EKSPERTER JUBLER OVER SJÆLDEN KÆMPEBILLE
13.9.2024 07:03:17 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
I Bønsvighoved Skov på Sydsjælland blev der i løbet af ugen gjort et historisk fund af den truede og yderst sjældne bille; eremitten.
Videosekvens og flere fotos her: https://wetransfer.com/downloads/133551caa53e8f44071861d3b849e3b320240911093323/ff8296e5082cf5b268567ebc1b08b4b320240911093352/830c02 Credit ZOO.

I Bønsvighoved Skov på Sydsjælland blev der i løbet af ugen gjort et historisk fund af den truede og yderst sjældne bille; eremitten.
Det er nemlig første gang nogensinde, at eremitten er blevet fundet i det område, og for en art, der gennem de sidste 100 år, er forsvundet mere og mere fra den danske natur, er det en sjælden god nyhed, når det kommer til biodiversitet i Danmark.
-Det er et helt vildt fund, da der er tale om en bille, som findes meget få steder i Danmark – ja faktisk i hele Europa, hvor den er beskyttet under EU-Lovgivningen, siger Lasse Østermark, som er projektkoordinator for ZOOs nationale projekter.
Arten er fundet i et område, hvor ZOO arbejder med naturgenopretning i samarbejde med ejerne af skoven.
TIP FRA MILJØSTYRELSEN
Som en del af det nationale overvågningsprogram for eremitten var Kasper Grønbech Andersen og Mathilde Steenholdt Paustian fra Miljøstyrelsen på ekspedition i området mandag, hvor de fandt spor af billen i en hulning i et over 300 år gammelt egetræ i skoven.
Der var blandt andet rester af eremitvinger og maser af ekstrementer, hvilket de tippede ZOO om.
-Jeg var så spændt på at komme derned og se, om vi mon virkelig kunne finde en levende larve, så jeg havde svært ved at falde i søvn om aftenen, lyder det fra bille-entusiasten Lasse Østermark.
Morgenen efter tog Lasse afsted mod Sydsjælland med kollegaen Signe, og i en hulhed ca. tre meter oppe i træet, fandt de små hvide larver.
-Det var en fantastisk oplevelse på flere områder. For det første at være med til at finde en helt ny lokation for så sjælden en art, og så i et område hvor ZOO er en del af den fremtidige forvaltning, lyder det fra zoolog Signe Ellegaard, som også er en del af det danske naturgenopretningsteam.
Nu gælder det for ZOO om at sikre og udvide leveområdet så man forhåbentlig får en mere bæredygtig population i fremtiden.
Lasse Østermark og Signe Ellegaard skal desuden bruge de næste par uger på at lede videre i skoven for at se om billen måske findes flere steder.
-Vi tager de tålmodige briller på, da der nok er omring 50 egnede træer. Det er et kæmpe arbejde, men vi glæder os til det, slutter Signe Ellegaard.
FAKTA:
Eremitlarven bliver til en bille på 3-4 cm og er dermed en af de største biller, vi har herhjemme.
I Danmark er eremitbillen listet som truet på rødlisten og stærk beskyttet gennem EU-lovgivning
Eremitten lever kun på 10 kendte lokationer fordelt på Sjælland og Lolland
Billen er en vigtig indikator-art for om naturen har det godt. Det døde ved i hulhederne som eremitten har brug for, er der hundredvis af andre arter, der også skal bruge for at overleve.
I ZOO har man gennem mange år arbejdet sammen med både myndigheder, skovejere og andre samarbejdspartnere på projekter, der kan fremme biodiversitet i Danmark
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint15.7.2026 09:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.
Fra Thy til ZOO: Vild Is åbner i Zoologisk Have29.6.2026 08:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Zoologisk Have København denne sommer, kan de også tage en pause med en vild ispind fra Thy. Den 25. juni åbner Vild Is i ZOO, hvor man kan købe håndlavet is baseret på danske, økologiske bær og frugt.
Dramatisk fødsel i ZOO: Årets tredje girafkalv er født22.6.2026 13:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en girafkalv er kommet til verden i Zoologisk Have København. Med dagens fødsel har ZOO nu taget imod tre girafkalve i år. Efter fødslen skulle kalven have hjælp, men både mor og unge har det godt nu.
Danmark vinder guld ved europæisk dyrepasserkonkurrence2.6.2026 07:16:56 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Thorvaldsen fra Zoologisk Have København og Mathias Christian Petersen fra Ree Park Safari er netop blevet kåret som europamestre i dyrepasserfaget for lærlinge. Som det eneste danske hold ved Animal Care Competition 2026 vandt de i fredags guld. Animal Care Competition er Europas største konkurrence for dyrepasserlærlinge fra erhvervsskoler i hele Europa.
Første fælles europæiske indsats går i gang: Zoologisk Have København er med til at kortlægge bestøvere20.5.2026 06:28:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra Sverige til De Kanariske Øer – og midt i København. Den første fælles europæiske overvågning af vilde bestøvere sættes i dag i gang på tværs af syv lande. Som en del af EU-projektet Zoo LIFE Pollinators skal zoologiske haver over hele Europa indsamle data om vilde bier, sommerfugle og svirrefluer for at styrke arbejdet med at beskytte bestøvere, der er under stort pres, ved at skabe levesteder for dem i byerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum