Webinar: Har du som virksomhedsejer styr på fremtiden?
Hvad skal der ske med din virksomhed, hvis du går bort? Deltag i et webinar om fremtidsfuldmagter og virksomhedstestamenter d. 25. september 2024, hvor du kan møde advokat Malene Warming Nissen og Stefan Østerby-Jørgensen fra Advodan.
Det er de færreste virksomheder, der har en plan for, hvad der skal ske med virksomheden i tilfælde af, at virksomhedsejeren pludselig kommer ud for en ulykke, bliver alvorligt syg eller går bort. Hvis du har styr på virksomhedens drift 'efter dig', så kan det give både dig og dine pårørende større ro og overskud.
I samarbejde med SMVdanmark inviterer Malene Warming Nissen og Stefan Østerby-Jørgensen fra Advodan til et gratis webinar om fremtidsfuldmagter og virksomhedstestamenter.
På webinaret kan du også møde chefjurist Jeppe Rosenmeje fra SMVdanmark, der sammen med Malene Warming Nissen og Stefan Østerby-Jørgensen vil give dig værdifuld indsigt i, hvad fremtidsfuldmagter og virksomhedstestamenter kan bruges til, hvordan du kommer i gang, og hvad du skal være opmærksom på.
Om oplægsholderne
Malene Warming Nissen er advokat, autoriseret bobestyrer og partner i Advodan Sønderjylland. Hun har mange års erfaring med at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at få lavet fremtidsfuldmagter.
Stefan Østerby-Jørgensen er direktør og partner i Advodan Sønderjylland og er ekspert på området om virksomhedstestamenter.
Deltag i webinaret og forbered dig på, hvordan du kan sikre din virksomhed for fremtiden.
Dato og tidspunkt: den 25. september 2024 kl. 9.00-10.30
Lokation: online
Pris: gratis
Link til tilmelding: https://smvdanmark.nemtilmeld.dk/62/
Nøgleord
Billeder
Om Advodan
Advodan er en forretningsplatform for advokatvirksomheder med et stærkt fælles brand. Vi har over 20 kontorer fordelt rundt i landet med mere end 100 jurister, som rådgiver især private samt små og mellemstore virksomheder.
Om SMVdanmark
SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra Advodan
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Advodan
Advodan Vejle udvider med flere kompetencer inden for miljø og natur1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Advodan Vejle styrker sit team med nye kompetencer på miljø- og naturområdet og byder velkommen til Kristian Bruun Jensen som advokatfuldmægtig fra den 1. oktober 2024.
Advodans digitale retshjælp sikrer juridisk rådgivning til alle26.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Advodan har siden 2021 rådgivet borgere gennem deres digitale retshjælp på advodan.dk, og gjort juridisk bistand tilgængelig for alle, uanset økonomiske ressourcer eller geografisk placering.
Steen Djurtoft fejrer 40 år som advokat17.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Steen Djurtoft, advokat og partner hos Advodan Slagelse, kan fejre, at han i 40 år har ydet juridisk rådgivning i sit virke som advokat.
Advodan Roskilde udvider og ansætter ny advokat12.9.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Niels Erstrup Rasmussen træder ind i rollen som ny advokat hos Advodan Roskilde.
Dahl Engineering solgt til svenske Allvida10.9.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Advodan Thisted har bistået iværksætter Claus Dahl Pedersen med salget af Dahl Engineering ApS til den svenske virksomhed Allvida.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum