Anerkendt børnehjem har gemt på en mørk hemmelighed i årevis, afslører ny TV 2-dokumentar
En række tidligere anbragte børn står frem og fortæller, at de er blevet udsat for seksuelle overgreb og vold begået af en række pædagoger på det anerkendte behandlingshjem Bøgholt ved Aarhus.

Behandlingshjemmet Bøgholt ved Aarhus har tidligere været anerkendt for deres pædagogiske metoder og for evnen til at få adfærdsvanskelige børn på rette kurs.
Men nu står en række tidligere anbragte børn frem og fortæller, at de er blevet udsat for seksuelle overgreb på behandlingshjemmet. Ifølge dem har overgrebene fundet sted fra flere forskellige voksne ansatte over en lang årrække i både 1970'erne, 1980'erne og 1990'erne.
Chikita Jacobsen og Majbritt Uhre er blandt de 16 tidligere anbragte børn, der fortæller, at de blev udsat for seksuelle overgreb af voksne pædagoger på institutionen.
- Jeg synes, det er vigtigt at få frem, hvad der er sket for så mange år siden, fordi det kan hjælpe børn og unge i dag til at forstå, at sådan noget er ikke i orden, siger Chikita Jacobsen om sin motivation for at stille sig frem i dokumentaren.
- Ved at vi står frem, vil vi faktisk gerne have noget anerkendelse for det. Og vi vil egentlig gerne have en undskyldning for, at vi har været i statens varetægt, og vi er simpelthen bare ikke blevet passet ordentligt på, siger Majbritt Uhre.
Syv forskellige pædagoger
Kilderne beretter om seksuelle overgreb begået af syv forskellige pædagoger, om voldelige magtanvendelser og om en ledelse, der ikke satte en stopper for det. Den mangeårige leder Anne Bjerg afviser, at der ikke blev grebet ind. I slutningen af 1980'erne blev den hyppigst anklagede pædagog anholdt og senere dømt.
Beretningerne om Bøgholt skriver sig ind i en række af sager om overgreb og misrøgt på danske børnehjem, der er kommet frem i nyere tid.
Beretningerne om overgrebene på Bøgholt ligger i perioden fra slutningen af 1970'erne langt ind i 1990'erne - en tidsperiode, hvor der ikke er foretaget én eneste større undersøgelse af beretninger om overgreb mod børn på danske behandlingsinstitutioner og børnehjem. Derfor mener flere eksperter, at der er brug for yderligere undersøgelser.
Den eneste officielle undersøgelse af denne karakter herhjemme er Godhavns-rapporten, som er afgrænset til perioden 1945-1976.
- Hvis vi ser på perioden efter 1976, så er det meget lidt, vi ved. Der mangler absolut undersøgelser af forholdene på børnehjem, siger historiker Maria Rytter, som var hovedforfatter til netop Godhavnsrapporten.
Helt anderledes står det til i vores nabolande, der med statslige udredninger og kommissioner har kortlagt, hvad der er foregået på børne- og behandlingshjem i tidens løb. Både i Sverige og Norge har disse udredninger ført til officielle undskyldninger og erstatninger til de forurettede.
Første afsnit af 'Bøgholts misbrugte børn' kan ses mandag 16. september på TV 2 Play og TV 2, og andet og tredje afsnit kan ses de to efterfølgende mandage.
Nøgleord
Kontakter
Mathias TraczykPR-konsulent
Dokumentar
Billeder
Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 tager sag om udlevering af journalisters SMS'er til Strasbourg13.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kilder skal også fremadrettet trygt kunne henvende sig til medier i fortrolighed. Det er en helt afgørende forudsætning for pressens frie og uafhængige rolle i demokratiet. Derfor forsøger TV 2 at få sagen prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Ulf Lund bliver ny kommerciel direktør i TV 2 Danmark12.12.2025 12:00:15 CET | Pressemeddelelse
Ulf Lund bliver kommerciel direktør i TV 2 Danmark og tiltræder som en del af direktionen 1. januar 2026, hvor hans opgave bliver at videreudvikle TV 2s vigtige distributionsmarked, styrke reklameforretningen og TV 2s position i værdikæden.
TV 2 køber stjernespækket dansk dramaserie12.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske dramaserie 'Den gode stemning' med Iben Hjejle og Pilou Asbæk får dansk premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag 15. december. Købet af serien sker i forlængelse af TV 2s strategilancering, hvor dansk kvalitetsindhold er et centralt fokus.
Stig Møller Christensen giver den kommercielle stafet videre på TV 2 Danmark1.12.2025 12:15:12 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 15 år har kommerciel direktør Stig Møller Christensen besluttet at give stafetten videre. Det sker i kølvandet på lanceringen af koncernens 2030-strategi ’Nummer 1 i danskernes hverdag’ og drøftelser om den fremtidige fordeling af roller og ansvar i direktionen.
Rasmus Tantholdt bliver vært på 'De største øjeblikke'26.11.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Rasmus Tantholdt kaster sig ud i en helt ny rolle, når han står i spidsen for 'De største øjeblikke'. Sammen med toneangivende danskere ser han tilbage på et begivenhedsrigt 2025. Showet flytter til Dansehallerne i København, og musikken bliver i år leveret af blandt andre APHACA, Christopher og HUGORM feat. Peter Sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

