Ny pop up-skole i Danmarks største fængsel
Kriminalforsorgen åbner den 1. januar 2025 en ny pop up-skole i Sdr. Omme Fængsel, som snart udvider kapaciteten. Du kan høre mere om uddannelsen og opleve fængslet indefra, når der er Åbent Hus i Sdr. Omme Fængsel den 21. september.

Snart kan du blive uddannet fængselsbetjent, transportbetjent og værkmester i Danmarks største fængsel for afsonere.
Den 1. januar 2025 åbner kriminalforsorgen nemlig en ny pop up-skole i Sdr. Omme Fængsel.
Det sker for at rekruttere flere ansatte, når fængslet udvider kapaciteten fra 222 til 422 indsatte i 2025, hvilket gør Sdr. Omme til landets største fængsel for afsonere.
”Ansatte i kriminalforsorgen udfører en af de vigtigste funktioner i vores samfund: De er hver dag med til at sikre danskernes tryghed og sikkerhed samtidig med, at de hjælper de indsatte i retning mod et bedre liv uden kriminalitet. Med den kommende udvidelse af fængslet i Sdr. Omme er der brug for endnu flere betjente. Derfor håber jeg, at den nye pop up-skole kan være med til at tiltrække endnu flere til faget, så vores dygtige ansatte, herunder fængselsbetjente, kan få nogle flere kolleger”, siger justitsminister Peter Hummelgaard
Det er anden gang, kriminalforsorgen åbner en pop up-skole inden for murene. Den første pop up-skole slog dørene op i Vestre Fængsel tidligere i år. Det er forventningen, at pop up-skolen i Sdr. Omme Fængsel optager elever i januar, april, august og oktober 2025.
”Når vi udvider kapaciteten så kraftigt, skal bemandingen følge med. Derfor giver det mening at placere en skole i Sdr. Omme Fængsel, for vi har gode erfaringer med at placere vores fleksible pop up-skoler der, hvor behovet er størst”, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.
I anledning af udvidelsen og en ny pop up-skole inviterer Sdr. Omme Fængsel derfor alle indenfor til åbent hus lørdag den 21. september 2024 kl 09.00-16.00. Tilmeld dig ved at sende dit fulde navn på mail til: aabenthus-sdr.omme@krfo.dk
Fakta om Sdr. Omme Fængsel
- Sdr. Omme Fængsel er i dag et åbent fængsel med 222 pladser, men som en del af kriminalforsorgens flerårsaftale 2022-25 blev aftalepartierne enige om at etablere 200 nye pladser i fængslet. Den samlede kapacitet bliver dermed 422 pladser, hvilket gør det til landets største fængsel for afsonere.
- De 200 nye pladser er fleksible pladser. Det vil sige, at de som udgangspunkt er lukkede fængselspladser, men også kan ombygges til arrestpladser eller anvendes som åbne fængselspladser, hvis der opstår et særligt behov.
- Pladserne forventes idriftsat ultimo 2025.
- Sdr. Omme Fængsel består i dag af en bygningsmasse på cirka 28.000 kvadratmeter. Udvidelsen betyder yderligere 19.000 kvadratmeter og vil bestå af bygninger med celler samt dertilhørende beskæftigelsesbygning med værksted og skole samt en købmand. Der skal desuden opføres idrætshal samt et fælleshus til sociale formål. Udvidelsen sker i tilknytning til det eksisterende fængsel og dermed på egen matrikel.
Fakta om pop up-skoler
- Ansøgningsfristen til første optag på fængselsbetjent-, transportbetjent- og værkmesteruddannelsen i Sdr. Omme Fængsel er den 14. oktober 2024.
- Kriminalforsorgen driver permanente skoler i Birkerød, Møgelkær ved Horsens og i Storstrøm Fængsel på Falster. Der er etableret pop up-skoler i Odense, Esbjerg, Køge, Vestre Fængsel i København og altså snart i Sdr. Omme Fængsel.
- Pop up-skolerne er en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen, der blev indgået i december 2021.
- Kriminalforsorgen har massivt fokus på at rekruttere og fastholde flere fængselsbetjente, hvilket betyder, at der foruden at udvide antallet af skoler også blandt andet er indført en ny merituddannelse for transportbetjente, fuld løn under uddannelsen og mulighed for at få merit og tage uddannelsen til fængselsbetjent på kortere tid, hvis man har relevant uddannelse og/eller erhvervserfaring.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kriminalforsorgen
Åbent hus i Maribos nye udslusningsfængsel16.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. maj inviterer kriminalforsorgen til officiel åbning samt åbent hus i det nye udslusningsfængsel i Maribo.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler kan blive genoptaget12.5.2025 10:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. august 2024 fastslog Højesteret, at kriminalforsorgen uberettiget havde optaget telefonsamtaler mellem en indsat og en advokatfuldmægtig, der var juridisk rådgiver for den pågældende. Afgørelsen betyder, at flere sager nu kan blive genoptaget.
Nyuddannede betjente fejres ved to dimissioner på samme dag1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets nyuddannede fængselsbetjente, transportbetjente og værkmestre bliver fejret samme dag på skolerne i Birkerød og Møgelkær ved Horsens. Justitsminister Peter Hummelgaard deltager begge steder, hvor han vil overrække eksamensbeviser sammen med kriminalforsorgens direktør, Ina Eliasen.
Nye fængselsafdelinger får særligt fokus på terrordømte og radikaliserede29.4.2025 15:07:30 CEST | Pressemeddelelse
Afdelingerne kommer på baggrund af en anbefaling fra den tværministerielle indsatsgruppe og blev besluttet som en del af flerårsaftalen for kriminalforsorgen 2023-25.
Kriminalforsorgen ansætter governor til at lede fængsel i Kosovo29.4.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af en governor med international erfaring, er kriminalforsorgen klar til næste fase i etableringen af de 300 fængselspladser, som Danmark skal leje i Gjilan Fængslet i Kosovo.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum