Asocial livsstil kan være skyld i neandertalernes uddøen
12.9.2024 13:29:05 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Nyfundne rester fra en neandertaler i en grotte i Frankrig underbygger en kendt teori om, hvorfor neandertalerne uddøde, fortæller forskerne bag et nyt studie.

I de seneste år er forskere kommet med forskellige forklaringer på, hvorfor det moderne menneske overlevede, mens neandertalerne uddøde for omkring 40.000 år siden.
Ny forskning fra Globe Instituttet på Københavns Universitet understøtter den forklaring, der i mange år har været anerkendt blandt forskere. Forskerne har nemlig fundet rester fra endnu en neandertaler, en mand, i en grotte i det sydlige Frankrig, og fundet er med til at bekræfte forklaringen om, at neandertalerne måske uddøde, fordi de var asociale.
”Vi kan se på genomer fra neandertalere, at der ikke er meget genetisk diversitet, og derfor er præget indavl. De har levet i små grupper gennem mange generationer. Vi ved, at indavl reducerer den genetiske diversitet i en population, og hvis det sker over længere tid, kan det skade deres evne til at overleve,” siger Martin Sikora, der er lektor på Globe Instituttet og en af forskerne bag det nye studie. Han tilføjer:
”Det nyfundne neandertalergenom er fra en anden genetisk afstamning end de andre sene neandertalergenomer, vi kender til. Det understøtter vores formodning om, at den sociale organisering af neandertalerne var anderledes end blandt tidlige moderne mennesker, der ser ud til at være bedre forbundet på tværs af grupper.”
Tidlige moderne mennesker var altså bedre end neandertalerne til at blande sig med andre grupper, og det er en fordel, hvis man gerne vil overleve.
”Bare det at kommunikere og udveksle viden er noget, som moderne mennesker gør, men som neandertalerne sandsynligvis slet ikke gjorde, fordi de levede i små grupper isoleret fra andre. Men det er en vigtig egenskab. Vi ser for eksempel, at tidlige moderne mennesker i Sibirien, som også levede i små grupper, etablerede såkaldte parringsnetværk netop for at undgå indavl. Vi har ikke set eksempler på noget tilsvarende hos neandertalerne,” siger postdoc Tharsika Vimala.
DNA afslører neandertalernes historie
I betragtning af, hvor mange neandertalerfund forskere har gjort rundt omkring i Eurasien, er der ikke fundet særlig meget DNA fra neandertalere. Noget af det ældste DNA, der er fundet, er 120.000 år gammelt og stammer fra neandertalerrester fundet i Denisovagrotten (Altaj) samt i Scladinagrotten (Belgien) og Hohlenstein-Stadel-grotten (Tyskland). Det ”nye” neandertalgenom er kun det femte af sin slags, der er fundet i Vesteuropa, og det er mindre end 50.000 år gammelt.
”Vores hold i København har taget DNA fra hans tand, sekventeret det og analyseret det DNA, der findes i cellekernen, og sammenholdt det med andre kendte neandertalergenomer for at forstå deres fælles historie,” siger Martin Sikora.
Derudover har forskerne genanalyseret resterne fra en anden neandertaler, der tidligere er fundet i Frankrig, og konkluderede, at det ”gamle” genom er fra en anden genetisk afstamning end det ”nye” genom. Det betyder, at der muligvis har levet en række isolerede grupper af neandertalere i Vesteuropa, indtil de uddøde.
Ifølge forskerne er hypotesen ikke ny, men har været fremsat for neandertalere, som levede i Altajbjergene – et område, der helt naturligt er mere isoleret. Forskerne har imidlertid manglet konkrete resultater, som kunne bekræfte, at det samme gælder for neandertalere fra Vesteuropa. Derfor er de nye resultater en vigtig brik i puslespillet om neandertalernes historie.
”Det er en hypotese, vi har drøftet i et stykke tid. Men vi har haft brug for flere beviser, og det her er nogle af de resultater, vi manglede for at kunne regne ud, hvor sandsynlig hypotesen om, at neandertalerne uddøde, fordi de var asociale, er. Vi mangler imidlertid stadig genetisk data for at kunne tegne et mere detaljeret billede af neandertalernes historie,” siger Tharsika Vimala.
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkMartin SikoraLektor
Tlf:+45 93 56 54 03martin.sikora@sund.ku.dkTharsika VimalaPostdoc
Tlf:+45 35 33 22 36tharsika.v@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Miljøforskere bag KU-spinout: Vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier – i dag tester vi kun for en brøkdel18.6.2026 07:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget af vores drikkevand indeholder hundredvis af kemikalier, men i dag tester vi kun for en brøkdel. Forskere fra Københavns Universitet har nu startet en virksomhed, der tilbyder en særlig bred screening af drikkevand, der kan afsløre alle de ’skjulte’ kemikalier. De første forsyningsselskaber har bestilt analyser.
Kinesisk importkonkurrence får CO₂-udledningerne til at stige globalt18.6.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder udleder mindre CO₂, når de flytter visse arbejdsopgaver til udlandet. Samtidig stiger udledningen tilsvarende i udlandet. Til gengæld stiger udledningen globalt, når virksomheder presses af billig import fra Kina. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Pest dræbte allerede mennesker for 5.500 år siden17.6.2026 17:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie i Nature viser, at tidlige former for pest forårsagede dødelige udbrud – længe før den sorte død dræbte op mod halvdelen af Europas befolkning.
Ny skala måler befolkningens mentalt sundhedsfremmende adfærd15.6.2026 10:04:20 CEST | Pressemeddelelse
Med ni spørgsmål kan KU-forskere nu måle mentalt sundhedsfremmende adfærd og blandt andet få indblik i, hvordan det påvirker vores trivsel.
H.M. Dronningen overværer symposium om Danmark som forsknings- og innovationsnation inden for kvindesundhed på Københavns Universitet11.6.2026 12:22:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan kan Danmark blive et internationalt kraftcenter for forskning, innovation og behandling inden for kvindesundhed? Onsdag den 17. juni samler Københavns Universitet og Region Hovedstaden centrale aktører fra forskning, sundhedsvæsen, erhvervsliv og fonde til et symposium om, hvordan Danmark kan styrke sin position inden for forskning og innovation i kvinders sundhed under temaet: Women’s health – from priority to power position. Arrangementet overværes af H.M. Dronningen, der ankommer umiddelbart inden arrangementets begyndelse, hvor det vil være muligt for pressen at tage billeder. Kvinders sundhed har i årtier været et underprioriteret område i forskning og innovation. Det har haft betydning for både viden, diagnostik og behandling. Samtidig peger et stigende antal internationale analyser på, at investeringer i kvinders sundhed kan skabe betydelige gevinster for både folkesundheden og samfundsøkonomien. Danmark har stærke forskningsmiljøer, omfattende sundhedsdata og et tæt sam
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum