Blå innovation skal sætte skub i klimatilpasning i den dansk-tyske grænseregion
Et nyt Interreg-projekt, Poseidon, har fokus på at udvikle og udbrede løsninger til vandrelateret klimatilpasning i Danmark og Tyskland. Frem til 2027 danner projektet rammen om etablering af målrettede innovationssamarbejder, hvor problemejere som fx kommuner og forsyningsselskaber, matches op med virksomheder og vidensinstitutioner, der kan bidrage til at løse de konkrete vandproblemer.
Med udsigt til et varmere, vådere og mere ekstremt klima vokser samfundets behov for effektiv håndtering af vandrelaterede problemstillinger. Det gælder både ved for lidt vand i forbindelse med langvarige varmeperioder, og i situationer med for meget vand, som højtstående, terrænnært grundvand og ved oversvømmelser i forbindelse med skybrud, stormfloder samt stigende havvandstand.
- Det sidste års rekordvåde vejr har tydeligt vist, at vi som samfund allerede nu skal rustes langt bedre til at håndtere vandet smart. I lyset af fremtidige klimaforandringer, skal vi lære at tilpasse os vandet på måder, hvor vandet gør mest mulig gavn og mindst mulig skade. Den store vandopgave ser vi i Poseidon frem til at bidrage med løsninger til, siger klimaprofessor Sebastian Mernild, leder af SDU Climate Cluster og videnskabelig leder af Poseidon-projektet.
Klimarobusthed rimer på smarte vandløsninger
Det nye dansk-tyske Poseidon-projekt har fokus på vand og klimatilpasning og skal på tværs af grænseregionen sætte skub i den blå innovation og teknologioverførslen indenfor vandteknologi og naturbaserede vandløsninger. Målet er at lære af hinanden og sammen bidrage til at gøre den dansk-tyske grænseregion mere klimarobust.
- Vi har længe talt om behovet for grøn omstilling i kampen for at holde den globale temperaturstigning nede, altså reducere klimaforandringerne. Det skal vi fortsat. Samtidig skal vi markant øge fokus på den blå transformation, der kan hjælpe os med at tilpasse samfundet til de forskelligartede vandudfordringer, der følger med de klimaforandringer, vi uundgåeligt ser ind i. Det kræver blå innovation og udbredelse af gode vandløsninger, siger Sebastian Mernild.
Styrken ved at arbejde på tværs af grænser
Poseidon-projektet gennemføres i et samarbejde mellem danske og tyske universiteter, virksomheder og offentlige organisationer. Projektet modtager 14 mio. kroner i støtte fra Interreg Deutschland-Danmark med midler fra den Europæiske Union og løber frem til marts 2027.
Det første år har særligt fokus på kortlægningen af danske og tyske aktørers behov for løsninger til vandrelateret klimatilpasning. De behov bliver herefter udgangspunktet for udvælgelse af den række af blå innovationssamarbejder, der i regi af projektet skal etableres mellem dem, der har problemerne og de virksomheder og vidensinstitutioner, der sammen med problemejerne kan bidrage til at løse dem.
- Som klimaforsker er jeg vandt til at arbejde med klimaet som et sammenhængende system. Det perspektiv er særligt vigtigt, når vi beskæftiger os med vandet. For vand hverken kender eller respekterer grænser. På tværs af den dansk-tyske grænse betyder det, at vi deler mange af de samme problemstillinger. Det giver derfor god mening at være fælles om at finde løsningerne og lære af hinanden, som netop et Interreg-projekt som Poseidon giver mulighed for, siger Sebastian Mernild.
Læs mere og følg med i Poseidon-projektet på https://poseidon-klimatilpasning.dk/
Kontakt:
Projektleder Julie Skødt Clausen, SDU Climate Cluster
Mobil: 93 53 39 88
Mail: jclau@sdu.dk
Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Ny teknologi kan revolutionere behandlingen af slidgigt9.9.2024 11:46:43 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet, King’s College London og Boston University har videreudviklet en laserteknologi, så man for første gang nogensinde kan få detaljerede og dybdegående billeder af levende væv uden at beskadige vævet. Studiet er netop publiceret i Nature Communications.
Verdensberømte Margaret Atwood besøger SDU5.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mød bestsellerforfatteren bag The Handmaid's Tale på SDU mandag 28. oktober, når hun kommer til Odense for at modtage H.C. Andersen Litteraturprisen 2024. Arrangementet er gratis.
SDU-forskers algoritme beskytter os mod fremtidige angreb fra kvantecomputere3.9.2024 08:44:24 CEST | Pressemeddelelse
Kvantecomputere udgør betydelige fremtidige trusler mod den nuværende netværkssikkerhed, men efter mange års globalt samarbejde blandt forskere er der nu blevet frigivet flere nye standarder til at imødegå disse udfordringer.
Forskningsprojekt gør det nemmere at genbruge træ28.8.2024 08:55:41 CEST | Pressemeddelelse
Byggebranchen skal genbruge mange flere materialer, men hvordan ved man, hvor meget de gamle materialer kan holde til, og hvem stiller garantien? I samarbejde med en række private partnere arbejder forskere på Syddansk Universitet på at finde en løsning.
Genetikprofessor ved Sygehus Lillebælt23.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cand.scient., ph.d. Klaus Brusgaard er blevet udnævnt til professor og forskningsleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Forskningsenheden for Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, Vejle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum