Deltagerrekord med madglæde og godt håndværk i højsædet
Mere end 1.400 mad-entusiaster var med, da “Madscenen for professionelle” slog rekorder for både deltagere og udstillere.

Madhåndværk, autentisk stemning og høj faglighed satte rammen for en summen af liv og passion og skabte en succesfuld dag i TAP1 i København.
Her kom mere end 1.400 deltagere for at hente inspiration fra fagfolk og møde mere end 140 dygtige leverandører, da Dagrofa Foodservice inviterede til “Madscenen for professionelle” onsdag.
Både de velkendte, traditionsrige leverandører, og de nye, unge og innovative fødevarevirksomheder var synlige i TAP1 onsdag den 11. september. Det er tydeligt, at den danske madscene bevæger sig i en mere klimabevidst retning, og mange masterclasses, oplæg og workshops bar præg af netop det på den årlige inspirations- og fødevaremesse.
“Vi er utroligt stolte over, at så mange kunder og samarbejdspartnere har lyst til at dukke op til vores messe, og vi er lige så stolte over, at kunderne, de professionelle køkkener, møder så talstærkt op og finder det så givende, at de vil køre endda mange kilometer på tværs af landet for at være med,” siger Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice.
Direktøren hæfter sig også ved, at man talte i omegnen af 250 deltagere, der lyttede med på masterclasses og podcast. Med Simon Jul som moderator for flere masterclasses på de tre scener, blev deltagerne klogere på plantevalget, danske bælgfrugter og danske lokale fødevarer, Green Lab med Hotel og Restaurantskolen og meget andet.
På den ene scene talte Dagrofas egen koncernchef Tomas Pietrangeli om innovation i den danske fødevarebranche sammen med co-founder af Reduced, Emil Munck de Voss. De talte blandt andet om vigtigheden af at begrænse madspild, som er en stor klimasynder.
“Vi har et fælles ansvar for, at det, der ender på tallerkenerne både på restauranter, i kantiner og derhjemme, støtter op om en bedre fremtid for vores branche og for planeten, og når jeg ser, hvad vores leverandører disker op med på en dag som denne, så får jeg en god fornemmelse. Der er rigtigt meget i gang i den danske fødevarebranche, og det ønsker vi i Dagrofa Foodservice og i hele vores koncern at støtte op om,” siger Michael Christensen.
Konceptchef i Dagrofa Foodservice Marlene B. Lindegaard og kantineleder Line Flintø spillede en stor rolle i podcasten ”Til Bords”, hvor de gav deres input og deltog i snakken om hvordan man i arbejdet med bæredygtighed også sikrer den gode smag og at gæsterne bliver mætte. Det hjælper Dagrofa Foodservice nemlig også med.
Da messen var afsluttet sent torsdag eftermiddag, blev alle madrester samlet ind og afleveret til Fødevarebanken, der leverer maden videre til herberger, krisecentre, skoler, bosteder, madfællesskaber mv. I alt endte donationen på cirka fire tons fødevarer. Selv om tre tons er meget, så kunne tallet have været langt højere og det viser, at Dagrofa Foodservice og leverandørerne har været gode til at estimere forbruget og dermed begrænse madspild.
Stor tak til alle, der deltog i “Madscenen for professionelle” 2024. Det gælder både leverandører og deltagere. Vi håber at se jer igen i 2025.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
- Vi er markedsleder inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus og Prima Frugt.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med over 535 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Nye tal: Stigende appetit på kamsteg til julefrokosten – kryddersilden mister momentum22.12.2025 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse fra fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice viser, at kamsteg og convenience rødkål denne jul er store hits på landets restauranter og spisesteder. Til gengæld er der ikke helt den samme efterspørgsel på kryddersild i forhold til sidste år.
Danskerne drikker mere alkoholfrit i denne jul22.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne bliver stadig mere glade for alkoholfri alternativer til øl, vin og drinks. Salgstal fra Dagrofa viser et øget salg på næsten 20 procent, og en ny omnibus undersøgelse bekræfter vores ønske om at prøve alkoholfri alternativer.
1.000 danskere får et gratis lift hjem til jul18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har igen i år muligheden for et gratis lift på kryds og tværs af landet for at komme hjem til jul. Det sker når supermarkedskæden SPAR holder sin tradition i hævd og sender næsten 1.000 danskere hjem til jul. De mere end 40 julepyntede busser kører mandag den 22. december.
MENY ser frem til at åbne et stort madmarked på Østerbro i absolut topklasse5.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra medio januar 2026 bliver den nuværende MENY-butik på Bryggervangen 17 på Østerbro hjemløs i en midlertidig periode. MENY har været lejere i den pågældende bygning siden 1969, men nu har ejeren besluttet af de eksisterende bygninger skal rives ned til fordel for et ambitiøst nybyggeri. Det nye ejendomsprojekt bliver en blanding af boliger og erhvervsareal. Derfor vender MENY også meget stærkt tilbage til Bryggervangen, når byggeriet forventes færdigt i starten af 2029. Richo Boss, kædedirektør i MENY, fortæller: -”MADarbejderne i MENY Bryggervangen er utroligt dedikerede, og butikken nyder godt af en virkelig stor lokal opbakning. Derfor er vi selvsagt kede af, at vi nu ser ind i en periode, hvor butikken så at sige bliver hjemløs.” Han fortsætter: -”Jeg glæder mig til gengæld meget over, at vi vender stærkt tilbage til Bryggervangen med en ny og større butik, når ejendomsprojektet er færdigt. De lokale kunder vil kunne se frem til et madmekka i absolut topklasse med alt det bedste
Dagrofa søger ny kædedirektør for SPAR og Min Købmand5.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa, som blandt andet står bag detailkæderne SPAR og Min Købmand, søger ny direktør. Dagrofa vil finde en ny kandidat, som kan fortsætte den strategiske udvikling af kæderne med et øget fokus på effektivitet og forbedret indtjening hos de selvstændige købmænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum