CPH Half bliver et ’blast’ for alle
13.9.2024 08:34:00 CEST | Sparta Atletik og Løb | Pressemeddelelse
Hop i metroen og bliv en del af Copenhagen Half Marathon-festen, lyder opfordringen fra arrangørerne. Her får du overblikket over de power zoner, der skaber festen.

I år er CPH Half relanceret med en ny visuel identitet, der indkapsles af fyndordene ’Ready, Set, Blast’. For ruten er flad og fritlagt til hurtighed. For tilskueren og hepperen handler det måske mest om det ’Blast’, man kan give og få.
Det sker, når publikum løftes af musikken og tager del i energien, der reflekteres frem og tilbage mellem tilskuer og løber.
”Det her er ikke kun en fest for løbere. Vi har deltagere på alle niveauer, der rejser til København, fordi de ved, at stemningen, ruten og smukke København udgør en fortræffelig scene til at opleve byen og løbe hurtigt. Så vores store ambition er at skrue op for underholdningen og dermed udbrede den her fest til også at engagere så mange københavnere og medrejsende tilskuere som overhovedet muligt,” siger Dorte Vibjerg, administrerende direktør hos arrangøren Sparta Atletik & Løb.
Især når der er allermest behov for støtte på den sidste halvdel af ruten, vrimler det med power zoner.
Med ekstra billige eventbilletter til offentlig transport til ned til 33 kroner, er det samtidig muligt for publikum at følge selv deres hurtige favoritløber flere steder på ruten.
FAKTA: Power zoner ved CPH Half
Underholdningen klistrer sig til det meste af ruten for at gøre løbefesten til en fest for resten af byen også. Vi har udvalgt nogle kraftcentre for stemning og musik, hvor du samtidig har smidig adgang med metro, hvis du følger din favoritløber rundt på ruten.
Se alle underholdningszoner på det interaktive kort: https://map.cphhalf.dk/
Carlsberg Nordic
Kongens Nytorv er garanti for fest og noget koldt til ganen, når Carlsberg Nordic sætter rammerne for en power zone, som løberne kan få energi fra to gange på ruten. De byder på fed musik og cheering, når alle løbere kommer forbi. Måske lige så vigtigt: Tilskuerne kan nyde øl fra Carlsberg.
Nærmeste metro: Kongens Nytorv
Placering på ruten: ca. 5,5 km og 7,5 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 8 minutter.
Nike
Velkommen til Nike Power Zone ved Vesterbros Torv, hvor du kan opleve pulserende musik og inspirerende heppekort tilsat lige netop de ord, der kan få løberne til at smile eller finde ekstra gnist. Her fejres løbernes viljestyrke, og de modtager den støtte, der giver mod på personlige rekorder.
Nærmeste metro: Københavns Hovedbanegård
Placering på ruten: 11 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 13 minutter.
Red Bull
Red Bull gør alt for at give vinger i denne power zone og sender løberne ud med fornyet energi. Her kan løberne tanke op med en kop Red Bull energy drink (fortyndet med 50% vand), som giver dem vinger til at holde farten oppe og lade DJ’en spille dem ud på ruten med fornyet energi.
Nærmeste metro: Nørrebros Runddel
Placering på ruten: 17 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 7 minutter.
Dronning Louises Bro - NBRO
På Dronning Louises Bro vil du opleve en helt særlig power zone, der giver dig gåsehud. Der vil blive larmet rigtig meget, råbt rigtig meget, klappet rigtig meget, trommet rigtig meget og fløjtet rigtig meget af de seje CPH Half-løbere. Her sørger det lokale løbecrew NBRO nemlig for en kæmpe løbefest og hep du sent vil glemme.
Nærmeste metro: Nørreport Station
Placering på ruten: 18 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 14 minutter
Sports World
Sports World Power Zone er placeret inden for de sidste 2 km af ruten og skal løfte både løberne og tilskuerne inden det sidste stykke mod mål. Måske er det her din kæreste eller din far har allermest brug for, at du står? Med energisk musik, motiverende speaker, røg-effekter og masser af hep fra tilskuere vil denne zone give kæmpende løbere et afgørende skub til at afslutte stærkt.
Placering på ruten: 19 km
Nærmeste metro: Nørreport Station
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 14 minutter.
Puregym
Træd ind i Puregym Power Zone ved Lille Triangel nær Sortedams Sø, hvor verdener af musik, fitness og dans støder sammen i en eksplosion af energi og rytme fra scenen. Her kan tilskuerne sende løberne afsted på den sidste kilometerspurt og måske selv få lidt motion ud af det.
Nærmeste metro: Trianglen
Placering på ruten: 20 km
Forventet rejsetid med metro til stationen Vibenshus Runddel ved start/mål: 3 minutter
Læs mere i tilskuerguiden her: https://cphhalf.dk/tilskuerguide/
Kom nemt og billigt rundt med CPH Half eventbillet
Den nemmeste måde at komme til og fra startområdet er med den offentlige transport – særligt metroen.
I den forbindelse har DOT (Din Offentlige Transport) lavet en særlig eventbillet til Copenhagen Half Marathon. Med billetten kan du både spare penge og benytte offentlig transport ubegrænset i 12 timer. Billetten er tilgængelig for alle, og den kommer i to størrelser.
Lille eventbillet:
Dækker Københavns centrum inkl. Københavns lufthavn (zone 1-4).
Pris: 33 kr.
Stor eventbillet:
Dækker hele hovedstadsområdet inkl. Københavns centrum (zone 1-99).
Pris: 66 kr.
Eventbilletten skal købes i DOTs app.
Nøgleord
Kontakter
Morten Eklöf RisagerPresseansvarligSparta Atletik & Løb
Tlf:2223 8020mrisager@sparta.dkBilleder
Om Sparta Atletik & Løb
Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 2000 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
World Championships in Copenhagen aim to get Denmark on the run4.2.2026 14:10:00 CET | Pressemeddelelse
When the World Championships in the half marathon, 5K, and One Mile come to Copenhagen in September, it’s not just about elite athletes and medals. The partners behind the championship are now launching an activation initiative with the ambition of getting more Danes – including vulnerable citizens – out running before, during, and after the World Championships.
VM-løbefest i København skal mærkes i hele Danmark4.2.2026 14:02:00 CET | Pressemeddelelse
Når VM i halvmaraton, 5 km og One Mile kommer til København i september, handler det ikke kun om elite og medaljer. Partnerne bag mesterskabet lancerer nu en aktiveringsindsats, med ambition om at få flere danskere – heriblandt udsatte borgere – ud at løbe både før, under og efter VM
Københavns løbefester får et markant løft: Zalando bliver hovedpartner4.2.2026 09:04:00 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale vil udvikle byens store løbeevents til endnu større folkefester. Zalando træder ind som hovedpartner for Sparta Atletik & Løbs største løb med en klar ambition om at hylde den unikke glæde og det stærke fællesskab, der opstår, når en hel by bevæger sig sammen.
DM i maraton vender tilbage til København i 202616.12.2025 12:43:08 CET | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon danner igen ramme om løbefest og eliteopgør, når landets bedste maratonløbere jagter DM-medaljer i 2026.
Større fest for løberne: Royal Unibrew er ny partner ved Copenhagen Half Marathon og Copenhagen Marathon26.11.2025 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale skal løfte løbernes og tilskuernes oplevelse og efterfesten til Danmarks mest anerkendte løbeevents som Copenhagen Half Marathon og Copenhagen Marathon.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





