Valgte ingeniørstudiet fra: Er mere optaget af tilfredse bilejere
12.9.2024 07:05:00 CEST | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse
A.W.S. Autoteknik ApS bliver nu AutoMester E+ i Hedensted og får et endnu større fokus på elbiler, digitalisering og bekvemmelighed for kunden. Det har ellers ikke altid stået i kortene for værkstedsejer Alex Westphalen, men nu drømmer han ligefrem om det om natten

Egentlig var planen, at han skulle være ingeniør, men næste år kan 40-årige Alex Westphalen fejre 20 år som mekaniker.
“Jeg var stærk i matematik og kemi, så det var det, jeg skulle. Men det var ikke min hylde, så jeg droppede ud. Jeg ville hellere ud at lave noget andet,” fortæller han og tilføjer: “Jeg havde interesse for rallybiler, som min far havde kørt i flere år før mig. Så begyndte jeg at skrue på dem og var servicemand ved DM i nogle år. Der fandt jeg ud af, at jeg gik op i godt håndværk.”
Spørger man ham, er det derfor helt forkert, når man taler om erhvervsuddannelserne og mekanikerfaget som noget, “man bare kan tage.” For ham var det et aktivt tilvalg, og det er det stadig i dag:
“Der er noget nyt hver dag, og især nu hvor der også er elbiler. Jeg bliver ved på grund af udfordringerne, og jeg kan godt vågne klokken to om natten med en løsning på en opgave. Det sker af og til, fordi jeg er så glad for mit arbejde.”
Alex Westphalen startede værkstedet i 2012 hjemme i egen garage, indtil en tidligere værkførerkollega fik nyt job som bilsælger, og opfordrede ham til at gå selvstændig og overtage servicen på deres biler. Så tog det fart, afslører han:
“Jeg fik rigeligt at lave. Og det var nok meget heldigt, for det havde ikke fungeret at skulle blive ved med at stå og lave bilerne ude i garagen, når der kom kulde om vinteren.”
Et kendt ansigt i byen
Værkstedsejeren er så glad for sit fag, at han er ivrig efter at give glæden videre.
“Jeg er stolt af at være med til at uddanne unge samtidig og være en del af deres fremtid. Jeg oplever, at de er glade for at blive udfordret og ikke bare skal skifte et oliefilter. Mit motto er, at du kan lige så godt selv prøve, og så må du spørge om hjælp om fem minutter,” beretter Alex Westphalen.
I det hele taget er han glad for at lære fra sig. Og derfor kommer hans 30 års badmintonerfaring de unge i byen til gavn, da han både er træner og sidder i bestyrelsen i Daugaard Idræt.
“Jeg er også stolt sponsor af skolefodbold, open by night i byen, padel teams og nogle racerbiler, jeg laver. Det betyder meget for mig, og jeg vil gerne bakke op om de unge i byen og hjælpe dem godt på vej.”
“Hvorfor skulle de tro på, at man passer godt på deres bil?”
Hans frivillighed og hjælpsomhed er én ting. Men hvis der er en anden værdi, Alex Westphalen går op i, så er det, at hans værksted er præsentabelt for kunderne.
“Vi har nok det reneste værksted i byen med det pæneste venterum, hvor gulvet bliver vasket hver dag, og hvor vi er pæne i tøjet. Jeg kan ikke have det, hvis man er beskidt i hovedet og går ud til kunden med armene over kors. Hvorfor skulle de så tro på, at man passer godt på deres bil, hvis man ikke passer godt på sig selv og stedet? Det handler om respekt og professionalisme,” fastslår Alex Westphalen.
Og netop dét er årsagen til, at han og de to ansatte er en del af AutoMester og nu bliver AutoMester E+, forklarer han:
“Det er det bedste for både kunderne og mig at være en del af en værkstedskæde, der er seriøs og tænker nyt. Og nu håndterer vi elbiler, affaldssorterer, genanvender materialer og tilbyder specielle dæk til elbiler uden unødvendigt gummisvineri. Det bliver aldrig hundrede procent grønt i vores branche, men vi kan og skal altid gøre noget for at blive bedre.”
Derudover står E+-mærket for øget digitalisering og bekvemmelighed for kunden. Det betyder blandt andet, at værkstedet tilbyder online booking, vejhjælp, mekanikere med den nyeste viden og en kundeklub, hvor man optjener penge til reparation.
“Jeg er konkurrencemenneske og vil gerne have, at vi klarer os godt over hele linjen. Vi lever af at have vores mange loyale kunder, så jeg er glad for, at vi får god kritik. Det vil vi gerne fortsætte med at leve op til, og det kræver, at vi hele tiden udvikler os,” vurderer Alex Westphalen.
AutoMester har en score på 4,9 på Trustpilot og er tre år blevet kåret som Årets Værkstedskæde.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt PedersenMarketing ManagerAutoMester ApS
Tlf:+ 45 63 41 89 88lena.pedersen@automester.dkBilleder
Om AutoMester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Efter 30 år: Nu gør han værkstedet klar til næste generation14.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tommy Negendahl har haft TN Auto i Ebeltoft i hele tre årtier. Nu bliver værkstedet AutoMester E+ - ikke for at ændre det hele, men for at sikre, at det kan fortsætte i familiens hænder på samme måde i fremtiden
Købte værksted over en øl - nu fremtidssikrer han det31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frank Christiansen har drevet Thyholm Auto siden 2005. Nu gør han det til AutoMester E+-værksted for at være klar til fremtiden og sætte endnu større fokus på de elbiler, der allerede har fyldt meget i forretningen de seneste år
Bo's Autoservice skifter hænder: Det bliver i familien26.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end 25 år bag rattet giver Bo Hansen nu nøglerne til Bo's Autoservice videre til datteren, Pernille Borring. Generationsskiftet markerer en ny begyndelse med flere fordele som AutoMester E+-værksted - og alligevel er det, som det altid har været: “Det vigtigste er ordentlighed”
29-årig mekaniker overtager det gamle Auto Ekstra: Har længe været en drøm21.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Boisen overtager AutoMester-værkstedet på Nørretorv. Det bliver et værksted for alle typer biler - og hvor det vigtigste er sikkerhed og den gode relation. Det markeres med åbent hus, hvor byen er inviteret
“Han er en af vores egne”: Ny kædechef kommer selv fra værkstedsgulvet18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er 48 år, far til tre og langt fra “den klassiske direktørtype”. Det mener han selv er en af sine største styrker, nu hvor han skal lede AutoMester med ca. 370 værksteder bag sig
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



