Borgerstøttede butikker i vild vækst – 25 nye butikker på mindre end to år
16.9.2024 06:30:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Danmarks små landsbysamfund er klar til at kæmpe for at bevare dagligvarebutikkerne i nærområdet, og Dagrofas model med borgerstøttede butikker styrer mod rekord.

I samarbejde med lokale ildsjæle har Dagrofa fortsat succes med borgerstøttede dagligvarebutikker i de danske landsbysamfund.
I sidste uge åbnede Dagrofa butik nummer 12 i år i samarbejde med borgerne. Det skete med Min Købmand i Østerlars på Bornholm.
På kun ni måneder er de foreløbig 12 nye borgerstøttede butikker kun én færre end Dagrofa åbnede i 2023. Altså ikke færre end 25 nye butikker på knapt to år, og der er fortsat butikker på vej.
Faktisk er det borgerbutik nummer 14, men to af de 14 butikker er dog ikke nye, men nyrenoverede eller nybyggede butikker, som er flyttet til nye lokaler.
“Vi mærker fortsat en stor interesse for det samfundsløfte, vi gav tilbage i 2021 om at åbne butikker i landsbyer med mindst 600 indbyggere, hvis de lokale borgere bakker op,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
“Nu har vi lige åbnet butikken i Østerlars på Bornholm. Den butik er opstået i nyrenoverede lokaler, som tidligere rummede byens gamle brugs. Vi får flere henvendelser fra lokalsamfund med lukkede eller lukningstruede brugser, og vi lytter altid, så vi sammen med borgerne kan afklare, om der er grundlag for at gå videre,” siger han.
Før 2024 etablerede Dagrofa en Landsbypulje med 15 millioner kroner, som landsbysamfundene kunne søge op til 600.000 kroner i til hjælp til at få skabt den borgerstøttede dagligvarebutik.
“Vi fik mange henvendelser, da vi havde løftet sløret for denne pulje, og meget tyder også på, at puljen bliver brugt op inden årets udgang. Det er penge, vi gerne uddeler til levedygtige butikker, så det er glædeligt, at pengene kommer ud at leve,” siger Tomas Pietrangeli videre.
En undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd har tidligere vist, at omtrent halvdelen af butikkerne på landet er forsvundet over de seneste 10 år. Det er denne udvikling, Dagrofa prøver at knække, og det er da også blevet til mere end 100 borgerstøttede butikker over de seneste fem-seks år. Foreløbig er det også blevet til 25 nye butikker siden begyndelsen af 2023.
“Det er vigtigt at understrege, at butikkerne ikke bliver levedygtige af sig selv. Det kræver arbejde. Opskriften er en god borgerinvolvering og en god købmand, som ønsker at engagere sig kraftigt i lokalsamfundet, så butikken bliver et samlingspunkt. Samtidig handler det også om at gøre butikken attraktiv på de fysiske rammer. Selvfølgelig skal varer og priser være i orden, men butikken skal også se ordentlig ud. Derfor sikrer vi altid en god renovering og modernisering, inden vi åbner en ny butik,” fortsætter Tomas Pietrangeli.
Dagrofa forventer, at der åbner flere borgerstøttede butikker inden årets udgang, og der er også butiksåbninger på programmet i begyndelsen af 2025.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder
Om Dagrofa
Med mere end 535 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Kolding-butik får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi24.8.2026 08:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Kolding har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Danske Slotshoteller skruer op for de kulinariske ambitioner og indgår nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice18.8.2026 07:57:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske Slotshoteller vil gøre gastronomien til en endnu større del af gæsteoplevelsen på virksomhedens seks slotshoteller. Som led i den strategiske satsning har Danske Slotshoteller indgået et nyt samarbejde med Dagrofa Foodservice om levering af råvarer og kulinarisk rådgivning.
Skolestart sætter fokus på skolemaden: Kun hver niende peger på prisen som det vigtigste14.8.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er børn over hele landet vendt tilbage til klasselokalerne. Samtidig er Danmark i gang med en historisk satsning på skolemad. En ny undersøgelse viser, at danskerne især peger på mæthed, fællesskab og læring, når de bliver spurgt til værdien af skolemad – mens kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
Ny undersøgelse: Travlhed presser frokostpausen – fire ud af ti forbinder den med trivsel på jobbet14.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre ud af fire fuldtidsbeskæftigede oplever hver uge én eller flere ekstra travle arbejdsdage, som kan gå ud over frokostpausen. Samtidig mener næsten fire ud af ti, at frokostpausen er vigtig for trivslen på arbejdspladsen, og næsten hver tiende springer frokosten over, når tempoet bliver for højt.
Investering i vedvarende energi: Dagrofa Foodservice opsætter solceller på 21 Cash & Carry-butikker12.8.2026 07:54:19 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Når alle anlæg er i drift, forventes de samlet at producere ca. 1,5 mio. kWh om året svarende til omkring 25 % af butikkernes strømforbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
