”Det er bare en bank, der er helt nede på jorden”
Sådan oplevede 29-årige Lærke Feldbak sit første møde med Andelskassen i Skjern. Og det var netop det, der fik hende til at sige ja til jobbet som privatrådgiver. Et job, hun fik øje på i et opslag på Facebook.
Da Lærke gik fra jobsamtalen i Andelskassen, tænkte hun, at hvis chefen er så meget nede på jorden, er resten af holdet det nok også. Den 2. september blev holdet hendes nye kolleger. Førstehåndsindtrykket er godt, og lige nu glæder hun sig til at lære dem bedre at kende.
Oprindeligt er Lærke uddannet som revisorassistent og har i den forbindelse arbejdet i Vestjysk Landboforening. Herefter gik karrierevejen til Handelsbanken, hvor hun gennemførte et traineeforløb, inden hun gik på barsel med sit andet barn. Arbejdspladsen har tidligere været i Kibæk, og at den i dag er i Skjern, er Lærke glad for.
”Jeg bor i Bølling fem minutter uden for Skjern, så da jeg kunne se, at det var i Skjern, at Andelskassen søgte en rådgiver, var det oplagt at søge,” siger hun.
Det var dog ikke afstanden, men den uformelle tone, der gjorde forskellen for Lærke.
”Jeg synes, det er træls, det der med at blive mødt af noget næsten robotagtigt. At være rådgiver handler om relationer, og jeg tror, at den personlige relation betyder meget for kunderne. At de ved, hvem der er deres rådgiver. Sådan er det i Andelskassen, og det tiltaler mig meget,” fortæller hun.
Netop det med de gode relationer betyder meget for Lærke. Ikke alene over for kunderne, men også over for kollegerne i hverdagen. I hendes tidligere job arbejdede hun i en meget lille afdeling i Kibæk. At de er 11 på holdet i Andelskassen i Skjern, ser Lærke, passer godt sammen med Andelskassens slogan: Sammen kan vi mere.
”For mig siger det, at vi også står sammen som kolleger og hjælper hinanden,” siger hun og uddyber, hvad en god relation er for hende.
”Det er mennesker, som er der, hvis jeg har brug for hjælp. Mennesker, der lytter til hinanden og interesserer sig for hinanden. Og så er det bare vigtigt, at man ikke føler sig forkert, når man fx spørger om noget,” siger Lærke og tilføjer, at det er sådanne relationer, hun ønsker at have både i forhold til kolleger og kunder.
For at skabe den relation oplever Lærke, at det er vigtigt, at det ikke blot handler om tal, når kunderne har brug for rådgivning.
”Jeg ser mig selv som en, der netop er nede på jorden. Det er vigtigt, at kunderne også får mulighed for at fortælle, hvordan det går privat. Hvad de drømmer om, og hvad der gør dem trygge,” siger hun.
Privat bor Lærke på et nedlagt landbrug sammen med sin kæreste, der er ansat som landmand på en nærliggende gård. Sammen har de en søn på 2,5 år og en datter på knap 8 måneder. Fritiden bruger Lærke sammen med familien, og så har hun altid været en hestepige og nyder at have sine heste stående lige uden for døren derhjemme.
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i markant strategiskifte: Flytter hovedsæde til Aarhus og styrker formue- og virksomhedsrådgivning i landets to største byer.21.11.2024 08:26:56 CET | Pressemeddelelse
En lang række privatpersoner, virksomhedsejere og familieformuer får ikke den mængde opmærksomhed, rådgivning og professionelle services, som de fortjener og har brug for. Det vil Andelskassen lave om på. Det sker igennem en ambitiøs og gennemgribende nytænkning af bankens værditilbud og rådgivning over for eksisterende og nye kunder. ”Vi kan og skal være meget mere for de interessante kunder, som i dag ikke får, hvad de fortjener i deres eksisterende bank. Hvad enten de er formuende privatpersoner, familier eller virksomhedsejere i SMV-segmentet. Vi læner os nu meget mere i retning af dem, og jeg glæder mig til at vise, hvad Andelskassen kan give dem af værdi gennem relationer, rådgivning og viden,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Andelskassen. Strategien frem mod 2030 hedder ”Virksomheden, familien, formuen. Stærkere sammen”. Den indeholder en række centrale indsatsområder: Markant øget fokus på Private Banking og familieformue-rådgivning Ejerledere får adgang til netværk og nye
”En god relation bygger på ordentlighed, respekt og tillid”5.11.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Sådan fortæller Jørgen Elkjær. Han er netop startet som kunderådgiver i Andelskassen i Viborg og glæder sig over at vende hjem til byen, hvor han har trådt sin barne- og ungdomssko.
Henning bliver en del af Andelskassens nye erhvervscenter1.11.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
Henning B. Østergaard er ansat som erhvervskundechef i det nye erhvervscenter i Andelskassen pr. 1.november. Han glæder sig over at vende tilbage til Andelskassen og at kunne arbejde videre med de gode relationer til sine kunder.
Andelskassen får nyt, fagligt stærkt erhvervscenter29.10.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november samler Andelskassen i Viborg og Koldby kræfterne på erhvervsområdet i et nyt, fagligt stærkt erhvervscenter.
Andelskassen får nyt, fagligt stærkt erhvervscenter29.10.2024 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. november samler Andelskassen i Viborg og Koldby kræfterne på erhvervsområdet i et nyt, fagligt stærkt erhvervscenter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum