Nyt studie: Sammenhæng mellem grøn te og kræftoverlevelse
Grøn te kan forbedre overlevelsen ved æggestokkræft.
Grøn te er kendt for at have mange sundhedsmæssige fordele. Nu viser et stort, internationalt studie, at grøn te også kan have en positiv effekt på nogle kræftpatienters overlevelse.
I undersøgelsen har forskere fra hele verden, heriblandt Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, analyseret data fra knap 6000 kvinder med æggestokkræft og undersøgt sammenhængen mellem deres forbrug af te og kaffe før diagnosen og overlevelsesraten.
Ingen effekt ved kaffe og andre typer te
Resultaterne viser, at kvinder, der drak en eller flere kopper grøn te om dagen før deres kræftdiagnose, havde en bedre chance for overlevelse sammenlignet med dem, der ikke drak grøn te.
- Det er meget spændende, at vores hypotese om at grøn te, men ikke andre typer af te og kaffe, kan forbedre overlevelsen efter æggestokkræft er bekræftet, fortæller Allan Jensen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Forskerne fandt, at kvinder, der drak 1-2,5 kopper grøn te om dagen, havde 16 pct. større chance for at overleve deres kræftsygdom end dem, der ikke gjorde det. Forskerne fandt derimod ingen sammenhæng mellem kræftoverlevelse og indtagelse af sort te, urtete eller kaffe.
Ønsker flere undersøgelser
Studiet er den hidtil største undersøgelse af sammenhængen mellem te, kaffe og overlevelse efter æggestokkræft.
Allan Jensen ser frem til, at flere studier undersøger effekten af grøn te - gerne med fokus på forbruget af grøn te efter en æggestokkræftdiagnose.
- Vi håber, det kan give os en bedre forståelse af den grønne tes gavnlige virkninger på overlevelsen ved æggestokkræft, siger Allan Jensen.
Resultaterne er offentliggjort her: Nagle CM. et al.: Pre-diagnosis tea and coffee consumption and survival after a diagnosis of ovarian cancer: results from the Ovarian Cancer Association Consortium. Br J Cancer. 2024 Jul 18. DOI: 10.1038/s41416-024-02792-7.
Faktaboks:
Derfor er grøn te godt for dit helbred:
Grøn te er rig på antioxidanter, som kan beskytte cellerne mod skader og reducere risikoen for sygdom.
Koffeinen og L-theaninen i grøn te kan øge koncentrationsevnen og forbedre hukommelsen.
Nogle undersøgelser tyder på, at grøn te kan øge stofskiftet og hjælpe med fedtforbrænding.
Kontakter
Emma LaycockKommunikationsmedarbejderKræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Tlf:31318342emmlay@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny forskning: Hormonprævention forbundet med lille øget risiko for børneleukæmi14.1.2025 11:02:57 CET | Pressemeddelelse
Stort skandinavisk studie finder sammenhæng mellem hormonprævention og børneleukæmi, men risikoen for den enkelte er lille.
Kræftens Bekæmpelse og Tønder Kommune sammen om hjælp til kræftramte16.12.2024 13:08:46 CET | Pressemeddelelse
I 2025 kan kræftpatienter og pårørende som noget nyt få gratis rådgivningssamtaler i Tønder.
Syv projekter får millionstøtte til nytænkende forebyggelse10.12.2024 10:29:51 CET | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler fra den første pulje i Prevention Lab. Læs om de syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelse af kræft.
Næsten hver tiende er under 14 år ved første solarietur3.12.2024 09:08:11 CET | Pressemeddelelse
Størstedelen af solariebrugere er under 18 år første gang, de går i solarium. Alarmerende, mener Kræftens Bekæmpelse.
Kræftens Bekæmpelse roser ny reform: Vil gøre det bedre at være patient i Danmark15.11.2024 11:40:57 CET | Pressemeddelelse
Patienter får lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere, siger adm. direktør Jesper Fisker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum