Vigtigt skridt i Danmarks kamp for ophævelse af EU’s mindstelønsdirektiv
Generaladvokaten under EU-Domstolen kom i dag med sit forslag til afgørelsen i annullationssøgsmålet om EU’s mindstelønsdirektiv. Generaladvokaten anbefaler en fuld annullation af direktivet.
Tirsdag tog Danmark et vigtigt skridt i sagen om at få annulleret EU’s mindstelønsdirektiv. I dagens forslag til afgørelse fra generaladvokaten under EU-Domstolen foreslås det, at direktivet skal annulleres i sin helhed.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Løn skal besluttes i Danmark. Alligevel har EU vedtaget et direktiv, der efter vores opfattelse går ind over den grænse. Det er helt principielt: Der er områder, hvor vi vinder på fælles EU-løsninger. Det er jeg varm fortaler for. Men der er også områder, hvor løsningerne ligger bedst nationalt i de enkelte lande. Og i Danmark er løn forhandlet af arbejdsmarkedets parter. Det skal EU ikke blande sig i. Vi står vagt om de grænser. Derfor har vi anlagt sag for at få direktivet annulleret.
- I dag har vi fået en udtalelse fra EU-Domstolens generaladvokat, der giver os medhold. Det er vigtigt. Nu afventer vi den endelige dom fra EU-Domstolen, men for at bruge en fodboldmetafor går vi til halvleg foran 3-0.
Danmark anlagde i 2023 med støtte fra Sverige et søgsmål ved EU-Domstolen med påstand om at få annulleret mindstelønsdirektivet, da direktivet efter regeringens opfattelse er i strid med EU’s traktater. Der forventes at falde endelig dom i sagen i løbet af 2025.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Enklere regler og fjernet forbud om brug af maskiner skal få flere unge i fritidsjob3.11.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og ophæver blandt andet forbudslisten mod maskiner. I stedet skal arbejdsgiveren vurdere, hvilke maskiner de unge må arbejde med. Det åbner for, at unge kan udføre langt flere typer arbejdsopgaver, fx betjene en gulvvaskemaskine eller græsslåmaskine.
Markant forhøjelse af den skattefri seniorpræmie8.10.2025 14:50:41 CEST | Pressemeddelelse
De kommende år er der ekstra mange penge at hente ved at arbejde efter folkepensionsalderen. Et nyt lovforslag vil hæve udbetalingerne af seniorpræmien markant.
Politisk opbakning til krav om ID-kort8.10.2025 13:01:39 CEST | Pressemeddelelse
Arbejde i Danmark skal foregå under ordnede danske forhold. Et bredt flertal vil derfor styrke kampen mod social dumping og blandt andet indføre krav om ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter i Danmark.
Ny aftale kan sende arbejdsgivere i fængsel, hvis de bryder reglerne for asbestarbejde8.10.2025 11:47:13 CEST | Pressemeddelelse
Igen og igen bliver ansatte udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget er derfor enige om en national strategi med markante stramninger. Blandt andet skal de allergroveste tilfælde udløse fængselsstraf.
Lovforslag fjerner forsørgelsesydelser til dømte kriminelle i retspsykiatrien8.10.2025 08:00:02 CEST | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet vil dømte til anbringelse eller behandling i retspsykiatrien ikke længere få udbetalt forsørgelsesydelser fra det offentlige. Det fremgår af et lovforslag, der bliver fremsat onsdag i Folketinget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum