Ny CEPOS-analyse: Her er kommunerne, der løfter 9. klasseelevernes beståelsesprocent mest
Andelen af 9. klasses elever, der består de obligatoriske prøver, er faldet. Men en ny CEPOS-analyse viser markante forskelle mellem kommunerne i deres evne til at løfte elevernes beståelsesprocent – selv når der tages højde for socioøkonomisk baggrund. Se, hvilke kommuner der klarer sig bedst
I 2023 bestod 84 procent af eleverne de obligatoriske prøver i 9. klasse – et tal, der har været faldende de seneste år. En ny CEPOS-analyse viser, hvilke kommuner der bedst formår at løfte beståelsesprocenten, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Analysen kan dermed fungere som inspiration for kommuner, der kæmper med at hjælpe de fagligt udfordrede elever.
“Mange kommuner lykkes ikke med at tage hånd om de elever, der er fagligt udfordret. Eleverne, der dumper, har tilbragt 10 år i skolen uden at opnå de mest grundlæggende færdigheder. Det er dybt bekymrende og bør have højeste prioritet i grundskolen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen sammenligner den faktiske beståelsesprocent med den forventede, baseret på elevernes socioøkonomiske baggrund. Nyborg, Faaborg-Midtfyn og Slagelse skiller sig positivt ud i 2023, hvor 4 procent flere elever end forventet bestod prøverne. I den modsatte ende ligger Odsherred, Lolland og Halsnæs, hvor henholdsvis -11, -9 og -8 procent færre elever end forventet klarede prøverne.
“Jeg håber, analysen kan skabe en mere nuanceret debat om skolernes kvalitet. En høj dumpeprocent betyder ikke nødvendigvis, at en kommune gør det dårligt – det kan skyldes befolkningssammensætningen. For at sænke dumpeprocenten på landsplan skal vi først identificere de kommuner, der er gode til at løfte eleverne, og derefter lære af deres metoder,” siger Karsten Bo Larsen.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs analysen her og se hvor god din kommune er til at løfte de fagligt udfordrede elever.
Nøgleord
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Danskerne får mindre ud af det offentlige sygehusvæsen pr. skattekrone end tidligere13.12.2024 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Skatteyderne får mindre for pengene på de offentlige sygehuse. Antal ansatte er steget med 9 procent siden 2019, men antal behandlede patienter er uændret
CEPOS: Dansk klimapolitik halter stadig trods fremskridt10.12.2024 15:24:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark har gjort fremskridt i retning af en mere omkostningseffektiv klimapolitik, men der er stadig plads til forbedring. Det mener analysechef i CEPOS, Otto Brøns-Petersen, med udgangspunkt i den nyeste vismandsrapport
CEPOS om Økonomisk Redegørelse: Dansk økonomi i bedre form end frygtet, men udfordringer lurer i horisonten5.12.2024 10:54:41 CET | Pressemeddelelse
Dansk økonomi står stærkere end mange havde forudset. Det mener Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, på baggrund af den seneste Økonomiske Redegørelse
Ny CEPOS-analyse: Så dyr bliver en potentiel krigsskat for danskerne3.12.2024 15:35:56 CET | Pressemeddelelse
En analyse fra CEPOS viser de økonomiske konsekvenser for danskerne, hvis der indføres en såkaldt krigsskat for at finansiere øgede udgifter på 30 milliarder kroner til Forsvaret
CEPOS: Klimarådets rapport underbygger ikke nye isolerede danske klimamål for 203529.11.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til Klimarådets nye rapport ’Danmarks klimamål i 2035’
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum