”Hvis alle husker at slå knude på posen, løser vi en stor del af problemet med tekstilaffald”
Der er store udfordringer med indsamlingen af tekstilaffald. I Holbæk adresserer forsyningsselskabet Fors problematikken med en kampagne, der ganske enkelt handler om at slå knuder på posen.
Når store dele af det indsamlede tekstilaffald i kommunerne ender med at blive brændt, handler det om, at tekstilerne simpelthen er ødelagt, primært pga. fugt. Problemet opstår i indsamlingen og drejer sig især om, at tøj og andre tekstiler enten smides løst i containeren eller i åbne poser og sække.
”I Holbæk bliver 20-30 procent af det indsamlede tøj sendt til forbrænding. Det skyldes, at det er ødelagt af vand, eller at det er fejlsorteret affald såsom legetøj, gulvtæpper eller lignende,” siger Berit Ellegaard, der er fagspecialist i genbrug og affaldsforebyggelse hos Fors.
Forsyningsselskabet går lavpraktisk til værks i forsøget på at løse problemet. Om ganske kort tid søsætter Fors en kommunikationskampagne, der kort sagt skal lære folk at binde knude på posen.
”Tøjet bliver ødelagt, fordi det bliver vådt og beskidt. Og det bliver det, fordi det ofte indleveres i åbne poser og sække eller simpelthen bliver smidt løst i containeren. Hvis alle husker at slå knude på posen, løser vi en stor del af problemet med tekstilaffald. Vi har gode erfaringer med at gå i dialog med vores kunder på denne måde, så vi har tiltro til, at vi kan gøre en forskel ved at komme med en lavpraktisk og direkte opfordring som denne,” fortæller Berit Ellegaard.
Kampagnen skydes i gang i uge 39. Der vil være fysisk skiltning på genbrugspladserne ved tekstilcontainerne, hvor man både kan få en snak med genbrugsvejlederne, en kop kaffe og en pose, hvis man skulle have glemt den. Også på sociale medier vil kampagnen huske folk på at slå knude på poser og sække med tekstilaffald for at sikre korrekt videre håndtering af det.
Fakta om tekstilaffald hos Fors i Holbæk Kommune
- Fors er et multiforsyningsselskab ejet af kommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk. I Holbæk Kommune står Fors for affaldshåndteringen.
- I 2023 indsamlede Fors 286 tons tøj og tekstil på genbrugspladserne i Holbæk Kommune.
Kontakter
Victoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkLinks
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Fors ser potentiale for udnyttelse af overskudsvarme til fjernvarmen i Holbæk13.9.2024 08:47:03 CEST | Pressemeddelelse
Udsigten til et kommende datacenter i Holbæk ved omfartsvejen gør det som nabo til Energibyen oplagt at se på mulige synergier mellem datacentret og den kommende fjernvarme i Holbæk by.
Fjernvarmen på vej: Energibyen sendt i høring30.8.2024 13:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarmeplanerne for Holbæk by rykker tættere på. Energibyen, der blandt andet skal rumme varmeværket, er nu i høring, ligesom der åbnes for tilmelding for de store varmeaftagere i første etape af projektet.
Renovering øger kapaciteten på Holbæk Renseanlæg13.8.2024 15:14:43 CEST | Pressemeddelelse
En renovering af Holbæk Renseanlæg har øget kapaciteten på anlægget, der nu er bedre rustet til at håndtere de stadigt stigende mængder nedbør.
Prisloft på fjernvarme giver ikke lavere varmepriser2.7.2024 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en udbredt misforståelse, at det netop udmeldte prisloft på fjernvarme er lig lavere varmepriser for kunderne. Tværtimod er det mere sandsynligt, at endnu færre fjernvarmeprojekter vil blive gennemført.
Fors bakker op om kommunal bekymring: Udfasningen af gas kræver handling nu2.7.2024 14:45:04 CEST | Pressemeddelelse
En række borgmestre fra Sjælland og Fyn har i et brev stilet til klimaminister Lars Aagaard (M) udtrykt bekymring for omstillingen til grønnere varmeløsninger, hvis ikke udfasningen af gas gøres mere konkret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum