Dyreværnet og Kattens Værn går sammen om at reducere de store kattehold
To af landets ældste dyreværnsorganisationer Dyreværnet og Kattens Værn går nu sammen i et historisk og stærkt samarbejde, med støtte fra QATO Fonden.

Foreningerne støder alt for ofte på meget store kattehold i det daglige arbejde. Der er tale om kattehold på mere end 15 katte, men også sager med op til 130 katte. Fælles for sagerne er, at kattene er samlet på et lille areal.
Udfordringen med de store kattepopulationer er de forhold som kattene lever under, hvor kattenes fysiologiske og adfærdsmæssige behov ikke kan opretholdes. Dette resulterer i stress, spredning af alvorlige kattesygdomme og ubegrænset avl, som yderligere bidrager til problematikken. En hunkat som ikke er steriliseret, får i gennemsnit 4-6 killinger pr. kuld og op til 4 kuld årligt.
Foreningerne forsøger dagligt at løse disse store komplekse opgaver, men møder ofte udfordringer, da det er uhyre tidskrævende og omkostningstungt. Derfor er Kattens Værn og Dyreværnet med støtte fra QATO Fonden nu gået sammen i et fælles projekt for at gøre noget ved de store kattehold. Det, at de to organisationer kan arbejde sammen på de store sager, vil også sikre, at disse løses mere effektivt. QATO Fonden støtter projektet frem til udgangen af 2025.
Dyreværnets direktør Henrik Knaack er meget begejstret for det nye samarbejde. ”Vi møder ugentligt kattehold på over 15 katte og helt op til 100 katte i private hjem, hvor ejerne har givet op og ikke kan håndtere det. Når der er over 10 katte i et kattehold, ser vi mange flere sygdomme og udpræget stress hos kattene” udtaler Henrik Knaack og fortsætter ”det vi blandt andet gør, er at behandle kattene for sygdomme og neutralisere dem, så katteholdet ikke igen vokser sig ud af kontrol. Vi aftaler oftest med ejer, at 4-5 katte bliver tilbage i hjemmet og resten finder vi nye hjem til”.
Therese Wilbert, direktør i Kattens Værn, er tillige meget begejstret og udtaler: ”samarbejdet betyder reelt, at de helt store kattesager som førhen kunne blive afvist, hvis vi som enkeltorganisationer skulle løfte dem, i meget større omfang vil kunne håndteres. Vi har hidtil oplevet, at mange kommuner afviser disse store sager af økonomiske årsager, men med støtte fra QATO Fonden får vi nu mulighed for at hjælpe kattene og det er fantastisk”. Therese understreger også vigtigheden af, at sagerne kan løses mere effektivt på stedet, når organisationerne samler deres ressourcer.
Både hos Theres Wilbert og Henrik Knaack har det længe været et ønske, at kunne arbejde sammen på de store opgaver til gavn for kattene og de er meget glade for, at QATO Fonden også ser værdien i at samle kræfterne omkring denne vigtige sag.
Nøgleord
Kontakter
Salli MORTENSENPresseansvarligAlphahun
Tlf:31127913Salli@Alphahun.dkHenrik KnaackDirektørDyreværnet
Tlf:50 60 35 08henrik@dyrevaernet.dkTherese Servé WilbertDirektørKattens Værn
Tlf:25 39 04 96tw@kattens-vaern.dkBilleder
Links
Om Dyreværnet og Kattens Værn
Dyreværnet har siden 1898 arbejdet for at redde herreløse og hjemløse dyr fra mishandling og aflivning, og sørge for, at alle kæledyr i Danmark har et godt hjem. Dyreværnet har 50 ansatte, 2 internater, 3 dyreklinikker, der hvert år hjælper ca. 6.500 dyr. Foruden foreningernes utrættelige daglige arbejde med katteproblematikken, lægges tillige stor vægt på politiske tiltag, hvor foreningerne, på baggrund af stor viden og kendskab søger, at lægge pres på de politiske beslutninger og tiltag, der skal højne kattens status i Danmark.
Kattens Værn har siden 1933 arbejdet med indfangning af herreløse katte, neutralisering, mærkning og registrering samt adoption eller genudsætning af kattene til en fodervært. Kattens Værn har 40 fastansatte, 4 internater og 4 dyreklinikker, der hver dag hjælper de ca. 6.500 katte, der indfanges årligt. Kattens Værn arbejder også politisk, for at sikre kattene de bedst mulige forhold i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Dyreværnets Frynseklinik er på Ferie Camp 20253.7.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Igen i år besøger Dyreværnets mobile dyreklinik, Frynseklinikken, Ferie Camp 2025, som er et gratis ferietilbud for værestedsbrugere i Danmark. Frynseklinikken vil være til stede både den 9. og 10. juli og tilbyde dyrlægehjælp til de udsattes dyr, hvis de har behov for det.
Dyreværnet indgår aftale med Københavns Politi30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med start i juni 2025 har Dyreværnet og Københavns Politi indgået en ny fireårig rammeaftale om håndtering, afhentning og husning af dyr fra politisager. Aftalen bygger på et eksisterende, langvarigt samarbejde.
14 krybdyr overdraget til Dyreværnet i trist sag23.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med politiet fik Dyreværnet den 17. juni overdraget i alt 14 krybdyr, herunder slanger, edderkopper og firben.
Kaniner egner sig ikke som kæledyr til børn12.6.2025 07:30:00 CEST | Nyhed
Hos Dyreværnet er der i øjeblikket ekstra fyldt i stalden med kaniner. I maj og juni har Dyreværnet nemlig modtaget i alt 34 kaniner, som ikke fik den nødvendige pleje og omsorg, der hvor de var.
22 racekatte hentet fra uautoriseret opdrætter9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med politiets specialiserede dyrevelfærdsenhed hentede Dyreværnet i april måned i alt 22 racekatte hos en uautoriseret opdrætter på Midt- og Vestsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum