Overskud fra megaevents går til københavnerne: Nu skal penge fra VM i badminton engagere flere børn i sporten
Knap 500.000 kroner fra VM i badminton 2023 kommer nu københavnerne til gavn. Pengene skal bruges på at få flere børn og unge til at spille badminton og til at uddanne flere badmintontrænere og -rollemodeller i Københavns Kommune.

Da Viktor Axelsen, Anders Antonsen, Mia Blichfeldt og resten af de danske badmintonstjerner svingede ketcherne i Royal Arena under sidste års VM i badminton, var opbakningen så stor, at eventen gav overskud.
Og nu bliver en del af det overskud givet videre til københavnerne.
Hele 446.650 kroner skal blandt andet gå til at styrke badmintonklubberne, så flere børn og unge vil gå til sporten.
”VM i badminton var en stor succes. Der var et godt event, og det er dejligt, at det gav et overskud, der nu giver noget tilbage til københavnerne. Badmintonsporten er ligesom jeg selv rundet af Foreningsdanmark. Derfor er jeg spændt på at se, hvilket aftryk overskuddet sætter i klubberne, for idrætsforeninger og -fællesskaber spiller en stor rolle i børn og unges liv og mentale og fysiske trivsel,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
Københavns Kommune støttede VM i Badminton 2023 gennem Megaeventpuljen.
Når det sker, er det standard, at der bliver aftalt retningslinjer for deling og prioritering af et eventuelt overskud. Og det er altså det overskud, der nu skal styrke den københavnske badmintonscene.
Københavns Kommune og Badminton Danmark har nemlig indgået en aftale om, hvordan pengene skal ud at leve, og det er man glade for hos Badminton Danmark.
”Det er fantastisk, at vi nu har fundet penge til en indsats, der skal styrke den københavnske badmintonscene. Vi håber på, at det i sidste ende resulterer i, at der er endnu flere frivillige og trænere i Københavnskredsen, samt at vi især kan få flere unge piger til at dyrke badmintonsporten,” siger Kristian Pihl, der er formand for Badminton Danmark.
Projektet begynder dette efterår og kommer til at løbe til og med 2026.
Formålet er at udvikle og styrke københavnske badmintonklubber, så flere børn og unge begynder at spille badminton og bliver i sporten. Pengene skal desuden bruges til at uddanne flere badmintontrænere og -rollemodeller. Begge fokusområder har desuden et særligt fokus på piger.
”Vi kommer til at fortsætte arbejdet med at øge opmærksomheden omkring badmintonmuligheder lokalt og på at styrke de københavnske badmintonklubber. Det giver os en enestående chance for at komme helt ind i klubbernes maskinrum og i fællesskab arbejde på at få flere børn og unge til at spille badminton,” siger Sascha Clausen, der er udviklingskonsulent i Idrætsudvikling i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Han sidder i en projektgruppe sammen med Badminton Danmark, Badminton København og DGI Storkøbenhavn, der har et tæt samarbejde med klubberne.
Her skal de nu til at afklare hvilke klubber, der skal engageres i projektet.
“Vi glæder os over projektet, fordi vi tror på, at det giver en ekstraordinær mulighed for at styrke de lokale badmintonklubber efter et succesfuldt VM. Projektet vil bidrage til at skabe bedre betingelser for, at flere kan nyde godt af idrætsfællesskaberne i badmintonsporten. Sammen med badmintonklubberne vil vi arbejde for, at badminton er en helt central del af foreningslivets tilbud i København, og vi ser også frem til samarbejdet med Badminton København om dette,” siger Mathias Nautrup Larsen, der er bestyrelsesmedlem i DGI Storkøbenhavn.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:3366 2345Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Lundehus Basketball er Årets Idrætsforening i København10.12.2025 21:34:16 CET | Pressemeddelelse
Unge frivillige, stærk medlemsvækst og et lokalt fællesskab i rivende udvikling sikrer Lundehus Basketball prisen som Årets Idrætsforening.
Københavns Kommune har sendt 2000 unge i teatret10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterbilletter til unge har åbnet dørene til kulturen for endnu flere som en del af satsningen København som børne- og ungekulturhovedstad
Her er de nyvalgte medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation20.11.2025 14:03:21 CET | Pressemeddelelse
De personlige stemmer ved kommunalvalget i København er talt op, og de 55 nye medlemmer af Borgerrepræsentationen er på plads.
Over 42.000 københavnere har brevstemt til kommunalvalget17.11.2025 22:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten otte procent af de københavnske vælgere har allerede afgivet deres stemme før valgdagen løber af stablen i morgen.
Husk at tjekke dit valgsted før du stemmer i morgen17.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om københavnerne først går til stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget i morgen, kan der være god grund til allerede i dag at dobbelttjekke, hvor man skal stemme. Som meldt ud tidligere har op mod 77.000 borgere fået tildelt et nyt valgsted i forhold til sidste valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum