Forsikringsselskab advarer: Sådan kan du sikre din bolig mod rekordhøjt grundvand
Grundvandet står mange steder historisk højt i det vestlige Danmark. Det øger risikoen for oversvømmelser i efteråret. Derfor opfordrer forsikringsselskabet Alm. Brand allerede nu danskerne til at tage deres forholdsregler for at beskytte deres hjem og ejendele.

I de senere år er der kommet en stigning i grundvandsniveauerne på grund af ændrede vejrforhold. I store dele af det vestlige Danmark står grundvandet nu rekordhøjt.
Det viser nye målinger ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), som er en uafhængig institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Med et efterår der traditionelt byder på flere storme og skybrud end i sommerhalvåret, skal der ikke meget regn til, før der er risiko for oversvømmelser fra grundvand og vandløb i lavtliggende områder.
”Stigende grundvand er en voksende udfordring for mange boligejere i Danmark. Særligt for danskere, der bor i lavtliggende områder. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund bliver mere bevidste om denne risiko og tager de nødvendige forholdsregler for at beskytte vores bolig og ejendele,” siger Jan Graversgaard, direktør i Skadesservice i Alm. Brand og uddyber:
”Det kan tage tid at sikre sin bolig mod oversvømmelser, og derfor informerer vi allerede nu danskerne om, hvilke forholdsregler man kan tage som boligejer, inden det sker,” siger han.
En analyse fra den grønne tænketank Concito viser, at op mod 600.000 helårs- og fritidshuse samt 120.000 erhvervsbygninger risikerer at blive påvirket af stormfloder eller ekstrem regn.
Samtidig viser tal fra forsikringsselskabernes brancheorganisation F&P, at det voldsomme vejr alene i 2023 førte til klimaskader for 3 mia. kr.
Som boligejer kan du tage en række forholdsregler ved stigende grundvand:
- Tjek husets dræn: Hvis dit hus er bygget med drænrør rundt om fundamentet, er det vigtigt at sikre, at disse dræn fungerer optimalt. Rens dem regelmæssigt og sørg for, at de leder vandet væk fra huset
- Installer en pumpebrønd: En pumpebrønd kan hjælpe med at lede overskydende grundvand væk fra din bolig. Denne pumpe kan automatisk tømme brønden, når vandstanden stiger, og dermed beskytte dit hus
- Sørg for god vandafledning: Sørg for, at tagrender og afløb er i god stand og leder vand væk fra huset. Regnvand, der ikke bliver ledt væk ordentligt, kan sive ned og forværre grundvandsproblemerne
- Tætn fundamentet: Få professionel hjælp til at tætne fundamentet mod vandindtrængning. Dette kan indebære vandtætningsmembraner eller fugtspærre på indersiden eller ydersiden af kældervægge
- Undgå befæstning af hele haven: Begræns fliser og asfalt i haven, da befæstede overflader forhindrer vand i at trænge ned i jorden. Brug i stedet permeable materialer, som tillader vand at sive ned, og hav områder med græs og planter, der kan absorbere regnvand
- Planlæg landskabet omkring huset: Sørg for, at terrænet omkring huset hælder væk fra bygningen, så overfladevand ikke samler sig ved fundamentet. Overvej at anlægge drænkanaler eller andre løsninger til at lede vand væk
- Installer højvandslukke i kloakken: Et højvandslukke kan forhindre, at kloakvand strømmer tilbage i din bolig gennem afløb ved store vandmængder og højt grundvand
- Søg rådgivning: Er du i tvivl om, hvordan du bedst beskytter dit hjem mod stigende grundvand, kan du kontakte Alm. Brand eller en tredjepart for rådgivning
- Følg med i grundvandsforholdene: Hold øje med lokale meldinger om grundvandsniveauer og reager tidligt, hvis der er fare for stigende grundvand
Ved at følge disse råd kan man mindske risikoen for oversvømmelse af boligen og beskytte ejendommen mod skader forårsaget af stigende grundvand.
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Forsikringsselskab advarer: Ved du disse ting, når du lejer eller udlejer boligen?12.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere vælger at leje eller udleje deres lejlighed, hus eller sommerhus ud i sommerferien. Men uden den rette forsikring kan det hurtigt ende med at blive en dyr fornøjelse, advarer forsikringsselskabet Alm. Brand.
Forsikringsselskab advarer: Skybrud og kraftig regn på vej. Sender forebyggende råd til 80.000 kunder i berørte områder6.7.2025 11:46:24 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet risiko for lokale skybrud og kraftig regn på Sydfyn og Lolland-Falster fra søndag aften og på hele Sjælland natten til mandag. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet for at undgå skader.
Alm. Brand: Sådan er du stillet ved flystrejker og missede fly4.7.2025 15:56:08 CEST | Pressemeddelelse
Feriedrømmen kan hurtigt blive til en frustrerende oplevelse, hvis flyet bliver aflyst på grund af strejke eller du misser flyet. Men hvad har du egentlig ret til, og hvad dækker din rejseforsikring?
Alm. Brand: Færre skader end ventet efter voldsom vejrcocktail onsdag3.7.2025 14:32:02 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste døgn har budt på en voldsom vejrcocktail med voldsom varme, skybrudslignende regn, lyn, torden og kraftige vindstød over store dele af landet. Forsikringsselskabet Alm. Brand melder om færre skader end ventet.
Forsikringsselskab advarer: Sådan undgår du skader i hjemmet inden voldsom vejrcocktail rammer2.7.2025 09:26:54 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler risiko for voldsomt vejr med skybrud, torden, hagl og kraftige vindstød. Vejrtjenesten forventer at uvejret rammer Fyn, Lolland-Falster og Sjælland fra onsdag eftermiddag og aften. Forsikringsselskaberne Codan og Alm. Brand opfordrer derfor danskerne til at gå en ekstra runde om huset og særligt tjekke tagrender og løfte uvurderlige ejendele op fra gulvet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum