Gigtforeningen modtager historisk arv på 20 mio. kr. til forskning i sjælden sygdom
13.9.2024 06:17:00 CEST | Gigtforeningen | Pressemeddelelse
En stor arv gør det muligt at forske i den alvorlige og hidtil underbelyste bindevævssygdom MCTD. ”Vi har fået en kæmpe chance for at gøre en forskel for alle patienter med sygdommen,” siger forskeren, der skal lede initiativet.

Den er sjælden, den rammer oftest yngre mennesker, og behandlingsmulighederne er i dag meget begrænsede for de godt 200 danskere, der lever med den. Bindevævssygdommen MCTD, Mixed Connective Tissue Disease, er trods sin betydelige indvirkning på patienternes helbred og livskvalitet en af de mest ubeskrevne sygdomme i reumatologiens verden. Men det ændrer sig snart.
En historisk stor arv til Gigtforeningen øremærket forskning i sygdommen gør det nemlig nu muligt for et hold af danske og internationale forskere at afdække mysterierne i den komplekse lidelse.
”Med den store arv i ryggen har vi en kæmpe chance for at gøre en forskel for alle patienter med MCTD,” siger Karen Schreiber, der som leder af forskningsenheden på Dansk Gigthospital skal koordinere den danske del af projektet.
Et ’dybt meningsfuldt’ projekt
Arven er den største donation, Gigtforeningen nogensinde har fået til gigtforskning, og direktør Mette Bryde Lind er selvsagt begejstret over det, hun kalder ”en stor tillidserklæring” til foreningens mangeårige indsats for at sikre bedre behandling af landets gigtpatienter.
”Vi er naturligvis meget, meget stolte over, at giveren har valgt at lade netop Gigtforeningen stå for at forvalte det store beløb, som kommer en meget overset patientgruppe til gode. Det gør mig virkelig utrolig glad,” siger hun.
Normalt fordeler Gigtforeningen større donationer ud på mange mindre projekter, men i dette tilfælde har foreningen besluttet at gøre det anderledes. De 20 mio. kroner går derfor alle sammen til Dansk Gigthospitals Forskningsenhed, der under ledelse af ph.d. Karen Schreiber vil samle dansk og udenlandsk ekspertise i en fælles front med det formål at belyse sygdommen og forbedre behandlingsmulighederne for patienterne.
Karen Schreiber kalder det ”dybt meningsfuldt” at kunne bidrage til at forbedre livskvaliteten for de mennesker, der er ramt af MCTD.
En mulighed, hun aldrig havde fået, hvis hun skulle have søgt ordinære fondsmidler, pointerer hun.
”Når det gælder sjældne sygdomme med en forholdsvis lille patientgruppe, er det stort set umuligt at få midler i den størrelsesorden til at lave forskning. Derfor er den her situation en helt unik mulighed,” siger Karen Schreiber.
Hun har høje ambitioner for projektet, der lige nu befinder sig i sin indledende fase, hvor de deltagende forskere i det nationale initiativ sammen skal beslutte præcis, hvad de skal undersøge.
”Samlet set er min vision, at vi kan skabe en stærk, national forskningsindsats, der både forbedrer patientbehandlingen herhjemme og i udlandet og styrker Danmarks position i det internationale forskningsmiljø inden for sjældne autoimmune sygdomme,” siger hun.
Kontakter
Marie KristensenGigtforeningen
Tlf:30554221mkristensen@gigtforeningen.dkOm Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Naturtræning giver gigtramte mænd færre smerter og bedre humør20.3.2026 11:33:54 CET | Pressemeddelelse
Mænd med gigt er særligt udsatte for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Derfor har Gigtforeningen de seneste år styrket fokusset på træning målrettet mænd, blandt andet med en række rene mandehold. Et af dem starter op i Helsingør den 30. marts.
Naturtræning giver gigtramte mænd færre smerter og bedre humør20.3.2026 11:24:45 CET | Pressemeddelelse
Mænd med gigt er særligt udsatte for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Derfor har Gigtforeningen de seneste år styrket fokusset på træning målrettet mænd, blandt andet med en række rene mandehold. Et af dem starter op i Mindeparken i Aarhus den 30. marts.
Naturtræning giver gigtramte mænd færre smerter og bedre humør20.3.2026 11:11:35 CET | Pressemeddelelse
Mænd med gigt er særligt udsatte for livsstilssygdomme og lav livskvalitet. Derfor har Gigtforeningen de seneste år styrket fokusset på træning målrettet mænd. Fysisk udfoldelse i naturen har nemlig adskillige gavnlige effekter for både krop og sind.
Gigtramte fortjener patientrettigheder11.3.2026 18:26:59 CET | Pressemeddelelse
En gigtlægegaranti på 30 dage vil være en nødvendig forbedring for mennesker med gigt, der i dag venter op til 30 uger på at få en tid. Gigtforeningen bakker op om dagens udspil fra Det Konservative Folkeparti om en national handlingsplan for gigtramte.
Ny Epinion: Danskerne bakker op om seniorpension, ikke Arne8.3.2026 09:14:39 CET | Pressemeddelelse
77 procent af danskerne mener, at det er de syge og nedslidte, der skal kunne trække sig tidligt tilbage, og kun 11 procent peger på Arne-pension som løsningen, viser stor Epinion-undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum