Havvand køler millioner af kvadratmeter i København
HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, melder, at de nu er leveringsdygtige i mere end 100 megawatt fjernkøling til storkunder i hovedstaden. En markant milepæl, der betyder, at millioner af kvadratmeter i hovedstaden bliver kølet med fjernkøling fra HOFOR.

Med de mere end 100 megawatt i hus er kundeporteføljen blevet udvidet betydeligt. En kundegruppe, der omfatter storkunder som erhvervsejendomme, hoteller og museer.
”Vi er enormt glade for, at stadig flere bygherrer vælger fjernkøling, når de tænker køling til fx større erhvervsejendomme. De mange megawatt, fjernkølingsnettet nu er udvidet med, viser også de ambitioner, vi har med fjernkølingen. En kølingsmetode, der ekspanderer i takt med både byens udvikling og udvidelse”, fortæller Jakob Thanning, områdechef for Kundeløsninger & Fjernkøling.
I runde kvadratmetertal svarer de 100 megawatt fjernkøling til tre millioner kvadratmeter, som HOFOR nu leverer fjernkøling til i hovedstaden.
Flere storkunder i hus
Senest er to nye storkunder blevet koblet på fjernkølingsholdet henholdsvis en større statslig ejendom, og den historiske ejendom Kuglegården i København. Kuglegården har mere end 275 år på bagen - og har fungeret som både flådebase og siden hørt under forsvaret for endelig at blive en del af Byggeselskab Mogens de Linde. Nu rykker fjernkølingen ind i de nyetablerede erhvervslejemål i historiske rammer på Holmen.
Attraktiv køleform
Fjernkøling har et lavere energiaftryk sammenlignet med de konventionelle eldrevne airconditionanlæg. Samtidig er fjernkøling et attraktivt valg, da virksomhederne undgår et stort køleanlæg, der optager plads i kælder eller på et tagområde. Plads, der i stedet kan udnyttes til andre formål som fx tagterrasse. Fjernkølingsanlægget er decentralt placeret.
Et køligt system af havvand Fjernkøling er ingen nyetableret køletjeneste. Siden 2009 har HOFOR haft forsyningen som ét af sine ressortområder. Kølemetoden er opbygget efter samme princip som fjernvarmesystemet blot med omvendt fortegn; kulde- versus varmelevering. Fjernkøling udnytter havvandet, der omgiver byen, som via et lukket kredsløb sender havvand til kølecentraler, og derfra videre ud til kunderne.
Fjernkøling anvendes både til komfortkøling, ligesom kølemetoden også anvendes til køling af fx serverrum, der kræver eksakte kølegrader.
Kontakter
Charlotte KanyPressekontakt
Tlf:27952136chakan@hofor.dkBilleder
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
HOFOR: Vandpriser for 202617.12.2025 09:02:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand vil stige i de otte kommuner, der er en del af HOFOR, men vandprisen vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i Dragør17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Dragør Kommune vil i 2026 være 84,48 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på en krone for 100 liter. Vandprisen i Dragør forventes at være under landsgennemsnittet næste år.
Vandpris for 2026 i Herlev17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Herlev Kommune vil i 2026 være ca. 8 kr. for 100 liter - en stigning på 1,3 kr. Vandprisen i Herlev vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i Vallensbæk17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for HOFORs kunder i Vallensbæk Kommune vil i 2026 være 75,60 kr. pr. m3. Det svarer til en stigning på 25 øre for 100 liter. Vandprisen i Vallensbæk vil fortsat være under landsgennemsnittet.
Vandpris for 2026 i København17.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
HOFOR har offentliggjort vandpriserne for 2026. Prisen for vand i Københavns Kommune vil i 2026 være 4,96 kr. for 100 liter - en stigning på 57 øre. Vandprisen i København vil fortsat være under landsgennemsnittet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


