All Things Live ApS

Indie royalty til København - Father John Misty annoncerer storslået koncert i Den Kongelige Opera

Del

Father John Misty er klar til at forføre det danske publikum med helt ny musik, når den ukronede konge af indie-croonere inviterer til en magisk aften i Operaens storslåede rammer lørdag 5. april.

Father John Misty
Father John Misty Foto: Brent Goldman

Father John Misty, alias Joshua Michael Tillman, har i mange år været en af de mest markante stemmer i moderne musik. Hans kombination af dyb, melankolsk lyrik og ironiske skarpe tekster har gjort ham til en uundgåelig kunstner. Med album som I Love You, Honeybear (2015) og Pure Comedy (2017) har han skabt musik, der både rører og provokerer og ikke mindst sætter sig fast hos lytterne.

 

I 2024 har Father John Misty annonceret en greatest-hits samling, Greatish Hits: I Followed My Dreams and My Dreams Said to Crawl, som indeholder et udvalg af hans mest elskede sange samt en ny single, “I Guess Time Just Makes Fools of Us All”. Samlingen giver en perfekt mulighed for at genopdage hans musikalske rejse og se frem til endnu en spændende udgivelse senere på året.


Sidst Misty spillede i Danmark, kvitterede Gaffa med fem stjerner og anmelderen noterede sig blandt andet om koncerten i K.B. Hallen:  ”Josh Tillman og band var fuldstændig fremragende” - Gaffa

 

Publikum kan glæde sig til endnu en aften i fremragende musikalsk selskab, når Father John Misty indtager Den Kongelige Opera lørdag 5. april på touren med sit kommende nye album Mahashmashana og favoritter fra sit storslåede bagkatalog af indie-klassikere.

FATHER JOHN MISTY + SPECIAL GUEST: BUTCH BASTARD
LØRDAG 5. APRIL 2025 – OPERAEN, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 27. SEPTEMBER KL. 10
BILLETPRISER FRA: 495,- PLUS GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Father John Misty
Father John Misty
Foto: PR
Download
Father John Misty - Operaen i København 2025
Father John Misty - Operaen i København 2025
Download

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye