Enigt byråd sætter retningen for fremtidens skole
Samtlige partier i Viborg Byråd blev fredag enige om en plan, der udstikker retningen for folkeskolen i Viborg Kommune
I forbindelse med budgetforliget for 2025 meddelte et enigt byråd i Viborg Kommune i denne uge, at der over de kommende fire år samlet skal tilføres folkeskolerne mere end 200 millioner kroner.
Fredag den 6. september mødtes partierne igen for at drøfte detaljerne i planen, der både handler om omfordeling af ressourcer og om fordelingen af de ekstra midler, der blev tilført folkeskolerne i forbindelse med budgetforliget.
- I en tid hvor faldende børnetal og flere børn med særlige behov har presset folkeskolen, er det vigtigt, at vi både tilfører ressourcer og sikrer, at vi fordeler midlerne bedst muligt. Derfor er jeg også glad for at kunne fortælle, at alle partier er med i aftalen, og at vi står sammen om at tage de vigtige beslutninger. Også de svære. Jeg er imponeret over forligspartiernes engagement og konstruktive tilgang i forbindelse med forhandlingerne. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med kolleger, der alle har haft det mål at tage ansvar for fremtidens folkeskole i Viborg Kommune. siger borgmester Ulrik Wilbek.
Svær men rigtig beslutning
Aftalen betyder blandt andet, at afdelingerne i Sparkær og Ulbjerg skal lukkes. Besparelsen herfra bliver på skoleområdets budget og skal således være med til at bidrage til den samlede økonomi i folkeskolerne
- Det har ikke været en nem beslutning, og jeg er klar over, at den gør ondt i de to lokalsamfund. Det sagt, tror vi på, at vi med denne aftale løfter niveauet og skaber bedre undervisning og bedre vilkår for samtlige elever i Viborg Kommune.
Med aftalen omfordeler og investerer Byrådet et historisk beløb på over 250 mio. kr. i folkeskolen.
Læs detaljerne i aftalen i de vedhæftede filer.
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkStine DamborgFormand for Social- og Sundhedsudvalget
Tlf:24 42 40 44stdp@viborg.dkMette NielsenGruppeformand, Velfærdsdemokraterne
Tlf:61 65 64 54mxn@viborg.dkAnders BertelFormand for Beskæftigelsesudvalget
Tlf:41 71 95 25andb@viborg.dkLars MogensenLiberal Alliance
Tlf:40 47 41 24lamog@viborg.dkMarianne GaardsdalSF
Tlf:29 24 31 28mgaa@viborg.dkMartin SanderhoffModeraterne
Tlf:25 33 95 88msand@viborg.dkStine IsaksenAlternativet
Tlf:51 89 52 70stisa@viborg.dkZahra Mohamud AliEnhedslisten
Tlf:50 58 24 15zmali@viborg.dkKatrine Fusager RohdeFormand for Børne- og Ungdomsudvalget
Tlf:24 75 66 64kroh@viborg.dkVedhæftede filer
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg Kommune fortsætter kæmpe digital indsats for alle medarbejdere14.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Digital innovation, nysgerrighed og lysten til at udforske og anvende ny teknologi i arbejdsdagen var formålet med DigiTek-dage i Viborg Kommune. Nu er det besluttet at gentage succesen i 2025.
Sportsgalla 2024 bliver legendarisk10.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når Viborg Byråd og Viborg Idrætsråd tirsdag den 21. januar hylder kommunens sportsmestre til Sportsgalla 2024, bliver den nye hæderspris ”Viborg Legender” også uddelt for første gang.
Poul Due Jensens Fond giver 5 mio. kr. til flere fritidsjob for unge7.1.2025 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fonden imødekommer Viborg Kommunes ansøgning om 5.075.000 kr. til projektet ”Flere Sammen om Fritidsjob” og sender det nye projekt afsted med raketfart ind i 2025.
Bedre affaldssortering i Domkirkekvarteret19.12.2024 11:00:14 CET | Pressemeddelelse
Snart kan borgerne i Viborgs Domkirkekvarter sortere deres affald på lige fod med kommunens øvrige borgere, når Viborg Kommune i anden halvdel af 2025 etablerer syv nye affaldsstationer med nedgravede affaldsbeholdere i området. Det besluttede byrådet på deres møde den 18. december 2024.
Teknik & Miljø i Viborg Kommune får ny direktør19.12.2024 10:15:24 CET | Pressemeddelelse
Stig Isaksen er fra 1. februar 2025 ny direktør for Teknik & Miljø i Viborg Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum