Sportsgalla 2024 bliver legendarisk
Når Viborg Byråd og Viborg Idrætsråd tirsdag den 21. januar hylder kommunens sportsmestre til Sportsgalla 2024, bliver den nye hæderspris ”Viborg Legender” også uddelt for første gang.

Prisen ”Viborg Legender” vil blive uddelt til hele tre lokale sportslegender ved den første uddeling den 21. januar. For at komme i betragtning som Viborg-legende skal man have præsteret på allerhøjeste, sportslige niveau over længere tid og personligt have været en ambassadør for Viborg Kommune, der har efterladt sig et varigt indtryk i befolkningens bevidsthed.
Prisen ”Viborg Legender” uddeleles i slutningen af det store show, men inden da, skal de i alt 120 sportsmestre fra i alt 20 lokale foreninger hyldes i Tinghallen/Jet Sport Arena for deres flotte præstationer i 2024.
Storslået og rørende
Som borgmester og formand for Viborg Elite er Ulrik Wilbek en del af den priskomite, der har udpeget de tre første Viborg Legender. Han glæder sig meget til at afsløre, hvem der skal hædres som de første – og til gallashowet i sin helhed:
- Nogle af vores lokale idrætsikoner er så åbenlyse Viborg-legender, at de ikke er til at komme uden om. Jeg er sikker på, at de fleste vil sige ”Ja, selvfølgelig !”, når vi afslører navnene. Samtidig synes jeg, at den nye hæderspris bliver et godt festkrydderi på toppen af den traditionelle fejring af vores lokale idrætshelte på tværs af idrætsgrene og foreninger.
Viborg Idrætsråds formand, Preben Jensen, er også medlem af priskomitéen for Viborg Legender, og han ser frem sig til den store aften:
- Det kan ikke blive andet en legendarisk. Der er noget rigtig storslået og rørende over at kunne samle alle vores stjerner – fra de unge stortalenter, der er på landshold for første gang, til de historiske legender, som nu er andres forbilleder. Det bliver samtidig til en flot hyldest af det store arbejde, som vores klubber og foreninger udfører hver dag i sportens tjeneste.
Årets Talent og Årets Træner
Foruden hyldesten af de 120 sportsmestre skal også Viborg Elites øvrige hæderspriser og 2 x 10.000 kr. uddeles til Sportsgalla 2024.
I kategorien Årets Talent er de nominerede: Cecilie Zimmer, Viborg HK / Mikkel Davidsen, Viborg Golfklub / Josefine Østbjerg, Viborg Elite.
I kategorien Årets Træner er de nominerede: Morten Groth, Team Viborg / Jens Bertelsen, Viborg Svømmeklub / Jakob Dalgaard, Viborg FF / Jonas Jensen, Viborg Golfklub,
Også Folkebladets Årets Sportsnavn 2024 skal kåres til gallaen. Alle kan stemme på deres favoritter i en vejledende afstemning på viborgfolkeblad.dk i perioden 10.-17. januar 2025. Herefter udpeges den endelige vinder af en jury.
Galladyst og musik
På underholdningsfronten gentager Viborg Idrætsråd sidste års succes ”Galladysten” – en dyst, hvor lokale idrætstalenter udfordrer hinanden i et skævt konkurrenceformat.
Det lokale band MAUL står for den musikalske underholdning, og der er sikkert genvalg af Claus Elgaard i rollen som konferencier.
Gratis billetter
Når de mange sportsmestre og repræsentanter fra deres klubber har spist, bliver publikum lukket ind i Tinghallen/Jet Sport Arenas store sal tirsdag den 21. januar kl. 18.30 – 21.00.
Billetterne er gratis og kan bookes efter ”først-til-mølle-princippet” på viborg.nemtilmeld.dk. Tilmeldingen vises ved indgangen.
Få alle navnene på årets sportsmester og læs mere om hæderspriser, nominerede og kriterier for at blive hædret i vedlagte program og på viborgelite.dk
Nøgleord
Kontakter
Ulrik WilbekBorgmester
Tlf:40 78 88 00borgmester@viborg.dkMaiken Nyberg Nielsen, projektleder, Viborg Idrætsråd
Journalister og fotografer kan – også på selve arrangementsdagen - tilmelde sig hos Maiken Nyberg Nielsen
Preben Jensen, formand for Viborg Idrætsråd
Tlf:40 17 18 19preben@preje.dkBilleder




Vedhæftede filer
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Bred aftale om børn og unges trivsel i Viborg Kommune15.9.2025 09:00:13 CEST | Pressemeddelelse
Parterne bag Fælles om Fællesskaber kunne i går skrive under på, at de vil arbejde sammen om at skabe stærke, lokale fællesskaber for alle børn i Viborg Kommune.
Presseinvitation: Nyt samarbejde om børn og unges trivsel i Viborg Kommune sættes i søen den 14. september8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unges trivsel er et fælles ansvar i Viborg Kommune. Derfor har en række frivillige organisationer, virksomheder, kommune og politi oprettet et nyt fælles forum under navnet Fælles om fællesskaber. Sammen vil de styrke fritidsfællesskaberne, så de børn og unge, der har brug for lidt ekstra, også bliver en del af et lokalt fællesskab. Søndag den 14. september skriver partnerne under på samarbejdet, når de lokale superliga-helte fra VFF tørner sammen med AGF.
Kommune og politi rykker tættere sammen4.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge i Viborg Kommune skal skærmes bedre mod at blive del af kriminelle miljøer. Derfor intensiveres samarbejdet mellem kommunen og lokalpolitiet.
Samlet byråd bag budget 2026 for Viborg Kommune2.9.2025 18:55:04 CEST | Pressemeddelelse
Der venter et økonomisk løft til familie- og socialområdet på i alt 145 mio. kroner de kommende fire år. Samtidig får beredskabet permanent tilført væsentlig flere penge. Det står klart, efter alle byrådets partier i dag tirsdag den 2. september underskrev aftalen for Viborg Kommunes budget for 2026.
Stor kampagne skal hjælpe unge med ryge- og nikotinstop2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 3 år var 19-årige Mikkel Røgild Jørgensen afhængig af nikotinproduktet snus. Men med hjælp fra kommunens forebyggelseskonsulenter er det lykkedes ham at stoppe. Nu skal en ny hjemmeside hjælpe forældre og fagfolk med, at flere børn og unge kvitter de farlige nikotinprodukter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum