I dag behandler EU-Domstolen dansk søgsmål om annullation af EU’s mindstelønsdirektiv
I dag behandler EU-Domstolen i Luxembourg det danske annullationssøgsmål mod EU’s mindstelønsdirektiv. Danmark har fra starten været imod mindstelønsdirektivet, da der i regeringen, et bredt flertal i Folketinget og blandt arbejdsmarkedets parter er bred enighed om, at EU ikke skal blande sig i spørgsmålet om løndannelse.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Jeg er tilfreds med, at EU-Domstolen får mulighed for at vurdere sagen. Der er tale om en helt principiel sag.
- Regeringen, et bredt flertal i Folketinget og arbejdsmarkedets parter har været imod EU's direktiv om mindsteløn fra starten. Vi står fast på, at løndannelsen skal ske i Danmark og ikke i EU. Vi har 125 års gode erfaringer med at overlade forhandlingerne om løn- og arbejdsforhold til parterne.
Regeringen anlagde i januar 2023 et søgsmål ved EU-domstolen med påstand om at få annulleret EU's mindstelønsdirektiv. Direktivet blev endeligt vedtaget den 4. oktober 2022 og trådte i kraft den 14. november 2022. Medlemsstaterne skal gennemføre direktivet inden for to år, selvom der kører en sag.
Der forventes dom ved EU-Domstolen i første halvår 2025.
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Vigtigt skridt i Danmarks kamp for ophævelse af EU’s mindstelønsdirektiv14.1.2025 16:07:43 CET | Pressemeddelelse
Generaladvokaten under EU-Domstolen kom i dag med sit forslag til afgørelsen i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv. Generaladvokaten anbefaler en fuld annullation af direktivet.
Nye asbestregler skal sikre medarbejdere og borgere mod livsfarligt asbeststøv2.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny lovgivning, der skærper kravene til arbejde med asbest, er trådt i kraft. Autorisationsordningen skal beskytte både medarbejdere og borgere mod de livsfarlige sundhedsrisici, som asbest kan udgøre.
Fra 1. januar bliver det lettere for unge at få et fritidsjob1.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række regler for unges arbejde lempes fra årsskiftet, så flere unge kan få et fritidsjob fx på et autoværksted, kontor, plejehjem eller i en børnehave.
Nye regler fra 1. januar 20251.1.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nedrivning af asbest kræver fremover en autorisation, regler for unges arbejde lempes, og der indføres arbejdspligt for en gruppe borgere i kontanthjælpssystemet. Det er et lille udsnit af de nye regler på beskæftigelsesområdet, der træder i kraft 1. januar 2025.
Nu bliver systemet mere enkelt og værdigt for syge borgere19.12.2024 12:11:48 CET | Pressemeddelelse
Efter nytår slipper syge borgere for omkring 60.000 samtaler i jobcentrene. Forenklingerne skal give kommunerne større frihed til at tilrettelægge en mere værdig indsats for borgeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum