Ny teknologi kan revolutionere behandlingen af slidgigt

Otte ud af ti danskere får slidgigt, når de har passeret de 50 år. Og den primære årsag til, at sygdommen opstår, er skader på bruskvævet, som ikke kan gendanne sig selv.

I svære tilfælde kan man ved hjælp af såkaldt vævsteknologi – på engelsk tissue engineering – fremdyrke ny brusk i et laboratorie og transplantere det ind i leddet, især i knæet. Men eftersom det er en dyr og besværlig proces, er den forbeholdt meget få patienter.

Det ændrer sig måske nu.

Forskere fra King’s College London, Syddansk Universitet og Boston University har netop publiceret et studie i Nature Communications om en videreudvikling af teknologien raman-spektroskopi, der benytter laserlys til at analysere molekylerne i et stof. Det er lykkedes forskerne at bruge metoden til at tage billeder dybt ind i levende væv.

Og det er et væsentligt fremskridt, skriver de, for det betyder, at man med raman-spektroskopien nu kan undersøge store stykker væv uden at beskadige dem. 

Ifølge forskerne kan opdagelsen derfor bruges til at fremme udbredelsen af vævsteknologi og halvere omkostningerne ved fremdyrkelse af brusk i et laboratorie.

Kun ét sæt brusk

Som det er nu, er en af udfordringerne ved vævsteknologi nemlig, at man er nødt til at fremstille to sæt brusk. Ét, som man undersøger for at sikre sig, at det er lavet rigtigt, og at det er sikkert at transplantere ind i kroppen, og ét til den faktiske transplantation.

Det er nødvendigt at gøre sådan, fordi de nuværende metoder til at undersøge vævet bruger fluorescerende stoffer, der ødelægger vævet.

Et andet problem er, at man ikke kan være helt sikker på, at de to fremstillede stykker væv faktisk er identiske, selv om de bliver produceret på samme måde. 

Alt dette løser man ved den nye teknologi, fordi man vil kunne nøjes med ét sæt brusk, som både undersøges og transplanteres.

Mange potentielle anvendelser

Og forskerne bag ser i fremtiden mange flere potentielle anvendelser af teknologien end blot transplantation af brusk.

For eksempel håber de, at man vil kunne bruge den kirurgisk i operationsstuer, når man fjerner tumorer. Det vil mindske behovet for tidskrævende forundersøgelser af tumorerne, hvilket i sidste ende vil kunne redde liv. 

- Det her system åbner for adskillige muligheder for at tage billeder af væv, ikke kun i forhold til vævsteknologi, men også i behandlingen af kræft og autoimmune sygdomme, siger Martin Hedegaard, lektor i biofotonik på Syddansk Universitet og en af forfatterne til studiet.

- For første gang er Raman ikke mest af alt en overfladefølsom teknologi. Nu kan vi se gennem en større mængde væv og få informationer om, hvor specifikke signaler stammer fra. Det vil være værdifuldt, når man skal undersøge spredningen af kræft og udviklingen af autoimmune sygdomme som f.eks. leddegigt.

Forskerne er lige nu i gang med at kommercialisere teknologien og skabe en spinout-virksomhed med støtte fra Spinouts Denmark.