Forbedrede besøgsforhold på vej i fængsler og arresthuse
11.9.2024 06:00:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
22 konkrete initiativer er på vej for at forbedre forholdene omkring besøg i fængsler og arresthuse. Det sker efter input fra pårørende og advokater.

En digital løsning, som skal gøre det nemmere for pårørende at booke besøg, mere information målrettet børn om, hvordan besøg helt lavpraktisk foregår, og flere fysiske aktiviteter til børn. Efter input fra pårørende og advokater igangsætter kriminalforsorgen nu 22 konkrete initiativer, der skal forbedre forholdene omkring besøg i landets fængsler og arresthuse.
Direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen, glæder sig over arbejdsgruppens anbefalinger og ser frem til at inddrage eksterne parter endnu mere fremover.
- Jeg er utrolig glad for, at det her samarbejde med pårørende og advokater har resulteret i helt klare, konkrete anbefalinger, som spænder meget bredt. Jeg håber, at både advokater, pårørende og indsatte kan mærke, at besøgsoplevelsen i kriminalforsorgens institutioner forbedres, når vi har gennemført de her initiativer.
Besøgsarbejdsgruppen blev nedsat i oktober sidste år efter en periode, hvor eksempelvis besøg og booking af besøg i Vestre Fængsel havde været udfordret.
Arbejdsgruppen består ud over kriminalforsorgen af repræsentanter fra pårørendeforeningen SAVN og advokater, som oplever, hvordan besøgsoplevelsen føles udefra. Arbejdsgruppen udarbejdede 41 konkrete forslag til, hvordan man fra kriminalforsorgen kan forbedre forholdene omkring besøg.
Kriminalforsorgen har besluttet allerede i år at igangsætte arbejdet med 22 af de konkrete anbefalinger, ligesom kriminalforsorgen vil undersøge muligheden for at gennemføre de resterende anbefalinger.
Her er et par eksempler på anbefalinger fra besøgsarbejdsgruppen, som kriminalforsorgen påbegynder allerede i 2024:
- Digital løsning, som skal gøre det nemmere at booke besøg for pårørende.
- Informationsmateriale til indsatte og pårørende om besøgsprocedurer og afvikling af besøg.
- Bedre tilgængelig information på kriminalforsorgens hjemmeside om, hvordan besøg foregår – også på engelsk.
- Forsøg med at behandle besøgsanmodninger digitalt i stedet for manuelt.
- Ændrede bookingtidspunkter for besøg, så der er flere uden for normal arbejdstid.
- Fastholde fokus på aktiviteter for større børn, som besøger pårørende i fængslet.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Nye videosamtaler skal styrke relationen mellem indsat og barn9.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan børn af indsatte i landets fængsler have videosamtaler med deres mor eller far i fængsel. Det skal gøre det lettere at bevare relationen til gavn for både barnet og den indsatte.
Danmarks Fængsler styrker indsatsen for socialt udsatte2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny socialafdeling skal løfte det kriminalitetsforebyggende arbejde og sikre en værdig afsoning for en helt særlig gruppe af indsatte.
Danmarks Fængsler åbner ny transportenhed i Ringsted28.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er startet 20 uniformerede medarbejdere, der skal gøre transporter på Sjælland mere smidige og øge rekrutteringen. Foruden transportbetjente består enheden af en lokal, daglig ledelse.
Nyborg Fængsel holder åbent hus23.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på, hvad der foregår bag murene i et af Danmarks ældste og mest lukkede fængsler? Eller overvejer du en karriere som fængselsbetjent, transportbetjent eller værkmester? Så kom til åbent hus i Nyborg Fængsel lørdag den 26. september kl. 10.00 – 15.00.
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum