er HusCompagniets innovative og skalerbare koncept for rækkehuse og dobbelthuse, der tilbyder trækonstruktioner med et klimaaftryk, der ligger under de danske lovbestemte krav. HusCompagniet har showrooms og udstillingshuse i Danmark og Sverige.
HusCompagniet har i øjeblikket omkring 450 medarbejdere, der arbejder dedikeret på at fastholde koncernens brancheførende kundetilfredshedsniveau og være med til at skabe fremtidens boliger – allerede i dag.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet eksekverede på strategiske prioriteter i 1. halvår 2026 og fastholder forventningerne28.8.2026 08:00:57 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet øgede omsætningen med 20% til 1.645 mio. kr. i 1. halvår 2026 med positive bidrag fra alle segmenter og gjorde fremskridt i indsatsen for at rekalibrere rækkehusforretningen. Det omfattede et salg af elementfabrikken i april, en fuld reorganisering af rækkehusforretningen inklusiv en tilføjelse af erfarne lederprofiler og stærke projektledelseskompetencer. Desuden fulgte arbejdet på de tre udfordrede projekter planen, og det ene projekt blev afleveret i starten af 3. kvartal, mens aflevering af de to øvrige fortsat er planlagt i 1. halvår 2027 som tidligere kommunikeret. Omsætningsfremgangen i 1. halvår 2026 var baseret på fortsat eksekvering af den ordrebog, som er opbygget i tidligere kvartaler, kombineret med flere afleveringer i rækkehusforretningen. Som forventet var bruttomarginen lavere og udgjorde 15,5% sammenlignet med 18,9% i samme periode sidste år. Drift og indtjening blev forbedret i rækkehusforretningen i tråd med den fortsatte rekalibrering af forretningsom
Efter stor interesse: HusCompagniet åbner for sidste etape af nyt boligområde i Skævinge21.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
De første beboere er flyttet ind, 21 rækkehuse blev hurtigt solgt, og der er allerede stor interesse for de næste boliger. Nu tager HusCompagniet hul på den sidste etape af det nye boligområde i Skævinge, hvor 24 nye gårdhavehuse i Hareholm sættes til salg.
3F og HusCompagniet indgår aftale om løn til medarbejdere i problemramt leverandørkæde3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
3F Midt- & Østsjælland, 3F’s Byggegruppe og HusCompagniet har indgået en aftale, som sikrer, at en gruppe medarbejdere får udbetalt deres skyldige løn efter en konkurs i en virksomhed, der har arbejdet for HusCompagniets underentreprenør. Den ekstraordinære udbetaling af løn til de berørte medarbejdere sker for at sikre en hurtig og ansvarlig løsning. Samtidig styrker 3F og HusCompagniet samarbejdet for at forebygge lignende sager.
HusCompagniet leverer gode resultater i vinterpåvirket 1. kvartal 2026 og bekræfter forventningerne1.5.2026 08:01:05 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet øgede omsætningen 25% til 791 mio. kr. i 1. kvartal 2026, drevet af alle segmenter efter eksekvering og et godt aktivitetsniveau i forlængelse af den solide salgsfremgang i de første tre kvartaler af 2025. Som forventet faldt bruttomarginen i 1. kvartal 2026, hvor den udgjorde 16,4% mod 19,5% i sammenligningsperioden. Den lavere margin på tværs af segmenterne var påvirket af de tre udfordrede B2B-projekter og i forretningen for enfamiliehuse yderligere af effekterne af den koldeste januar i 16 år i Danmark. EBITDA steg 9% til 18 mio. kr., svarende til en margin på 2,3% sammenlignet med 17 mio. kr. og 2,6% i 1. kvartal 2025. EBIT udgjorde 5 mio. kr., et fald fra 6 mio. kr. i sammenligningsperioden. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen siger: “Vi skabte omsætningsvækst og indtjening i tråd med forventningerne efter fortsat eksekvering på vores solide ordrebeholdning. I forretningen for enfamiliehuse fortsatte den lavere tendens med færre salg i starten af 2026, mens der
HusCompagniet åbner nyt B2C-domicil i Søborg og lancerer nyt showroom-koncept24.3.2026 07:34:21 CET | Pressemeddelelse
Nordens største husbygger, HusCompagniet, flytter både kontor og showroom fra Virum til et 1.800 kvadratmeter stort domicil på Tobaksvejen i Søborg. Flytningen markerer en styrkelse af virksomhedens position på Sjælland og bliver også startskuddet på en ny strategisk satsning om at skabe en mere moderne og enkel beslutningsproces og købsoplevelse for kommende nybyggere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

