VS Automatic byder håndværkerfradraget velkommen tilbage
Regeringen har i sinde at sætte håndværkerfradraget, som blev afskaffet i 2022, tilbage på finansloven for 2025. Fradraget er en økonomisk håndsrækning til klimasikring og energirenovering, og hos VS Automatic i Horsens bliver det budt velkommen tilbage med glæde.
Står det til regeringen skal håndværkerfradraget tilbage efter nytår, og det skal kunne bruges i forbindelse med klimasikring og energirenovering.
Hos elinstallatøren VS Automatic i Horsens ser man positivt på genindførelsen, både af hensyn til markedet og af hensyn til den grønne omstilling.
”Det er godt, hvis vi kan få håndværkerfradraget tilbage,” siger direktør Torben Steffensen. ”Særligt med tanke på, hvordan det er gået varmepumpesalget den seneste tid.”
Tal fra Energistyrelsen viser, at salget af varmepumper faldt med 74 % i andet kvartal af 2024 sammenlignet med samme periode året før.
”Et fast fradrag vil give kunderne en sikkerhed for, at de kan få det økonomiske tilskud, som politikerne så tit taler om, når de vil energiforbedre deres bolig,” siger Torben Steffensen.
Han påpeger, at det ikke alene giverne kunderne vished om, hvilken støtte de har med at gøre, det vil også sætte gang i salget af energiforbedrende tiltag, hvilket vil sætte skub i den grønne omstilling.
Varmepumpepuljen virker ikke efter hensigten
De seneste år har boligejere kunnet søge om tilskud til en varmepumpe en eller to gange om året gennem Varmepumpepuljen. Ordningen har dog ikke haft den ønskede virkning på varmepumpesalget. I stedet for at sætte gang i salget oplever de hos VS Automatic, at usikkerheden hos kunderne sætter en stopper for det – til stor frustration for virksomheden.
”Varmepumpepuljen er for usikker en ordning, som i stedet for at motivere kunderne afholder dem fra at foretage en investering, fordi de ikke ved om og hvornår, de måske kan få et økonomisk tilskud,” siger Torben Steffensen. ”Vi har ikke haft en stigning i salget hos os, når puljen er åbnet, hvilket ellers var forventningen.”
Grundlæggende mener direktøren, at der bør være mere stabilitet i de økonomiske tilskudsordninger, så både kunderne og virksomheder som VS Automatic ved, hvad de kan regne med – også på længere sigt.
”Hvis det genindførte håndværkerfradrag i første omgang skal gælde til og med 2027, så skal der allerede i 2026 være en plan for, hvad man kan få af støtte efter 2027. På den måde kan vi få et mere stabilt marked, og vi kan få implementeret nogle flere grønne løsninger,” slutter Torben Steffensen.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
VS Automatic modtager for syvende gang i træk CSRpeople-mærket11.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne måned modtog VS Automatic A/S et anerkendende skulderklap fra HORSENS ALLIANCEN i form af CSRpeople-mærket 2025. Den horsensianske elinstallatør er en del af de 165 virksomheder, som i år har fået tildelt mærket – de har alle det til fælles, at de udviser særlig social ansvarlighed.
Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus
Det skal du vide om el, når du renoverer20.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært at renovere boligen, både blandt nye boligejere og hos de erfarne af slagsen. Og der er også mange fordele ved at et moderniseret hjem, der lever op til netop dine drømme. Her får du alt, du skal vide om el, når du renoverer eller bygger nyt.
Økonomiske benspænd får solcelleejere til at slukke for den grønne strøm26.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mange år med privat solcelleanlæg har Lars Hougaard slukket for den grønne strømproduktion. På grund af de gældende regler er de nemlig en dårlig forretning, når han også har en elbil i indkørslen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum