85.000 børn og voksne så, rørte og lugtede til landbruget
16.9.2024 13:41:12 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Der blev sparket traktordæk, klappet kalve, set på grise og vist eksempler på, hvad danske landmænd gør for natur og klima, da 85.335 danskere brugte en solrig søndag på at tage til Åbent Landbrug.

58 landmænd, virksomheder og universiteter tog søndag den. 15. september imod nysgerrige danskere, der gerne ville se, hvordan et moderne dansk landbrug ser ud.
En af de landmænd, der bød udenfor, var Claus Fenger, der er mælkeproducent og fjerde generation på Vejlskovgaard ved Odder.
Her kunne de mange besøgende få legetraktorkørekort, male mel, klappe kalve og se landbrugsmaskiner eller køer, der bliver malket.
Derudover var det også muligt se et mini-vådområde. Formålet med minivådområdet er at forbedre vandmiljøet ved at reducere kvælstof og fosfor fra markernes drænvand på en naturlig måde, så det virker som et filter.
Claus Fenger var glad for, at så mange valgte at bruge en søndag på hans gård.
-I dag er vi vel omkring 70-80 hjælpere, og uden dem ville et sådant arrangement slet ikke kunne lade sig gøre. Men vi gør gerne en ekstra indsats, fordi vi på sådan en dag får mulighed for at fortælle om vores erhverv og måske gøre op med nogle af de misforståelser, som er forbundet med landbrugserhvervet, sagde han til Horsens Folkeblad.
Det fine besøgstal på landsplan glæder Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, der var forbi Vejlskovgaard.
-Jeg vil gerne takke Claus og alle de andre værter, der har valgt at holde Åbent Landbrug. I gør en kæmpe forskel for vores erhverv og sender et signal til danskerne om, at vi er et åbent erhverv, der gerne viser vores produktion frem. Så er det dejligt, at så mange danskere vælger at tage imod tilbuddet, siger han.
I 2025 vil der være Åbent Landbrug søndag den 21. september.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Drikkevandet er bedre end sit ry: Over 80 pct. af boringer har næsten intet nitrat17.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har sat drikkevandet i centrum af den politiske debat. Men nye tal viser, at kvaliteten af dansk drikkevand generelt er høj og bedre end sit ry. Modsat det indtryk man kan få i medierne.
L&F: Ingen medicinrester i dansk grisekød14.3.2026 12:58:43 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer fastslår, at dansk grisekød er fuldstændigt sikkert – uden medicinrester og underlagt nogle af verdens skrappeste kontroller.
TV2 retter fejl bragt i bedste sendetid: Fejlagtigt grundvandskort gav misvisende billede13.3.2026 19:23:01 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer sendte tidligere på ugen en klage til TV2 over deres brug af et GEUS-kort i programmet ’Topmødet’, der blev sendt søndag aften. Nu bringer TV2 en berigtigelse.
TV2 viste forkert kort i statsministerduel: Nitratniveau 25 gange under grænseværdi12.3.2026 14:14:52 CET | Pressemeddelelse
Landbrug & Fødevarer kræver en berigtigelse fra TV2 efter en statsministerduel i programmet Topmødet, hvor Cecilie Beck i debatten mellem statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen, viste hele Danmark et misvisende kort over nitrat i grundvandet.
Lokale treparter kan også håndtere drikkevand12.3.2026 13:23:15 CET | Pressemeddelelse
De lokale grønne treparter har god mulighed for at tænke drikkevandsbeskyttelse ind i arbejdet. Når det ikke alle steder er sket, skyldes det, at kort og data ikke har været tilgængelige i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum