Fremtidens energiproduktion kræver markant mere plads i landskabet
Det danske elforbrug står til mindst at blive fordoblet frem mod 2050. Sol og vind vil afløse fossil energiproduktion, men vedvarende energianlæg fylder mere. Det skal der reserveres plads til, når politikerne skal lægge brikkerne til, hvordan vi fremover bedst udnytter det danske areal, påpeger CONCITO i en ny rapport ’Energiproduktionens betydning for fremtidens arealanvendelse'.

El-biler ruller i lange baner afsted på de danske veje og stadig flere opvarmer deres boliger med varmepumper. Elektrificeringen er i fuld gang, og betyder, at efterspørgslen på el og dermed elproduktionen stiger markant de kommende år. Samtidig er der et politisk ønske om, at Danmark skal blive eksportør af både energi, brint og andre flydende brændsler produceret gennem Power-to-X, hvilket er en meget energikrævende proces.
Al denne energi vil kræve plads at producere. Det nøjagtige omfang vil afhænge af, hvordan vi vælger at fremstille energien, det fremtidige danske forbrug og eksportambitionerne, hedder det i rapporten.
”Det danske areal er begrænset, og der er et klart behov for at sikre nok plads til natur, biodiversitet og mange samfundskritiske aktiviteter som fx klimasikring. Men energiproduktionen kommer til at kræve mere plads fremover, og derfor skal vi sikre, at vi kan producere mest mulig vedvarende energi på mindst mulig plads,” siger forfatter af rapporten, analytiker Amanda Fehler Vallgårda, CONCITO.
Der er gode muligheder for at kombinere energiproduktion med andre aktiviteter på det samme areal, fx vindmøller og fødevareproduktion. Den mest arealeffektive energiproduktion er hybridparker, der kombinerer vindmøller og solceller. Hybridparker er 800 gange mere arealeffektive end energi produceret af biomasse, som er den mindst arealeffektive energiform.
Behovene skal tænkes sammen i en national arealstrategi
Den nye rapport belyser størrelsen på arealaftrykket af energiproduktion og CO2-fangst. Analysen estimerer arealaftrykket af forskellige energiteknologier og beregner det afledte arealbehov af CO2-fangst og Power-to-X.
Det fremgår, at energi fra biomasse fylder klart mest, mens solceller fylder mindst. På én hektar er det fx muligt årligt at producere ca. 17 MWh energi fra biomasse, eller 800 MWh fra solceller. Kombineres solceller og vindmøller i en energipark, er det muligt årligt at producere over 1.000 MWh på én hektar.
Danmark har sat kurs mod at blive klimaneutral og på sigt klimapositiv, hvor vi fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end vi tilfører. Det kræver både CO2-fangst og -lagring. Det kan enten ske på naturlig vis, fx ved planters optag af CO2, eller ved hjælp af forskellige teknologier, fx DAC (hvor man suger CO2 ud af atmosfæren) eller CCS (hvor CO2 opfanges ved storstenen og lagres). Både DAC og CCS er energiintensive teknologier og produktionen af energien kræver plads.
”Energiproduktionen skal indtænkes i en national arealstrategi. Jo mere CO2 vi i fremtiden skal fange, og jo mere flydende energi vi vil eksportere, jo større er arealaftrykket fra energiproduktionen. Både placering og størrelsen på det areal vi afsætter til energiproduktion, har betydning for både energisystemets funktionalitet og for andre arealanvendelser,” siger Amanda Fehler Vallgårda.
Kæmpe stigning i det globale areal til energiproduktion
Det er ikke kun i Danmark, at energiproduktionen stiger. Det globale areal, der skal bruges til energiproduktion, forventes at blive seksdoblet frem mod 2050. Stigningen skyldes dels en øget generel energiefterspørgsel globalt, men også at vedvarende energiproduktion såsom solceller og vindmøller, i stigende grad skal overtage produktionen.
Disse energiformer er mere pladskrævende end de fossile energikilder, men spiller en afgørende rolle i indsatsen for at nå klimaneutralitet. Det er derfor en global udfordring at finde pladsen til at producere fremtidens vedvarende og klimavenlig energi.
Kontakter
Ghita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkLinks
Om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Den store omlægning af landskabet er i gang, men der mangler viden om, hvordan vi bruger arealerne bedst10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klima- og naturkrisen kræver, at vi omlægger store dele af vores arealer. I disse dage arbejdes der derfor på højtryk ude i de danske kommuner på at finde arealer, der kan ændres fra landbrugsdrift til skov og natur. Men den samlede indsats er ikke tilstrækkeligt koordineret og flere prioriteter står i kø, når vi skal finde plads i landskabet. Ny rapport fra CONCITO tager fat på diskussionen om nye og mere målrettede politiske rammer for indsatsen.
Ny stor bevilling sikrer CONCITOs fortsatte indsats som uafhængig grøn videnspartner8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Takket være en bevilling på 93,6 mio. kr. fra VELUX FONDEN over tre år skærper CONCITO sit fremadrettede fokus på de nødvendige systemiske omstillinger, der er behov for i lyset af en ny, udfordrende klimavirkelighed. Samtidig styrkes koblingen mellem dansk, europæisk og international klimaindsats.
Nyt CONCITO-projekt: Unge giver deres bud på gode klimavenlige liv19.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at opfylde Paris-aftalen skal alle verdens lande samlet set sigte mod at reducere den forbrugsbaserede udledning til under 3 tons CO2e pr. person i 2030. Men hvordan kan en fremtid med en langt mere klimavenlig levevis se ud? Det vil unge give deres bud på i et nyt CONCITO-projekt.
E-fuels til luftfart tegner til at blive en dyr og ineffektiv blindgyde12.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ligesom alle andre sektorer skal også luftfarten blive klimaneutral. Men at erstatte fossile brændsler med syntetiske er næppe vejen frem, i stedet skal andre metoder tages i brug. Det er konklusionen i en ny rapport fra CONCITO.
Vi skal begrænse byspredningen for at få plads til fremtiden20.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvert år bygger vi på et areal svarende til 2.700 fodboldbaner. Det er en udfordring, for Danmarks arealer er en knap ressource, og byspredningen sker i en stadig mere intens kamp om pladsen med andre behov for fx vedvarende energiproduktion, klimatilpasning og naturbeskyttelse. Ny rapport peger på muligheder for at begrænse byspredningen i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum