Mere fællesskab med naboerne står højt på ønskelisten hos boligsøgende - især hos de ældre
Mere end hver fjerde dansker er tiltrukket af tanken om en bolig, hvor der er mulighed for mere fællesskab med naboerne. Især blandt folk over 50 år er ønsket stort, viser en ny undersøgelse.

Selvom flertallet af danskerne foretrækker den almindelige ejerbolig, hvor hver passer sit, er der alligevel en stor del af de potentielle boligkøbere, som gerne vil have mere at gøre med naboerne. Det viser en undersøgelse, som EDC har lavet blandt godt 1700 personer, som er tilmeldt deres køberkartotek.
I undersøgelsen har mere end hver fjerde svaret, at de nu eller senere kunne være interesseret i et bofællesskab med fælles faciliteter, men hvor alle har deres egen bolig. Og i EDC er kommunikationschefen overrasket over, at tallet er så højt.
”Vi ved fra vores mæglere, at interessen for bofællesskaber er meget stor. Ofte har vi nærmest kø, når den slags byggerier bliver udbudt. Men det kommer bag på mig, at interessen alligevel er så bredt til stede i befolkningen,” siger Jan Nordmann.
Ifølge den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik er det især gruppen af folk over 80 år, som vokser i de kommende år. Der bliver altså en del flere ældre, også blandt de boligsøgende, og ifølge undersøgelsen er det da også blandt de ældre, at interessen for fællesskaber er størst. Blandt de 50-59-årige svarer 31 procent, at de er interesserede i en bolig med fælles faciliteter, mens det for aldersgruppen 60+ gør sig gældende for 33 procent.
”Det er nok et vink med en vognstang til udviklere og politikere om, at behovet for den boligtype vil vokse kraftigt i de kommende år. Hos vores mæglere ser vi i hvert fald ikke nogen tegn på, at interessen daler,” siger Jan Nordmann.
Bofællesskaber giver større tryghed
Også hos Gjensidige giver søgningen mod mere fællesskab med naboerne god mening.
”Vi ved, at fællesskab og nabohjælp øger tryghed og forebygger skader. Det gør risikoen for tyveri mindre, hvis flere holder øje med boligen, når man ikke er hjemme. Og ofte ser vi også, at der i fællesskaber er bedre hjælp til vedligeholdelse, som ellers kan blive lidt uoverskueligt for nogle ældre, siger skadedirektør,” Lene Rasmussen, fra Gjensidige.
I undersøgelsen har de kommende boligkøbere også svaret på, hvorfor de er interesserede i fællesskaber. Her svarer 62 procent, at det giver adgang til en række fælles faciliteter, mens 59 procent angiver, at det giver tryghed at kunne hjælpe hinanden. 58 procent svarer, at de kan lide følelsen af at være del af et fællesskab
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.733 brugere af EDCs køberkartotek i juli 2024. Respondenternes geografiske tilknytning er fordelt ud over landets 98 kommuner.
Langt de fleste ejerboliger i Danmark er adskilte enheder uden andet fællesskab med naboen end et skel. Ville du nu eller senere være interesseret i en bolig med et større fællesskab med naboerne, hvis dette fandtes i større udstrækning? |
||
Alder 18+ |
Alder 50+ |
|
Jeg kunne være interesseret i at bo i kollektiv |
3% |
2% |
Jeg kunne være interesseret i et bofællesskab med fælles faciliteter, men hvor alle har deres egen bolig |
27% |
32% |
Jeg er interesseret i en traditionel separat ejerbolig |
63% |
59% |
Ved ikke |
7% |
7% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum