Bakermat indtager Pumpehuset
11.12.2024 11:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Danmark, ventetiden er forbi! Den globale elektroniske musik-sensation Bakermat, med over 1 milliard streams, bringer endelig sine feel-good beats til København fredag 14. marts.

Efter at have udforsket retninger som dance-pop på sit seneste album, vender den hollandske DJ og producer Bakermat tilbage til sine house-rødder på det kommende nye album Grace Note. Albummet kategoriseres som et gospel-house-album, der fejrer den rene glæde og den åndelige essens af house-musikken. Projektet inviterer lytteren til at genopdage magien ved dansegulvet – et sted, hvor Bakermats musik i over et årti har skabt store fælles øjeblikke af glæde, forbindelse og fejring.
Albummet indfanger, hvordan en nat på klubben kan føles lige så opløftende som en sjælefuld gudstjeneste i en kirke. Som House-musikkens gudfar, Frankie Knuckles, berømte udtalelse: "like church... by the time the preacher gets going, the whole room becomes one."
Kendt for at fortrylle publikum på legendariske festivaler som Tomorrowland, Lollapalooza og Coachella, er Bakermats live-shows en uforglemmelig blanding af opløftende melodier, elektrificerende beats og magisk live-saxofon. Så gå ikke glip af denne sjældne mulighed for at opleve Bakermat helt tæt på for første gang i København!
Bakermat
Pumpehuset, København 14. marts
Billetsalget starter 16. december kl.10
Billetpris: 365,- + gebyr
Billetsalg via: ticketmaster.dk / allthingslive.dk
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder

Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Den nordjyske jukeboks er tilbage: Henrik Solgård er klar til at indtage scenen med musik og røverhistorier29.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange husker ham fra tv-skærmen. Nu kan publikum komme tættere på pianisten, musikken og mennesket bag den folkekære figur, når Henrik Solgård i 2027 inviterer til liveshowet En Meget Musikalsk Aften fyldt med musikalske minder, fortællinger og nye overraskelser.
Ross Noble bringer sin uforudsigelige comedy til Danmark i 202727.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Gør dig klar til en aften, hvor alt kan ske, når den britiske komiker Ross Noble indtager Bremen Teater i København den 4. oktober 2027 med sin grænseløse fantasi, lynhurtige improvisationer og helt særlige evne til at finde det absurde i det allermest almindelige.
Till Lindemann kommer til Danmark næste år26.10.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rammstein-frontmanden har netop annonceret sin omfattende verdensturné, der blandt andet bringer ham forbi K.B. Hallen i København 10. oktober.
Stor efterspørgsel sender Morcheeba til Store VEGA20.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for Morcheebas kommende koncert i København har været så stor, at den britiske duo nu rykker fra Pumpehuset til Store VEGA den 26. april. Her inviterer Ross Godfrey og Skye Edwards publikum ind i et musikalsk univers, der gennem 30 år har forenet triphop, soul og elektroniske beats med en helt særlig evne til at få verden udenfor til at stå stille for en stund.
Jacob Taarnhøj annonceres som support for Islands største komiker13.10.2026 13:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Den islandske comedystjerne Ari Eldjárn giver to store shows i København og Odense senere på måneden, hvor han inviterer danske Jacob Taarnhøj med.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum