SSI er klar til efterårets vaccinationsindsats
11.9.2024 10:10:52 CEST | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI) er i fuld gang med at udsende invitationer til vaccination mod influenza og covid-19 til alle, der er fyldt 65 år. SSI sikrer også, at vaccinerne leveres, så vaccinationsstederne er klar den 1. oktober, hvor vaccinationsperioden begynder.

Statens Serum Institut (SSI) er sammen med de øvrige sundhedsmyndigheder godt i gang med forberedelserne til efterårets vaccinationsindsats. I løbet af september vil alle, der er fyldt 65 år, modtage et tilbud om gratis vaccination mod influenza og covid-19. I invitationsbrevet fremgår det, hvor og hvordan man kan blive vaccineret.
SSI sender ikke kun invitationer, men håndterer og leverer også vaccinerne til de mange vaccinationssteder. Derudover overvåger SSI smitten i samfundet, vaccinationstilslutning og effekt af vaccinerne.
SSI sørger for, at vaccinerne kommer sikkert frem
SSI spiller en central rolle i planlægningen og gennemførelsen af vaccinationsudrulningen. SSI har ansvaret for lagerføring og distribution af vaccinerne til de regionale aktører og samarbejdspartnere under hele vaccinationsudrulningen.
Vaccinerne til vaccinationsprogrammet leveres af producenten til SSI på Amager. Her sikrer medarbejdere, at vaccinerne optøs, sorteres og pakkes korrekt. Vaccinerne bliver derefter fragtet sikkert frem i kølebiler til de mange vaccinationssteder i hele landet.
Overvågning af smitten og vaccinationsindsatsen
SSI overvåger både effekten af vaccinerne og smitten med influenza og covid-19. Forekomsten af influenza og covid-19 varierer i løbet af året, men der er oftest mest smitte i løbet af efteråret og vinteren. Det er særligt ældre over 65 år, gravide og personer med en række kroniske sygdomme og tilstande, som har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved influenza og covid-19. Disse personer tilbydes derfor vaccination.
”I forbindelse med sæsonstart d. 1. oktober skalerer vi op for overvågningen af covid-19 og influenza. Det gør vi for at være klar, når smitten kommer. Vi sørger samtidig for at kommunikere data fra overvågningen ud på vores hjemmeside, så alle kan følge med i udviklingen, og sundhedsvæsenet kan forberede sig, når smitten stiger,” fortæller Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder på SSI.
På SSIs hjemmeside, kan du læse mere om vaccination mod influenza og covid-19.
Sådan bliver du vaccineret
Vaccinationsperioden begynder den 1. oktober og slutter den 20. december. I år er det muligt at blive vaccineret i et regionalt vaccinationscenter eller hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Alle personer, der er fyldt 65 år, modtager et invitationsbrev med mere information. Brevet sendes enten via Digital Post eller som fysisk brev.
Personer under 65 år med kronisk sygdom eller særlige tilstande, der medfører særlig risiko for alvorlig sygdom ved covid-19 eller influenza, modtager ikke invitationsbreve, men kan fra den 26. september bestille tid til vaccination på vacciner.dk
Du kan læse mere om efterårets vaccinationsindsats på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Vaccination mod influenza og covid-19 | Sundhedsstyrelsen.
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Vestnilfeber spreder sig længere nordpå i Europa: SSI følger udviklingen29.10.2026 14:15:51 CET | Pressemeddelelse
2026 har været en rekordstor sæson for vestnilfeber i Europa. Virussygdommen er i år fundet i flere nye områder længere mod nord, men der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark. SSI følger udviklingen, blandt andet fordi et varmere klima kan give den myggeoverførte sygdom bedre betingelser for at etablere sig i nye områder.
Stadigt flere danskere får behandling efter mulig eksponering for rabies28.9.2026 10:00:26 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der får forebyggende behandling efter eksempelvis bid eller krads fra dyr, hvor der kan være risiko for rabies, er steget markant. Behandling bør fortsat gives på baggrund af en konkret risikovurdering, hvilket ikke mindst gælder færdigdannede antistoffer mod rabies – såkaldt humant rabiesimmunglobulin – som er en begrænset ressource globalt.
30 års overvågning viser, at antibiotikaresistens kan presses tilbage24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Målrettede indgreb kan presse bestemte resistente bakterier markant tilbage, viser 30 års overvågning af antibiotikaforbrug og -resistens i DANMAP-programmet.
Europa styrker overvågningen af overdødelighed18.9.2026 11:37:37 CEST | Pressemeddelelse
Den europæiske overvågning af overdødelighed får større geografisk dækning, efter at Letland er blevet medlem og flere lande er på vej ind i samarbejdet, hvilket styrker mulighederne for at opdage og følge usædvanlig høj dødelighed på tværs af Europa under epidemier og andre trusler mod folkesundheden. I disse dage mødes repræsentanter og eksperter fra nationale myndigheder fra de 27 medlemslande i EuroMOMO i København for at styrke metoderne bag overvågningen.
Nye tal: Hiv-indsatsen virker, men de resterende tilfælde er sværere at forebygge16.9.2026 12:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark er fortsat lavt, og den målrettede forebyggelse har haft stor effekt. Men de personer, der i dag får konstateret hiv, udgør en stadig mere sammensat gruppe, som kan være vanskelig at nå med de gængse forebyggelsestiltag. Samtidig bliver omkring halvdelen diagnosticeret sent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum