Blå Kors Hjemmet Hobro fejrer 60-års jubilæum
24.9.2024 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Siden 1964 har folk, der har kæmpet med hjemløshed og misbrug, fået en håndsrækning til at komme videre i livet med hjælp fra Blå Kors' botilbud i Hobro.

Den 2. oktober 2024 er det præcis 60 år siden, at Blå Kors Hjemmet Hobro modtog sin første borger.
Blå Kors Hjemmet Hobro har gennem årene været et midlertidigt hjem for mennesker, der har haft brug for støtte og hjælp i livets udfordringer som fx hjemløshed, alkohol- og stofmisbrug, psykiske vanskeligheder og sociale problemer. I dag har Blå Kors Hjemmet 45 pladser samt otte pladser på Minibo, som er et mindre socialpædagogisk botilbud.
Susanne Zinck har været ansat i 23 år og var med til at fejre både 40- og 50-års jubilæum. Hun glæder sig til at markere endnu en rund dag.
"Jeg synes, det er fantastisk, at vi har haft Blå Kors Hjemmet siden 1964. Selvom vi i et ideelt samfund ikke ville have behov for hjemløsepladser, er det desværre nødvendigt, især med den stigende hjemløshed vi ser i dag. Folk bliver hjemløse af mange forskellige årsager, men her får de en chance for at starte forfra," fortæller Susanne, der blandt andet står for ind- og udskrivning af borgerne.
Fra København til hele landet
Blå Kors Hjemmet blev oprindeligt opført med det formål at give borgere fra København en mulighed for at komme langt væk fra deres udfordringer. I dag har botilbuddet borgere fra hele landet. Borgerne få bl.a. hjælp til at komme i egen bolig, søge bostøtte, opbygge netværk og relationer, hjælp til komme ud af misbrug, få styr på økonomi osv.
"Vi møder folk, præcis hvor de er, uden fordomme. Når man træder ind ad døren hos os, bliver man mødt ligeværdig, i øjenhøjde og med troen på nye muligheder," siger Susanne Zinck.
Synlighed i lokalsamfundet
Alle årene har Blå Kors Hjemmet Hobro haft til huse på Ølsvej med udsigt udover byen. Susanne husker, at mange ikke vidste, hvad det var for et sted, dengang hun startede, men det oplever hun, har ændret sig gennem årene.
"Vi vil gerne være synlige i lokalsamfundet for at nedbryde de barrierer og tabuer, der stadig eksisterer omkring hjemløshed og misbrug," fortæller hun.
Blå Kors Hjemmets jubilæum bliver fejret på Ølsvej fredag den 4. oktober med kage, musikalsk indslag og middag for blandt andre borgere, personale, bestyrelse, frivillige, ledere fra Blå Kors' øvrige tilbud og deltagelse fra Mariagerfjord Kommune.
Kontakter
Anette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved8.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.
Nu kan udsatte borgere få lægebehandling på varmestue i Herning6.5.2026 08:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 5. maj begyndte et pilotprojekt med åben lægekonsultation på Blå Kors Danmarks varmestue i Herning. Det er startskuddet til en større indsats for at sikre en let tilgængelig lægehjælp på borgernes præmisser til nogle af de mest udsatte i hele Region Midtjylland.
Fire ud af fem familier rammes af stigende madpriser4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Blå Kors Danmark viser, at stigende priser på fødevarer rammer trivsel og hverdagsliv blandt familier i organisationens familienetværk.
Unikt samarbejde giver udsatte borgere digital hjælp i Aabenraa21.4.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem et samarbejde mellem Blå Kors Danmark og Aabenraa Kommune kan brugerne på værestedet Den Blå Oase nu få hjælp til MitID, e-boks og ansøgninger i trygge rammer, og mange har allerede mærket forskellen.
Genbrugsbutik fylder 20 år: “Vi bliver ved så længe, vi kan”15.4.2026 08:07:47 CEST | Pressemeddelelse
Lis Sørensen og Else Laursen har været frivillige i Blå Kors’ genbrugsbutik i Silkeborg gennem to årtier og har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum