Coop Danmark A/S

Coop satser på Brugsen

Del

Med ny kampagne på alle medieplatforme slår Coop et slag for sine lokalt forankrede butikker, Brugsen. Det er samtidig premiere på nyt kampagneunivers, der skal leve i mange år

Ansvarligheden og den lokale forankring, de gode varer til ærlige priser og hjertet på rette sted.

Det er kernen i Brugsen, og det bliver nu markedsført med et nyt kampagneunivers, der de kommende år skal fortælle om fordelene ved Coops kæde af nærbutikker, og tage konkurrencen op mod de større butikker.

Hidtil har butikkerne heddet Dagli´Brugsen, men lige nu er kæden i fuld gang med at blive konverteret til Brugsen. De første 55 er allerede åbnet siden september sidste år, i løbet af de kommende tre måneder ventes yderligere 45 at komme til. Den langsigtede plan er, at kæden i løbet af de kommende godt to år kommer til at bestå af ca. 300 butikker med det røde Brugsen-skilt på facaden.

”Med kampagnen og universet vil vi tydeliggøre, at vi er noget andet end discountbutikkerne og de store supermarkeder. Vi har meget andet at byde på i form af mere nærvær, service og lokalt fællesskab. Vi er butikker, hvor medarbejdere og kunder kender hinanden. Netop nu oplever vi en tendens i tiden til at flere igen søger mod det nære og det fælles. Den udvikling vil vi gerne forstærke,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen.

Kampagnen, der har to talende hunde i hovedrollerne, er udviklet i tæt samarbejdet med bureauet Ocean Agency og Brugsens eget kæderåd. Man kan opleve kampagnen fra denne uge i biografer, TV, sociale medier og Brugsens egne digitale kanaler.

Yderligere information: Kædedirektør Torben B. Andersen, 2053 5274 eller kommerciel direktør Jesper Kjeldsen, 5159 4908

Fotos til fri brug fra filmen vedhæftet

 

Se første film her: Brugsen - alt det du kunder - Se mere her! (coop.dk)

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Ny lukkelov kan koste over 30 lokalsamfund deres sidste butik7.2.2025 07:10:00 CET | Pressemeddelelse

Det kan få store konsekvenser for både butikkerne og de butiksansatte i mindre byer, hvis et forslag til en ny lukkelov bliver vedtaget i Folketinget. Regeringen vil gerne ændre lukkeloven, så butikkerne i byer med under 15.000 indbyggere kan holde åbent i de 12,5 helligdage, hvor de ellers i dag skal holde lukket. Det er for at undgå butiksdød i landets små byer ved at sørge for, at besøgende og turister ikke møder lukkede butikker i helligdagene, hvor der er flest besøg. ”Vi har sympati for hensigten med forslaget, men det kan have ret store og alvorlige konsekvenser for mange lokalsamfund, hvis man også tillader de store supermarkeder at holde åbent i helligdagene,” siger direktør for Coops kæde af lokale nærbutikker, Brugsen, Torben B. Andersen. ”Alene i vores kæde har vi op imod 30 butikker, der er byens sidste butik og som bliver alvorligt ramt, hvis store butikker i en radius af blot 5 km. får lov til at holde åbent de ekstra dage. Dertil kommer butikker fra andre aktører. Derfo

Kvickly og SuperBrugsen udvider åbningstiden med over 50.000 timer27.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse

Der bliver bedre tid til at handle i Kvickly og SuperBrugsen. Fra 1. februar bliver den samlede årlige åbningstid i de to kæder nemlig øget med over 50.000 timer. Det sker ved, at butikker over hele Danmark allerede åbner kl. 7 alle dage, hvor det i dag typisk er kl. 8 eller 9. Og de lukker tidligst klokken 20 i hverdagene og tidligst kl. 19 i weekenderne. Her har især butikkerne uden for de største byer lukket 1-2 timer tidligere. ”Kvickly og SuperBrugsen henvender sig ikke mindst til børnefamilier. De har behov for størst mulig fleksibilitet i en travl hverdag. Med de nye, udvidede åbningstider håber vi at gøre indkøbene lidt nemmere for dem – og alle vores øvrige kunder,” siger kædedirektør for Kvickly og SuperBrugsen, Rikke Krause. Der vil være lokale forskelle, så man anbefales at tjekke sin lokale butiks nye åbningstider.

SuperBrugsen Øster Jølby skifter kæde17.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. april 2025 bliver SuperBrugsen Øster Jølby medlem af Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen. ”For kunderne betyder skiftet en mere overskuelig butik og en butik, der fortsat har vores gode slagter- og delikatesseafdeling. For foreningen og forretningen betyder det, at vi får en bedre økonomi og dermed får en mere sikker fremtid,” siger formand Ole Sørensen, Øster Jølby Brugsforening. I Brugsen glæder man sig til at byde butikken i Øster Jølby velkommen i kæden: ”Det er en god butik og en brugsforening med en lang historie, som er stærkt forankret i lokalområdet. Rent omsætningsmæssigt passer butikken godt til vores koncept, hvor butikken vil få bedre mulighed for at fokusere på det de er dygtige til. Vi vil sammen med uddeler Per Larsen og hans team, gøre alt hvad vi kan for, at konverteringen bliver samme succes, som vi har set andre steder i landet,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Medarbejderne i butikken fortsætter uændret i det nye kædek

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye