Ny rapport: Danmark ligger helt i bund i behandlingen af tredjehyppigste dødsårsag
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL – også kendt som kronisk bronkitis) påvirker hvert år mellem 300 millioner og 400 millioner mennesker verden over med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger til følge. Sygdommen er således den tredjehyppigste dødsårsag i Verden og forventes at koste verdensøkonomien over 4 billioner dollars frem mod 2050. Det viser en ny rapport, forfattet af Instituttet for Fremtidsforskning i forbindelse med lanceringen af et dataværktøj, Respiratory Health Initiative, der indekserer forebyggelses- og behandlingsindsatsen på tværs af 34 lande.

Det nye indeks afslører, at Danmark ligger helt i bund på en række væsentlige parametre. Danmark har den højeste sygdomsbyrde blandt alle lande og den næsthøjeste dødsrate ved KOL, kun overgået af Kina. Det skyldes blandt andet, at vi er for længe om at diagnosticere og at vi har for få specialister på området.
Et af de væsentlige problemer, som rapporten peger på, er den generelle mangel på finansiering. KOL tegner sig for en betydelig del af sundhedsudgifterne. I EU udgør luftvejssygdomme cirka 6 % af det årlige sundhedsbudget og KOL tegner sig for 56 % af de samlede omkostninger forbundet med luftvejssygdomme. Samtidig er beløbet til at håndtere byrden af KOL uforholdsmæssigt småt, da kun 0,1 % af EU4Health-programmet for 2021-2027 er allokeret til kroniske luftvejssygdomme.
“En indsats med KOL vil gøre en stor forskel for samfundsøkonomien og borgernes livskvalitet. I bund og grund kan man forebygge og undgå KOL fuldstændigt. Særligt i et rigt land som Danmark. Desværre viser vores indeks, at der mangler kendskab og fokus på sygdommen. Under halvdelen af landene i indekset har en strategi, kun fire har retningslinjer for behandling, så der er virkelig plads til forbedring,” forklarer Bogi Eliasen, som er Director of Health ved Instituttet for Fremtidsforskning.
Med det nye værktøj, som er udviklet i samarbejde med et uafhængigt ekspertudvalg, håber Instituttet for Fremtidsforskning at gøre det nemmere for politiske og sundhedsfaglige interessenter at vurdere indsatser og dermed udvikle mere effektive tiltag.
“Vi har samlet erfaringer og hele 1500 datapunkter på, hvordan de 34 OECD-lande håndterer KOL i et indeks med en dedikeret rapport for hvert land. Ved at gøre den frit tilgængelig, giver vi de enkelte landes sundhedsfaglige myndigheder overblik og indsigt. Forhåbentligt inspireres de til at udforme nye politiske tiltag og implementere den mest effektive praksis,” forklarer Bogi Eliasen, som er Director of Health ved Instituttet for Fremtidsforskning.
Indekset og den ledsagende rapport, som er lavet med støtte fra Sanofi og Regeneron, blev præsenteret på European Respiratory Summit i Wien den 7. september.
For mere information om KOL-indekset og for at få adgang til rapporten, besøg venligst: respiratoryhealth.org.
For interviews, billeder og mere information, kontakt venligst:
Mikkel Boris, mb@ponder.dk, +45 28158714.
Kontakter
Toke HanghøjHead of Communications & PR
Tlf:+45 26 25 80 44tot@cifs.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Instituttet for Fremtidsforskning
Instituttet for Fremtidsforskning er en uafhængig, almennyttig fremtidstænketank - grundlagt i 1969. Vi inspirerer og udruster individer og organisationer, beslutningstagere og befolkningen til at tage beslutninger om fremtiden i dag.
Følg pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Instituttet for Fremtidsforskning
Ny rapport belyser fremtiden for kroniske lungesygdomme og nikotinbrug: Fire scenarier viser vejen mod handling3.6.2025 10:27:56 CEST | Pressemeddelelse
København, 2025. Hvert år dræber tobak 8.7 millioner mennesker på verdensplan. Ikke-smitsomme lungesygdomme som KOL og astma udgør den tredjehyppigste dødsårsag i verden. For selvom antallet er faldende, er der stadig 1.3 milliarder rygere i verden, svarende til cirka 20% af klodens voksne befolkning. Derudover er alternative nikotinprodukter som e-cigaretter, vapes og nikotinposer i vækst. I mange lande halter lovgivningen efter de nye produkter, især når det gælder lovgivning omkring aldersgrænser.
Future Tense-konferencen kommer til København for første gang8.5.2025 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens førende eksperter i fremtidsforskning samles den 27. maj i København for at udforske de vigtigste trends, der former fremtiden, og dele strategier til at trives i en verden i hastig forandring.
Ny bog kalder på opgør med arbejdspladsen som et fysisk sted1.5.2025 09:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Stigende digitalisering transformerer i hastig grad vores forventninger til arbejdspladsen, men analoge strukturer og forældede ledelsesprincipper står i vejen og kan svække virksomhedernes konkurrenceevne. Det mener Claus Sneppen, associeret partner ved Instituttet for Fremtidsforskning, der er aktuel med en ny bog om fremtidens arbejdsplads.
Nyt projekt ruster unge til fremtidens uforudsigelighed17.12.2024 11:32:16 CET | Pressemeddelelse
byStudents og Instituttet for Fremtidsforskning lancerer nu projektet ’Futures Lab byStudents’ – et forløb med undervisning og events, som styrker studerendes fremtidskompetencer og klæder dem på til at håndtere en kompleks og uforudsigelig fremtid.
Ny undersøgelse viser: Danske topledere forventer en usikker fremtid24.10.2024 14:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Toplederbarometer 2035: Selvom de seneste 10 år har været præget af store omvæltninger med pandemi, krig, politiske rystelser og stigende energipriser, forventer et flertal af danske topledere endnu større usikkerhed over de kommende 10 år. Det viser en ny undersøgelse om danske toplederes fremtidsperspektiver foretaget af Instituttet for Fremtidsforskning og Center for Ledelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum