Ny metode forudsiger forværring i kronisk nyresygdom

Del

Ny metode udviklet af forskere fra Aarhus Universitet kan være et stort skridt i behandlingen af kronisk nyresygdom. Metoden kan forudsige sygdomsforløb, hvilket kan sikre bedre og mere målrettet behandling og reducere behovet for hyppige hospitalsbesøg.

Fra venstre: Mads Vaarby Sørensen, Peder Matzen Berg og Samuel Svendsen
Fra venstre: Mads Vaarby Sørensen, Peder Matzen Berg og Samuel Svendsen Privatfoto.

Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en ny metode til at forudsige, hvilke patienter med kronisk nyresvigt, der er i risiko for at miste nyrefunktionen over tid.

Metoden bygger på en analyse af syre-base-forholdene i urinprøver, som kan afsløre tidligere tegn på syreophobning – en tilstand, der kan være skadelig for nyrefunktionen.

”Vi opdagede, at balancen mellem de forskellige syre-base-elementer i urinprøver fra patienter med kronisk nyresygdom adskiller sig markant fra raske personer. Det førte os til at udvikle en beregningsmodel, hvor forholdet mellem flere af urinens syre-base-elementer kunne associeres med nyrefunktion og sygdomsudvikling over tid,” fortæller Mads Vaarby Sørensen, ph.d. og forsker på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Afslører ubalancer tidligt

Den nye metode giver læger mulighed for at opdage syreophobning på et tidligere tidspunkt end hvad der er muligt med nuværende blodprøver.

Ifølge Mads Vaarby Sørensen kan de eksisterende biomarkører først måle syreophobning, når den er alvorlig nok til at påvirke blodets syre-base-balance.

Den nye syre-base-score kan afsløre ubalancer i urinen lang tidligere i forløbet.

En anden af fordelene ved den nye metode er dens præcision.

”Vores metode er testet i flere uafhængige kohorter og har vist sig at være meget præcis, selv når vi analyserer urinprøver fra de samme patienter over længere tid, ” forklarer Peder Berg, læge og postdoc på Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.

Reducerer behov for hospitalsbesøg

Metoden har potentiale til at ændre måden, patienter med kronisk nyresygdom overvåges og behandles på.

Den kan således skelne mellem patienter med stabil nyrefunktion og dem, der hurtigt mister nyrefunktion.

Kronisk nyresygdom rammer mere end ti procent af den voksne befolkning og lægger beslag på betydelige ressourcer i sundhedsvæsnet.

”Den nye metode kan potentielt reducere behovet for hyppige kontroller hos de patienter, der er stabile, og frigive ressourcer til dem med mere aggressive sygdomsforløb,” siger Samuel Svendsen, uddannelseslæge på nyremedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Individualiseret behandling

Forskergruppen er allerede i dialog med flere internationale samarbejdspartnere for at udvide deres forskning på området.

På den korte bane håber forskerne at kunne validere metoden i op mod 4000 patienter i samarbejde store europæiske og amerikanske forskningscentre.

På sigt håber forskerne, at den nye metode kan hjælpe med at individualisere behandlingen af nyresygdom.

”Hvis vi kan forudsige syreophobning tidligere, kan vi sætte ind med syre-reducerende behandling tidligere, hvilket potentielt vil kunne forlænge den tid, patienterne kan undgå dialyse,” forklarer Samuel Svendsen.

Vigtigt værktøj i fremtiden?

Metoden er endnu ikke en del af den etablerede, kliniske praksis, men forskere har udviklet et apparat, der automatisk kan måle de relevante markører i urinen.

Apparatet er designet, så det passer ind i workflowet på nyremedicinske afdelinger og er i øvrigt omkostningseffektivt i drift.

”Hvis metoden viser sig at skabe værdi får både patienter og sundhedssystem, kan det blive et vigtigt værktøj i fremtidens behandling af kronisk nyresygdom,” siger Mads Vaarby Sørensen.

Bag om forskningsresultatet:

Studietype: Retrospektivt kohortestudie

Samarbejdspartnere: Afdeling for Nyresygdomme, Aarhus Universitets Hospital, Afdeling for Nyresygdomme, Rigshospitalet

Ekstern finansiering: Augustinus Fonden og Beta.Health

Interessekonflikt: Mads Vaarby Sørensen, Peder Matzen Berg, Jens Leipziger, Henrik Birn, Niels Henrik Buus og Samuel Levi Svendsen er opfindere på en patentansøgning fra Aarhus Universitet.

Link til videnskabelig artikel: https://journals.lww.com/jasn/fulltext/9900/a_urine_ph_ammonium_acid_base_score_and_ckd.372.aspx

Kontakter

Ph.d. og specialkonsulent Mads Vaarby Sørensen
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Telefon: 25883666
Mail: mvs@biomed.au.dk

Postdoc og læge Peder Matzen Berg
Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet
Telefon: 27571481
Mail: peder.berg@biomed.au.dk

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye