STARK Group indgår partnerskab om langsigtet elkøbsaftale med Energi Danmark
STARK i Danmark har underskrevet en tiårig elkøbsaftale, en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA), med Energi Danmark. Aftalen medfører, at STARK køber vedvarende energi fra en ny 122 hektar stor solcellepark på Djursland.
Denne langsigtede aftale markerer en milepæl i STARK Groups fortsatte bestræbelser på at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter og nå sine klimamål. Ved at forpligte sig til denne tiårige elkøbsaftale støtter STARK både opførelsen af solcelleparken og bidrager til at øge mængden af vedvarende energi i det danske elnet.
"Vi har sat ambitiøse Science Based Targets for reduktion af CO2-udledning, i overensstemmelse med Paris-aftalen frem mod 2030, og vores ambition er at nå Net Zero i 2050. Vi gør gode fremskridt mod vores mål, og denne aftale er et vigtigt skridt på vores rejse mod at reducere CO2-udledningen. Aftalen afspejler vores dedikation til at fremme additionalitet og støtte udviklingen af ny vedvarende energi. Ved at indgå et partnerskab med Energi Danmark bidrager vi til at skabe mere grøn elektricitet frem for blot at købe den energi, der allerede findes på elnettet," siger Louise Askær-Hune, Senior Director Group Sustainability & ESG.
Elkøbsaftalen (PPA) sikrer, at STARK vil købe strøm fra solparken, hvilket giver en stabil økonomisk basis for projektet og sikrer en konkurrencedygtig pris på vedvarende energi i det kommende årti.
NRGi Renewables er ansvarlig for etableringen af solparken, mens Energi Danmark vil håndtere elforsyningen. Den kommende solpark forventes at være i drift i foråret 2025 og vil producere 132.000 MWh om året.
Kontakter
Kaspar Bach HabersaatChief Communications Officer
Tlf:+45 4092 8881kha@starkgroup.dkOm STARK Group
STARK Group er den førende B2B distributør af byggematerialer til byggebranchen i Europa, med et strategisk fokus på at servicere det professionelle kundesegment fra sine flere end 1.150 forretninger. STARK Group har en årlig proforma omsætning på mere end EUR 8 mia. (i DKK 60 mia.), betjener en portefølje af ca. 450.000 kunder og samarbejder med godt 15.000 leverandører. Med hovedkontor i Danmark, har STARK Group i alt ca. 20.000 medarbejdere i Tyskland, Østrig, Storbritannien, Danmark, Sverige, Finland og Norge. Gruppen har flerdoblet sin størrelse inden for de seneste par år gennem både opkøb og organisk vækst og har i dag markedsledende positioner nationalt eller regionalt i alle sine markeder.
STARK Group har forpligtet sig til at opnå net zero i 2050 på tværs af hele værdikæden, har underskrevet FN's Global Compact og arbejder inden for fuldt validerede 2030 videnskabsbaserede mål for at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader.
Følg pressemeddelelser fra STARK Group A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK Group A/S
STARK Group udvider sit forretningsnetværk i Danmark30.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK i Danmark styrker sin tilstedeværelse og position i den sydlige del af Sjælland. Virksomheden åbner det største byggecenter i området, hvilket markerer endnu en investering omkring byer med betydelig vækst. Forretningen blev indviet af borgmesteren under overværelse af 500 gæster.
STARK Group færdiggør topmoderne forretning i Sverige4.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Groups svenske brand, Beijer Byggmaterial, har færdiggjort sin største investering i én enkelt lokation med åbningen af en ny topmoderne forretning og logistikanlæg i Hisings Backa, Göteborg. Det næsten 22.000 kvadratmeter store anlæg styrker Beijers tilstedeværelse i og omkring Sveriges næststørste by.
STARK Group lancerer genbrugte mursten for at fremme cirkularitet i byggeriet27.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group tager endnu et skridt mod at fremme den cirkulære økonomi i byggebranchen, idet STARK i Danmark nu introducerer genbrugte mursten i alle sine forretninger. Initiativet har til formål at reducere CO2-aftrykket fra fremtidige byggeprojekter og understøtte den grønne omstilling.
STARK Group øger omsætningen med 10,3% i udfordrende år19.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Group fortsatte i regnskabsåret 2023/24 sin vækstrejse og nåede en omsætning på EUR 7,8 mia. (ca. DKK 57,9 mia.). Driftsindtjeningen faldt til EUR 372 mio. (ca. DKK 2,8 mia.) efter flere foregående rekordår.
STARK Group styrker sit forretningsnetværk med første formålsbyggede forretning i Storbritannien14.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
STARK Groups britiske brand Jewson har åbnet dørene til sin første formålsbyggede ‘Branch of the Future’ i Farnborough, Storbritannien. Konceptet bringer innovative funktioner inspireret af Gruppens succesfulde forretningskoncepter i de nordiske lande, Tyskland og Østrig og er en del af den igangværende rejse for at optimere og modernisere forretningsnetværket i hele Storbritannien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum