Ny undersøgelse: Supermarkeder lokker med alkohol, når vi køber ind
Du møder i snit alkohol ni gange på din vej gennem supermarkedet. Kræftens Bekæmpelse efterlyser regulering.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at vi i gennemsnit møder alkohol, som for eksempel vin, øl og spiritus, ni gange, fra vi går ind i et supermarked, til vi har betalt. Og dét er problematisk af flere årsager, forklarer Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
-Når alkohol er synligt så mange steder, er det nemt at ”komme til” at købe det med hjem, selvom det ikke var planen. Det er især bekymrende, at vores børn og unge skal møde alkohol så mange gange i supermarkederne. Derfor bør området reguleres bedre, siger hun.
Alkohol er sundhedsskadeligt og øger risikoen for flere sygdomme, herunder mindst syv kræftformer. Alligevel drikker over 700.000 danskere mere end Sundhedsstyrelsens anbefaling, og danske unge er europamestre i fuldskab.
Alkohol frister både voksne og børn
Den nye undersøgelse, som er lavet af Kræftens Bekæmpelse i 34 dagligvarebutikker, viser blandt andet, at:
- I to ud af tre butikker var alkohol placeret ved kasselinjen.
- I en fjerdedel af butikkerne stod alkohol allerede ved indgangen.
- I over to ud af tre butikker var alkohol placeret i synlige og farverige opsatser rundt om i butikken.
- Kræftens Bekæmpelse finder det bekymrende, at mange supermarkeder tilsyneladende har en strategi om at placere alkohol synligt mange steder, for det frister forbrugerne til at købe det, selvom det ikke var på indkøbslisten, siger Mette Lolk Hanak.
- Markedsføring af alkohol til unge under 18 år er forbudt, men den store synlighed gør supermarkederne til reklamesøjler for alkohol, hvilket påvirker både unge og voksne, siger hun.
Gør alkohol mindre synligt
Politikerne har allerede fokus på problemet. Aftalepartierne bag forebyggelsesplanen fra 2023 opfordrer til regler om, at alkohol ikke må stå ved siden af varer, der henvender sig til børn og unge, eller ved indgangen til supermarkedet. Kræftens Bekæmpelse foreslår en tydeligere begrænsning af alkohol i butikkerne.
- Jeg er glad for, at politikerne tager problemet alvorligt. Vi foreslår, at alkohol i butikker bliver begrænset til at stå ét til to steder pr. butik. Dette vil gøre alkohol mindre synligt og mindske fristelsen for både børn og voksne, siger Mette Lolk Hanak.
Forebyggelseschefen understreger, at regulering af alkoholens placering i supermarkeder blot er ét skridt mod at reducere den massive eksponering af alkohol over for børn og unge.
-Der er også brug for mere fokus på at bekæmpe markedsføring af alkohol på sociale medier, gennem influencers og sponsorater. Hvis vi vil have et sundere Danmark og hjælpe vores unge af med titlen som europamestre i druk, må vi sætte ind på flere fronter på én gang, siger hun.
----------------------------------------------------------------------------------
Fakta om undersøgelsen:
Kræftens Bekæmpelse besøgte i april, maj og juni 2024, 34 tilfældigt udvalgte supermarkeder i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Det blev undersøgt, hvor alkohol var placeret, og noteret, om det stod ved indgangen, kasselinjen eller i opsatser rundt omkring i butikken.
Det blev også noteret, hvilke andre varer alkohol var placeret ved – med særligt fokus på slik, chips, sodavand og juice.
Læs hele rapporten her:
Alkohols placering i supermarkeder
Nøgleord
Kontakter
Christine Lind Tybring, Specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, tlf: 26 84 44 46, mail: tybring@cancer.dk
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse roser oplæg til ny Kræftplan15.1.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Tidlig diagnostik, hjælp til senfølger og lægen som tovholder er blandt 11 nye anbefalinger til Kræftplan V. Initiativerne kan forbedre kræftområdet betydeligt, mener Kræftens Bekæmpelse.
Ny forskning: Hormonprævention forbundet med lille øget risiko for børneleukæmi14.1.2025 11:02:57 CET | Pressemeddelelse
Stort skandinavisk studie finder sammenhæng mellem hormonprævention og børneleukæmi, men risikoen for den enkelte er lille.
Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte16.12.2024 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
Næsten hver tiende er under 14 år ved første solarietur3.12.2024 09:08:11 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af solariebrugere er under 18 år første gang, de går i solarium. Alarmerende, mener Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum