Aarhus Universitet får ny professor i medicinsk bioinformatik og statistisk genetik
Jakob Grove anvender og udvikler bioinformatiske og statistiske metoder til at analysere store datasæt, navnlig genetiske, til at forstå den underliggende biologi bag psykiatriske lidelser som fx autisme. Fra d. 1. august er han ny professor på Institut for Biomedicin.

Med en baggrund i matematik og fysik har den nyudnævnte professor specialiseret sig i at udvikle og anvende avancerede statistiske og bioinformatiske metoder til at undersøge komplekse sygdomme og tilstande – bl.a. psykiatriske lidelser – ved hjælp af store biologiske datasæt.
Jakob Grove har særligt forsket i autisme og arbejdet med at håndtere heterogenitet i diagnoser, hvilket vil sige den variation i symptomer, forløb og sværhedsgrad, der kan forekomme inden for samme diagnose, og som kan være en udfordring både i klinikken og i forskningssammenhæng. Han undersøger også sygdomme, som autister har en højere risiko for at få end mennesker uden en autismediagnose. Håbet er at forstå og forebygge denne risiko.
”Min forskning må betegnes som grundforskning. Problemstillingerne, vi forsøger at forstå, er uhyre komplekse, og gevinsterne høstes generelt først på den lange bane. Jeg tror dog, at vores arbejde på autismeområdet inden for en overskuelig årrække kan bidrage til tidligere og mere præcise diagnoser til gavn for både autister og deres pårørende,” siger Jakob Grove.
Som professor fortsætter Jakob Grove med at bidrage til undervisningen af studerende. Han håber, at professoratet kan være en håndsrækning på to vigtige områder:
”Rent praktisk tænker jeg, at mit professorat vil være et rygstød ved fondsansøgninger og en hjælp ved rekruttering. Det er to ting, der har stor betydning for hvilken forskning, vi er i stand til at lave. Og så er udnævnelsen selvfølgelig også en anerkendelse af det arbejde, vi har udført i min gruppe, og det sætter jeg stor pris på,” fortæller Jakob Grove, der tiltrådte stillingen på Institut for Biomedicin d. 1. august 2024.
Kontakt
Professor Jakob Grove
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Telefon: 29 80 17 68
Mail: grove@biomed.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Glem musen – mød videnskabens nye håb17.9.2025 09:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet har bidraget til en detaljeret kortlægning af muse-lemurens celler. Det kan blive et uvurderligt værktøj til at forstå udviklingen af sygdomme hos mennesker.
Ann Wenzel modtager Bagger-Sørensen Prisen 202511.9.2025 12:40:34 CEST | Pressemeddelelse
Professor emeritus Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager Bagger-Sørensen Prisen 2025. Hun bliver hædret for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning i anvendelsen af billeddiagnostiske metoder til sygdomme i tænder, mund og ansigt.
To Health-forskere får Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 202511.9.2025 12:39:03 CEST | Pressemeddelelse
Professor Julie W. Dreier fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og lektor Adam Hulman fra samme institut og Steno Diabetes Center Aarhus modtager Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 2025.
Forskere finder celledefekt, som kan linkes til udviklingen af Alzheimers11.9.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Det handler om bittesmå partikler - med potentielt store menneskelige konsekvenser. Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret en defekt i produktionen af såkaldte exosomer i celler, med en proteinmutation, som ses i demenspatienter. Det kan føre til en bedre forståelse for udviklingen – og på sigt måske også behandlingen – af Alzheimers.
Aarhus Universitet investerer millioner i borgeres sundhedskompetence11.9.2025 09:27:15 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker har svært ved at navigere i sundhedssystemet og får derfor hverken den forebyggelse eller behandling, de har brug for. Nu investerer Det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet 13 millioner kroner i et nyt forskningscenter, som skal ændre på det ved at skabe ny viden om sundhedskompetence og lighed i sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum